søndag den 18. august 2013

Bror hos Paulus



Manden bag "biblen.info" og jeg har taget en gammel diskussion op, om hvad bror betyder. Derfor denne lidt særprægede statistikpost, der siger noget om, hvordan ordene bliver brugt. 



 NA27 w/Apparatus

 Danish CLV


ὥστε, ἀδελφοί μου, καὶ ὑμεῖς ἐθανατώθητε τῷ νόμῳ διὰ τοῦ σώματος τοῦ Χριστοῦ, εἰς τὸ γενέσθαι ὑμᾶς ἑτέρῳ, τῷ ἐκ νεκρῶν ἐγερθέντι, ἵνα καρποφορήσωμεν τῷ θεῷ.

Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud.


ηὐχόμην γὰρ ἀνάθεμα εἶναι αὐτὸς ἐγὼ ἀπὸ τοῦ Χριστοῦ ὑπὲρ τῶν ἀδελφῶν μου τῶν συγγενῶν μου κατὰ σάρκα,

Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd.


Σὺ δὲ τί κρίνεις τὸν ἀδελφόν σου; ἢ καὶ σὺ τί ἐξουθενεῖς τὸν ἀδελφόν σου; πάντες γὰρ παραστησόμεθα τῷ βήματι τοῦ θεοῦ,

Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol,


εἰ γὰρ διὰ βρῶμα ὁ ἀδελφός σου λυπεῖται, οὐκέτι κατὰ ἀγάπην περιπατεῖς· μὴ τῷ βρώματί σου ἐκεῖνον ἀπόλλυε ὑπὲρ οὗ Χριστὸς ἀπέθανεν.

For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser.


καλὸν τὸ μὴ φαγεῖν κρέα μηδὲ πιεῖν οἶνον μηδὲ ἐν ᾧ ὁ ἀδελφός σου προσκόπτει .

Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af.


Πέπεισμαι δέ, ἀδελφοί μου, καὶ αὐτὸς ἐγὼ περὶ ὑμῶν ὅτι καὶ αὐτοὶ μεστοί ἐστε ἀγαθωσύνης, πεπληρωμένοι πάσης [τῆς] γνώσεως, δυνάμενοι καὶ ἀλλήλους νουθετεῖν.

Mine brødre, jeg tvivler ikke på, at I er fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden.


ἐδηλώθη γάρ μοι περὶ ὑμῶν, ἀδελφοί μου, ὑπὸ τῶν Χλόης ὅτι ἔριδες ἐν ὑμῖν εἰσιν.

For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden.


Κἀγώ, ἀδελφοί, οὐκ ἠδυνήθην λαλῆσαι ὑμῖν ὡς πνευματικοῖς ἀλλʼ ὡς σαρκίνοις, ὡς νηπίοις ἐν Χριστῷ.

Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus.


νῦν δὲ ἔγραψα ὑμῖν μὴ συναναμίγνυσθαι ἐάν τις ἀδελφὸς ὀνομαζόμενος ᾖ πόρνος ἢ πλεονέκτης ἢ εἰδωλολάτρης ἢ λοίδορος ἢ μέθυσος ἢ ἅρπαξ, τῷ τοιούτῳ μηδὲ συνεσθίειν.

Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en.


πρὸς ἐντροπὴν ὑμῖν λέγω. οὕτως οὐκ ἔνι ἐν ὑμῖν οὐδεὶς σοφός, ὃς δυνήσεται διακρῖναι ἀνὰ μέσον τοῦ ἀδελφοῦ αὐτοῦ;

Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre?


ἀλλὰ ὑμεῖς ἀδικεῖτε καὶ ἀποστερεῖτε, καὶ τοῦτο ἀδελφούς.

I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre!


Τοῖς δὲ λοιποῖς λέγω ἐγὼ οὐχ ὁ κύριος· εἴ τις ἀδελφὸς γυναῖκα ἔχει ἄπιστον καὶ αὕτη συνευδοκεῖ οἰκεῖν μετʼ αὐτοῦ, μὴ ἀφιέτω αὐτήν·

Til de øvrige siger jeg, ikke Herren: Har en broder en ikke-troende hustru, og hun gerne vil blive boende sammen med ham, skal han ikke skille sig af med hende.


διόπερ εἰ βρῶμα σκανδαλίζει τὸν ἀδελφόν μου, οὐ μὴ φάγω κρέα εἰς τὸν αἰῶνα, ἵνα μὴ τὸν ἀδελφόν μου σκανδαλίσω.

Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.


Ὥστε, ἀδελφοί μου, συνερχόμενοι εἰς τὸ φαγεῖν ἀλλήλους ἐκδέχεσθε.

Altså, mine brødre, når I kommer sammen for at spise, skal I vente på hinanden.


Ὥστε, ἀδελφοί [μου], ζηλοῦτε τὸ προφητεύειν καὶ τὸ λαλεῖν μὴ κωλύετε γλώσσαις·

Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger.


καθʼ ἡμέραν ἀποθνῄσκω, νὴ τὴν ὑμετέραν καύχησιν, [ἀδελφοί], ἣν ἔχω ἐν Χριστῷ Ἰησοῦ τῷ κυρίῳ ἡμῶν.

Ja, brødre, så sandt I er min stolthed i Kristus Jesus, vor Herre: Hver dag dør jeg.


Ὥστε, ἀδελφοί μου ἀγαπητοί, ἑδραῖοι γίνεσθε, ἀμετακίνητοι, περισσεύοντες ἐν τῷ ἔργῳ τοῦ κυρίου πάντοτε, εἰδότες ὅτι ὁ κόπος ὑμῶν οὐκ ἔστιν κενὸς ἐν κυρίῳ.

Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.


οὐκ ἔσχηκα ἄνεσιν τῷ πνεύματί μου τῷ μὴ εὑρεῖν με Τίτον τὸν ἀδελφόν μου, ἀλλὰ ἀποταξάμενος αὐτοῖς ἐξῆλθον εἰς Μακεδονίαν.

fik jeg ikke ro på mig, for jeg fandt ikke min broder Titus. Så tog jeg afsked med dem og drog til Makedonien.


συνεπέμψαμεν δὲ μετʼ αὐτοῦ τὸν ἀδελφὸν οὗ ὁ ἔπαινος ἐν τῷ εὐαγγελίῳ διὰ πασῶν τῶν ἐκκλησιῶν,

Sammen med ham sender vi også den broder, som bliver rost i alle menighederne for sit arbejde for evangeliet,


Τὸ λοιπόν, ἀδελφοί μου, χαίρετε ἐν κυρίῳ. τὰ αὐτὰ γράφειν ὑμῖν ἐμοὶ μὲν οὐκ ὀκνηρόν, ὑμῖν δὲ ἀσφαλές.

I øvrigt, mine brødre, glæd jer i Herren! At skrive det samme til jer igen og igen gør mig ikke træt, men slår det fast for jer.


ἀδελφοί, ἐγὼ ἐμαυτὸν οὐ λογίζομαι κατειληφέναι· ἓν δέ, τὰ μὲν ὀπίσω ἐπιλανθανόμενος τοῖς δὲ ἔμπροσθεν ἐπεκτεινόμενος,

Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude;


Ὥστε, ἀδελφοί μου ἀγαπητοὶ καὶ ἐπιπόθητοι, χαρὰ καὶ στέφανός μου, οὕτως στήκετε ἐν κυρίῳ, ἀγαπητοί.

Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!


Ἀσπάσασθε πάντα ἅγιον ἐν Χριστῷ Ἰησοῦ. ἀσπάζονται ὑμᾶς οἱ σὺν ἐμοὶ ἀδελφοί.

Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus! Hilsen til jer fra brødrene hos mig.


σὺν Ὀνησίμῳ τῷ πιστῷ καὶ ἀγαπητῷ ἀδελφῷ, ὅς ἐστιν ἐξ ὑμῶν· πάντα ὑμῖν γνωρίσουσιν τὰ ὧδε.

Sammen med ham sender jeg Onesimos, den trofaste og kære broder, som er en af jeres. De vil give jer besked om alting her.


τὸ μὴ ὑπερβαίνειν καὶ πλεονεκτεῖν ἐν τῷ πράγματι τὸν ἀδελφὸν αὐτοῦ, διότι ἔκδικος κύριος περὶ πάντων τούτων, καθὼς καὶ προείπαμεν ὑμῖν καὶ διεμαρτυράμεθα.

og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om,

Derefter ser vi på de gange hvor Paulus bruger udtrykket ”Herrens bror” eller ”Herrens brødre”.  De er følgende:


 NA27 w/Apparatus

 Danish CLV


μὴ οὐκ ἔχομεν ἐξουσίαν ἀδελφὴν γυναῖκα περιάγειν ὡς καὶ οἱ λοιποὶ ἀπόστολοι καὶ οἱ ἀδελφοὶ τοῦ κυρίου καὶ Κηφᾶς;

Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?


ἕτερον δὲ τῶν ἀποστόλων οὐκ εἶδον εἰ μὴ Ἰάκωβον τὸν ἀδελφὸν τοῦ κυρίου.

men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror.



torsdag den 8. august 2013

Paul the Missionary (2)



Jeg har i et tidligere indlæg set på et afsnit af bogen Paul the Missionary af Eckhard J. Schnabel. I dette indlæg skal vi se på endnu et. I kapitel 4 i bogen (s.209-255) peger han på Paulus' mål med hans mission.

Prædike evangeliet
For Paulus er det at prædike evangeliet et mål i sig selv. Ordet evangelium havde på Paulus’ tid flere forskellige undertoner.  I samtid brugte man udtrykket i forbindelse med kejserkulten. Augustus var med til at bringe ”godt budskab” til verden, og man brugte også udtrykket i forbindelse med fødslen af efterkommere af en hersker.
I GT er det knyttet sammen med Guds herredømme. Es 40,9ff og 52,7 er eksempler på dette.  I 61,1f beskriver Esajas en peron der skal bruge godt budskab til undertrykte.  Paulus bruger uudtrykket Guds evangelium (Rom 1,1) og ”Kristi evangelium” (Rom 15,19). Paulus konstante fokus var på, hvad Gud havde gjort med og gennem Kristus, hvor centrum var den korsfæstede og opstandne Guds søn[1].
Et andet udtryk Paulus også bruger til at beskrive denne virksomhed er at proklamere evangeliet. Det er at ”gøre klart i offentlighed, med implikationer af en bred formidling”.  Udtrykket indeholder billedet af en herod, der udråber et budskab, som han er blevet fortalt af en hersker eller en leder.

Prædike for Jøder og hedninger
Paulus prædikede for både jøder og hednigner.  Jøderne er Guds pagtsfolk, men det i sig selv er utilstrækkeligt for at undgå Guds vrede. Hedningerne har på samme måde brug for evangeliet. Disse to gruppers problem tydeliggøres i Rom 1,18-3,20.

Geografisk bevægelse
Paulus var meget mobil rent geografisk. Der har været forskellige forsøg på at forklare, hvorfor Paulus valgte de steder han gjorde, flere af dem er ifølge Schnable ikke overbevisende. Det er vanskeligt at få et entydigt billede af hvad der lå bag Paulus’ geografiske valg.

Individuel omvendelse
Paulus havde omvendelse som mål. Ordet omvendelse oversætter flere forskellige begreber på græsk. Det ene er epistrefå, der udtrykker i udgangspunktet en fysiske bevægelse, og når det er brugt om noget ikke-fysisk beskriver det ”to change belief or course of conduct…”. Det bruges både positivt om at vende sig til Gud (1 Thess 1,9) og negativt om at vende sig bort fra Gud (Gal 4,9).
Det andet er metanoia som beskriver at ”ændre ens tanke”, eller ”ændre ens mening”.  I den græske oversættes bruges det også til at oversætte niham – at være ked af noget, og sub at vende sig bort fra noget. Denne tanke ligger i Johannes ord i Mark 1,4f.  Paulus ser menneskers omvendelse som demonstration af Guds magt (1 Kor 2,4). Samtidig er der i denne omvendelse et ”før” og ”efter”, hvilket kommer frem i 1 Kor 6,9ff.

Fællesskaber af Jesus-efterfølgere
Paulus’ mission endte ikke med omvendelse af mennesker. Han etablerede menigheder som kom sammen for at studere skrifterne for at blive oplært i Guds råd, for at lære og huske hvad Jesus havde gjort. For at opdage Guds vilje med deres liv, og for at lovprise Gud for hans frelse i Jesus Kristus.  Disse fællesskaber tilhører Gud, og er Kristi legeme.  Udtrykket ”Opbygge” bruges ofte til at beskrive, hvad der sker ved menighedens samling.

Oplæring af nye troende
Denne oplæring af nye har tre aspekter: teologisk oplæring, Etisk oplæring og evangelisering.
I  1 Thess 1,8 går oret fra menigheden og ud i Makedonien og Akaia. I 1 Thess 3,12 beder han om at menighedens kærlighed må vokse internt og eksternt. Ved menighedens samlinger har der været ikke-troende tilstede (1 Kor 14,23f).  Menigheden i Filippi har taget del i evangeliseringen dels ved at støtte Paulus økonomisk (4,15f), dels ved bøn (1,19) og ved at viderebringe evangeliet om Jesus (1,12).
I Ef 6,10ff beskriver Pauls den troendes kamp mod de onde magter. Der peger Paulus på to reaktioner; Den første er at modstå angrebet – ved at ifører sig Guds fulde rustning. Den anden er at gå med fredens evangelium (Ef 6,15)[2].

Træning af nye missionærer
Endnu et mål for Paulus har været træning af nye missionærer. Her pegere Schnable på de mange forskellige medarbejdere som Paulus havde. Denne gruppe har bestået af både mænd og kvinder[3]. Timotheus står som eksempel på hvordan Paulus brugte sine medarbejdere, og det samme gælder Titus.

Litteratur
Schnabel, Eckhard J. Paul the Missionary: Realities, Strategies and Methods. Downers Grove, Ill: IVP Academic, 2008.



[1] Schnabel, Paul the Missionary, 214.
[2] Det er omdiskuteret om det er et «forsvars» billede eller et «angrebs» billede, Paulus tegner med rustningen ibid., 246 peger på at ordet for sværd peger på et angrebsvåben, og ender i et det ikke er en enten-eller.
[3] Ibid., 251 peger på analyser der tyder på at omkring 18% af Paulus’ medarbejdere var kvinder.