Åbenbaringen og hedninger (ii)

Dette er en fortsættelse af diskussionen med forfatteren af biblen.info. Det første indlæg findes her, og det andet findes her

Forbindelsen mellem Åb 7 og resten af skriftet

Biblen.info mener at min sammenkobling mellem kapitel 7 og resten af skriftet var bygget på et tyndt grundlag. Jeg vedgår at det kun er et ord jeg trak frem – og burde have været mere grundlag. Og jeg burde have vist bedre hvad det betyder for forståelsen.  Jeg medgiver at Johannes Åbenbaring set fra et tekstkritisk synspunkt virker vanskelig, men så vidt jeg kan se så berører det ikke de nedenfor stående paralleller.

Den gruppe der omtales her er folk ”Fra alle stammer folk, folk og tungemål”.  Denne gruppe omtaler Gud, der sidder på tronen som ”vores Gud” (v.10). Det er vanskeligt ikke at tolke, som at der her er tale om hedninger, der er blevet frelst. Men hvad er så forbindelsen til resten af skriftet? Jeg mener der er så mange frem mod kapitel 19-21 så de ikke bare kan afskrives

Kapitel 7	Kapitel 21-22	I øvrigt
Vasket deres klæder (v.14)	22,14	--
Tjener (verbum) (v.15)	22.3	--
Rejse sit telt (v.15)[1]	21,3	12,12 13,6[2]
livets vand (v.17)[3]	21,6	-
Tørre hver tåre (v.17)	22,3	-
Solen skal ikke plage dem (v.16)	22,3: Ingen sol	-
Står i Guds tempel (v.15)	22,3b	Mange steder

Kommentar til de enkelte steder

Vasket klæder (v.14)

I 22,24 siges der: ” Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen”. Hvis biblen.info har ret, så burde det jo betyde, at de 144000 har vasket deres klæder. Men det står der ingen steder i skriftet. Der står derimod om skaren fra alle folkeslag i 7,14ff, at det det har de.  Biblen.info bliver så vidt jeg kan se nødt til at medgive at det eneste direkte kriterium, der er nævnt for at komme ind i byen kun opfyldes af den store skare i 7,14ff.

Tjener Gud (v.15)

Om den store skare står der at den tjener Gud. Det samme verbum bruges om dem der er i byen (22,3). Det bruges ikke om andre i skriftet.

Rejse sit telt (v.15)

Det hedder i 7x at Gud vil ”rejse sit telt over dem”. Det eneste andet sted, hvor der står at Gud gør det er i 21,3. Verbet bruges derudover i 12,12 og 13,6 men ikke med Gud som subjekt

Tørre hver tåre (v.17).

Gud vil tørre hver tåre af øjnene på den store hvide skare. Det eneste andet sted, hvor det er brugt er i 21,4. Disse paralleller må man forklare på en eller anden måde, hvis man vil benægte at kapitel 7 handler om den samme gruppe som der omtales i kapitel 21 og 22.

Kapitel 19 og kapitel 7

Forbindelsen til kapitel 19 er – indrømmet – ikke krystalklar, men den hviler ikke kun på den store skare:

Hvis man ser på indholdet af deres råb, så er det om frelse, hvilket også gør sig gældende i 7,12.

Samtidig har vi en næsten ordret gentagelse af en handling: ”de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud” (7,11) og ”Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: Amen, halleluja!” (19,4).

Tempel eller ej?

Der er én problemstilling, som kunne tale imod denne sammenkobling. I 7,15 siges om den store skare, at de står i Guds tempel. Hvorimod det i 21,22a hedder at der ikke er noget tempel i byen. Her skal bemærkes to ting: a) Hele beskrivelsen af Det nye Jerusalem er holdt i tempelsprog, og dermed bliver hele byen et tempel. Pointen i 21,22a er at der ikke er noget særskilt tempel. B) Det underbygges af 21,22b hvor det direkte hedder at Gud er byens tempel[4].

Disse sammenhænge gør at man ikke uden videre kan udelukke hedninger fra det nye Jerusalem (heldigvis :-))

---

[1] Med Gud som subjekt

[2] Ikke med Gud subjekt

[3] ζωῆς πηγὰς ὑδάτων

[4] Καὶ ναὸν οὐκ εἶδον ἐν αὐτῇ, ὁ γὰρ κύριος ὁ θεὸς ὁ παντοκράτωρ ναὸς αὐτῆς ἐστιν καὶ τὸ ἀρνίον

Mattæus og hedninger (ii)

Matthæus

Dette er anden runde af en dialog om Matthæus med forfatteren bag biblen.info.
Jeg kan ikke gennemskue, om han mener, at Jesus ifølge Mattæus overhoved helbredte hedninger.  Han spørger ” Står der nogen steder, at Jesus døbte ikke-jøderne? At han helbredte dem? Eller tilgav dem deres synder?” Og det forstår jeg retorisk, som nej det gjorde han ikke. Men er personen i 8,5 ikke hedning? 

Her opstår der et nyt problem, som ikke bare handler om den dialog vi har i gang, men er en mere overordnet hermeneutisk problemstilling: Hvornår kan vi regne med at en tekst skal læses straiht, og hvornår skal den ikke?  Er 8,11 kun en dom over jøder, eller er det en positiv bemærkning om hedninger?

Altså: Når Jesus i 8,11 at mange skal komme fra øst og vest, osv. er det så et udsagn der kan tage for pålydende eller er det snarere en retorisk bemærkning?  En af de tekster jeg peger på, der går i samme retning er Matt 24,31. Den vælger biblen.info ikke at kommentere.

Så til Matt 24,14. Her er det korrekt at en dativskonstruktion – og jeg er enig med dig i at man ikke kan drive teologi på grammatik alene; Det kan enten oversættes imod dem (og så fastholde den restriktive tolkning), eller for dem (og dermed give en mindre restriktiv tolkning).  Her kommer det helt an på hvordan man forstår teksten som helhed (Sammenligningen med Markus er ligegyldig her. For den viser bare at en dativskonstruktion kan forstås forskelligt – det er vi enige om.)  Men hvis man læser den i lyset af talen selv, er det så urimeligt at forbinde det med udsagnet i 24,31?

Restriktionen

Men det løser ikke det overordnede problem som Mattæus rejser: Hvad er ideen med denne restriktion?

Er der en overordnet ide med den?  Udfordringen for mig er den modsatte af biblen.info. Biblen.info siger at den tekst der klart taler imod de mange tekster (”Missionsbefalingen”) skal man se bort fra. Men det rejser et spørgsmål, som der ikke svares på: Hvad laver Matt 28,18-20 i Mattæusevangeliet? Og giver den nogen forståelse til forfatterens teologi overhoved? Hvis jeg forstår biblen.info ret, så er svaret på det sidste spørgsmål Nej – men hvad er så svaret på det første? Hvorfor slutter Mattæus sådan?

Når jeg ikke går ind og kommenterer de enkelte eksempler på restriktion, som biblen.info nævner, så skyldes det ganske enkelt at der ikke er noget her at være uenige om – de er restriktive, vi er helt enige. At være uenige om det tjener intet formål - de er restriktive.

Der hvor uenigheden opstår, er så vidt jeg kan se på følgende spørgsmål: Hvorfor er der både mange klare restriktive udsagn og færre klare universalistiske udsagn i samme evangelium? Og hvorfor vælger forfatteren at afsluttet med det vel nok mest universalistiske udsagn i evangeliet overhoved?

Der er ingen diskussion om at Mattæus er et ”jødisk” evangelium. Bare tag slægtstavlen i kapitel 1, der kun føres tilbage til Abraham (1,1). Men hvordan får man ender med til at nå sammen? Den jødiske begyndelse i kapitel 1, og den universalistiske afslutning i kapitel 28?

 Nu er mit overblik over evangeliet måske ikke fuldkomment, men så langt jeg kan se, så er de universalistiske udsagn bundet enten til tiden efter Jesu død og opstandelse (8,11 og 24,31). Der er ingen klare restriktive udsagn der handler om tiden efter, og ingen universalistiske udsagn der handler om tiden før.  Det kunne pege i retning af, at det restriktive udsagn var knyttet til en periode, hvor Jesus ville ”genrejse” Israel (12 apostle, ny lov, messiastidens tegn) for at Israel skulle være et vidnesbyrd for mennesker (Missionsbefalingen). Derefter skulle dette genrejste Israel være vidnesbyrd for hedninger.

Den tolkning tager – så vidt jeg kan se – både de restriktive, og de universalistiske udsagn alvorligt.

Dommen af hedninger

Hvordan skal citatet fra Esajas i Matt 12,18ff forstås i den sammenhæng Hvad ligger der i, at han dømmer folkene?  Her er udfordringen først at få sammenhæng i selve citatet. Hvordan hænger v.21 – om at folkene skal håbe på hans navn – sammen med udsagnene om at han skal forkynde ret for folkene? Det kommer helt an på om ”dom” med nødvendighed signalerer et negativt resultat.  Når man ser hvordan ordet dom bruges af Esajas, så bruges det faktisk også nogle gange om genrejsning eller frifindelse (49,4LXX, 59,8-9LXX).

Om hedninger i Matthæus og Johannes Åbenbaring

Om hedninger i Matthæus og  Johannes Åbenbaring

Frelsen er kun for jøder. Sådan er der nogle der udlægger flere skrifter i NT – specielt Matthæusevangeliet og Johannes Åbenbaring. Et eksempel på en sådan tolkning finder vi hos biblen.info[1].

Artiklen tager udgangspunkt i Matthæus, hvor han tages til indtægt for at Matthæus kun taler om frelse for jøder og ikke for hedninger.  Lad os se lidt på et par af de tekster der taler om hedninger i evangeliet. Vi starter bagfra så at sige:

I missionsbefalingen siger Jesus at disciplene skal gå hen og gøre ”alle folkeslag” til hans disciple (28,19). Det er begrundet i Jesu universelle magt (v.18). Evangeliet ender altså op med et udsagn der handler om hedninger.  Men hvordan hænger det så sammen med resten af evangeliet? Biblen.info mener at det netop ikke hænger sammen, og at 28,18f står i kontrast til resten af evangeliet.  Derfor skal vi se på, hvordan resten af evangeliet ser på hedninger.

Hedninger der tilbeder (2,1)

De første hedninger vi møder i evangeliet finder vi i 2,1 hvor nogle vise mænd fra østerland kommer til Herodes for at tilbede Jesus.

Hedninger der følger efter Jesus (4,25)

I 4,24 hedder det at rygtet om Jesus nåede ud i hele Syrien. Syrien refererer her nok til den syriske provins, og er både et jødisk og hedensk område[2]. I 4,25 hedder det at ”Og store folkeskarer fulgte ham fra Galilæa og Dekapolis, Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan”. Dermed kommer vi uden for jødisk område og ind i hedningeland, og noget tyder altså på, at der også er hedninger blandt dem, der følger Jesus.

Den romerske officer (8,5ff)

I 8,5 kommer der en romersk officer til Jesus. At han er romersk fremgår af vers 10. Umiddelbart efter siger Jesus så: ”Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget” (v8,11). At der her ikke kan være tale om diasporajøder fremgår af kontrasten der opstå med vers 12: ” men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor.” Dermed kommer udsagnet til at i forlængelse af de tekster i GT der forudser hedningernes omvendelse[3]. Med rigets egne børn tænkes der på jøderne som helhed[4].

Spændingen i Evangeliet

I lyset af disse tekster giver missionsbefalingen god mening, og det er ikke først med den, at frelse til hedninger tematiseres i evangeliet. Men det svarer ikke i sig selv på det oplagte spørgsmål: Hvorfor er Jesus så skeptisk overfor hedninger, når han samtidig forudsiger at de skal komme og sidde til bords i Guds rige, og når han til sidst befaler at gøre dem til disciple? Befalingen i 10,5 er tydelig nok: Gå kun til Israel, og til de fortabte af Israels hus (v.6). Denne formulering har, er et næsten ordret ekko fra samtalen med den kanaanæiske kvinde i 8,24, hvor Jesus siger: ” »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.”  

Der er grundlæggende to mulige forklaringer, som begge rejser nye spørgsmål: 
a) Mattæus er inkonsistent omkring hedningernes placering i Guds rige   

        b) Mattæus arbejder med en midlertidig begrænsning af forkyndelsen til hedninger[5]

Hvis b) er rigtig rejser det to nye spørgsmål: i) Hvordan kan vi se, at det er sådan det forholder sig? Ii) Hvad er pointen med den rækkefølge?  Jo længere frem i evangeliet vi kommer, jo mere ændrer tonen sig.

Guds udvalgte tjener (12,15-21)

I 12,15-21 forbinder evangeliet Jesu handlemåde med Es 42,1-4 ved hjælp af den traditionelle opfyldelsesformel (v.17)[6]. Interessant her er både vers 18 og vers 21, hvor der refereres til hedninger, og dermed tales der om en ”forkyndelse for hedningefolkene af Guds retfærdighed, som vil indgyde håb”[7]. Dermed påbegyndes udviklingen af en ny linje i evangeliet.

Jesu eskatologiske tale (24,1ff)

I Jesu eskatologiske tale har vi også hedninger nævnt. Først nævnt i et krigsscenarie (v.7), derefter at hedningerne vil hade Jesu disciple (v.9), men så i vers 14 indføjes forkyndelsen af riget for hedninger i Jesu ”eskatologiske program”: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme”. Samtidig forudsætter talen, at hedninger faktisk vil tage imod evangeliet om Riget, hvilket fremgår af vers 31: ”Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner”. Udsagnet om verdenshjørnerne minder om Jesu forudsigelse tilbage i 8,11.

Dermed har vi en udvikling i evangeliet, der kulminerer i Missionsbefalingen:

Kapitel 8: Hedningerne skal ikke tage Israels ”brød”

Kapitel10: Disciplene skal kun gå til Israels hus

Kapitel 12: Herrens tjener er også et håb for hedninger

Kapitel 24: Evangeliet skal prædikes for alle folkeslag

Kapitel 24: Der skal ske en ”indsamling” af troende fra alle verdenshjørner

Kapitel 28: Gå hen og gør alle folkeslag til mine disciple.

Det peger i retning af, at restriktionen i begyndelsen af evangeliet er tidsbegrænset.

Johannes Åbenbaring og hedninger

Hvilken plads har hedninger så i Johannes Åbenbaring? Biblen.info laver en analyse af det og når frem til følgende: ”Disse vantro ikke-jøder får lov til at vandre i lyset og, deres konger må gerne bringe deres herligheder og kostbarheder ind (21,26). Men så er det slut: »intet vanhelligt kommer derind«.”. Lad os derfor se lidt på hvordan hedninger fungerer i åbenbaringen som helhed[8].

5,9 Fra alle folkeslag

I sangen til lammet hedder det i 5,9:” Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag.” Her er folk fra alle folkeslag købt til Gud. Videre siges der om dem, lammet ” gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud^”. Denne formulering er hentet fra 2 Mos 19,6 hvor den er brugt om Israel. Her bruges den altså om folk fra alle folkeslag. De skal være konger på jorden hedder det. Denne formulering bruges i beskrivelsen af det nye Jerusalem i 22,5b: ”Og de skal være konger i evighedernes evigheder”.

Den store skare

Det er korrekt, som biblen.info nævner at i 7,1ff hører vi om 144000. Men af en eller anden grund vælger biblen.info ikke at læse afsnittet som helhed. Hvis vi ser på vers 9, så hedder det: ”Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet”.  Der er flere interessante ting her.

a)       Skarens art: Den indeholder folk fra ”alle folkeslag, stammer, folk og tungemål”. Det er samme formuleringer som der buges i 5,9[9]

b)       Skarens placering: Den står ”foran tronen” (v.9)

c)       Guds handling overfor dem: Han skal rejse sit telt over dem (v.15)

d)       Lammet midt for tronen skal lede dem til ”livets kildevæld” (v.17)

e)       Gud vil tørre hver tåre af deres øjne (v.17)

Før vi sammenholder den med kapitel 21 og 22, så er der en enkelt sproglig ting der er vigtig. I 7,9 kaldes den gruppe Johannes ser for ”en store skare” (ὄχλος πολύς). Dette udtryk forekommer ud over her to gange mere, nemlig i 19,1 og 19,6.  En nærmere sammenligning viser, at de to tekster hænger sammen – og den store skare placeres ”i himlen”. Biblen.info redegør ikke for hvorfor man kan sige, at denne gruppe ikke bliver frelst, når den i 19,1 lokaliseres i himlen.  Dette faktum overser biblen.info.

Når man derudover sammenholder det med, hvad der siges i kapitel 21 og 22 så er der flere interessante ting

a)      I 22,3 hedder det at Guds og lammets trone skal stå i byen. Og skaren er netop placeret foran tronen i kapitel 7 – ergo må skaren stå i byen

b)      I 22,1 hedder det at livets flod vælder ud fra tronen – og i 7,17 hedder det, at lammet vil lede dem til ”livets kildevæld” – ergo må de være ved tronen

c)      Udtrykket, at Gud vil tørre deres øjne finder vi også i 21,4 umiddelbart efter at det hedder at Gud vil bo hos folk og de skal være hans folk. Bemærkningen i 21,4 er mere interessant end den danske oversættelse ligger op til. På dansk kan man ikke se om det er ental eller flertal – det kan man derimod godt på græsk – og der står folk i flertal[10] - dermed sprænges den etniske ramme til at handle om andre end jødekristne[11]. 

d)     I 22,2 står der om livets træ at det skal tjene til lægedom for folkene. Eftersom træet står i midten af byen kan det kun lade sig gøre, hvis folkene kommer ind i byen.

e)      Om formuleringen i 21,26 - Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den - siger biblen.info følgende: ”Disse vantro ikke-jøder får lov til at vandre i lyset og, deres konger må gerne bringe deres herligheder og kostbarheder ind (21,26). Men så er det slut:”. Her opstår der en misforståelse på grund af en svag dansk oversættelse. De to ord der oversætter ”herligheder og kostbarheder” er konsekvens i skriftet blevet brugt om lovprisning [12], derfor må man overveje om den tolkning der lægges op til er korrekt – eller det både er hedningerne og deres lovprisning der kommer ind i byen. 

Dermed syntes jeg at konklusionen hos biblen.info går alt forlangt når det gælder Johannes Åbenbaring i dens påståede udelukkelse af hedninger i frelsen.

Litteratur

Müller, Mogens. Kommentar til Matthæusevangeliet. Dansk kommentar til Det nye testamente (DKNT), 99-0925251-1 ; 3. Århus: Aarhus Universitetsforlag, 2000.

Roloff, Jürgen. Die Offenbarung des Johannes / Jürgen Roloff. 2. Aufl. Zürich: Theol. Verl., 1987.

---

[1] http://www.biblen.info/Jesus-joede.htm

[2] Müller, Kommentar Til Matthæusevangeliet, 154.

[3] Es 2,2f; Mika 4,1f

[4] Müller, Kommentar Til Matthæusevangeliet, 230.

[5] Ibid., 260 kalder det en “frelseshistorisk forståelse.”

[6] Ibid., 299.

[7] Ibid., 300.

[8] http://www.biblen.info/Jesus-joede.htm

[9] ἐκ πάσης φυλῆς καὶ γλώσσης καὶ λαοῦ καὶ ἔθνους (5,9) og  ἐκ παντὸς ἔθνους καὶ φυλῶν καὶ λαῶν καὶ γλωσσῶν (7,9)

[10] καὶ αὐτοὶ λαοὶ αὐτοῦ ἔσονται

[11] Roloff, Die Offenbarung Des Johannes / Jürgen Roloff, 199.

[12] Δόξα:1,6 4,9.11 5,12.13 7,12 11,13 14,7 15,8 16,9 19,1.7 eneste undtagelse er 18,1 τιμή: 4,9.11 5,12.13 7,12 21,26