Legemet i kapitel 1 og 12
Ordet ”Krop” eller ”Legeme” findes faktisk en del gange i
Romerbrevet. Det er ikke altid helt
indlysende hvad Paulus mener med ordet; Men der findes en ”fortælling” om
kroppen i brevet, som vi skal se lidt nærmere på.
I begyndelsen af brevet fortæller Paulus om nogle mennesker,
der prisgives til begær så de ”Indbyrdes vanærende deres legemer”[1].
Det første der er væsentligt at få øje på er sammenhængen mellem vers 24 og 25.
Paulus forbinder ”hjertets begær” med afgudsdyrkelse. Det betyder, at den homoseksuelle praksisk
ikke først er et udtryk for et etisk problem, men udtryk for et teologisk
problem: Den er oprør mod skaberen, som vi med vores kroppe tager del i.
Konsekvensen i vers 25 er at disse mennesker ” tjente
skabningen i stedet for skaberen”. Når det er interessant er det fordi Paulus
siger det ”modsatte” i 12,1. Der skal legemet
bruges til åndelig Gudstjeneste. Altså: Den skade der er sket i 1,25 bliver
rettet op når mennesker møder evangeliet og får
et nyt liv i tjeneste for Gud.
Legemet i kapitel 6 og 7
Noget af den samme tænkning præger kapitel 6. Her dukker
legeme op et par gange, men det er lidt mere vanskeligt at sætte på en formel.
Det virker nemlig som om Paulus skelner mellem ”legeme” og ”lemmer”. I vers 19
taler han om ”lemmer”. Denne skelnen
mellem ”legeme” og ”lemmer” finder vi både i kapitel 6 og kapitel 7
I 6,6 er vort gamle legeme blevet korsfæstet. Det betyder at
vi er døde for synden, men levende for Gud i Kristus (v.11). I vers 13 kommer
så formaningen til ikke at stille ”jeres lemmer” til rådighed for synden. I
7,23 skelner Paulus mellem ”sind” og ”lemmer”. Sindet vil Guds lov (jf v.22),
men lemmerne vil ikke (v.23). Paulus oplever altså en splittelse mellem et
indre ”sind” og de ydre legemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar