The Bible among the myths

John Oswald har begået en lille bog om GTs forhold til samtidens myter og religion. Den bog har jeg lært meget af. Du kan få et indblik i bogen hér.

En af hans grundlæggende teser er, at GT skiller sig ud fra omvendenes religioner ved at være "ægte" monoteistisk. Med det mener han følgende: I GT er Gud og skabelsen to adskilte størrelser. Det fører til en ny forståelse af forholdet mellem GT og omverdens tanketang.

Dette fører en ting med sig, nemlig to forskellige syn på verden. Det første syn kalder han for ""continuity" thinking" - her slutter man fra hvordan verden ser ud til hvordan gud(erne) ser ud. Men slutter fra det synlige til det usynlige. Fundamentalt for dette udgangspunkt er, at guderne (det usynlige) er som vi er (det synlige).

I modsætning hertil står åbenbaring der netop har et brud mellem det synlige og det usynlige - Gud er ikke som os - og det er dette vi finder i GT.

Med det udgangspunkt opstår der flere interessante pointe i bogen, som er meget læseværdig og hermed anbefales.

Hellig Krig

Der er en der har udfordret mig til at skrive lidt om begrebet "hellig krig" i GT - så det må jeg hellere gøre :-)

Spørgsmålet, der fulgte med udfordringen var følgende: " Fører Gud "hellig krig" i dag, ligesom han ledte krige i GT?" - For at svare på dét spørgsmål må vi først se lidt på, hvad hellig krig er for noget.

A)    Hvad er hellig krig

GT omtaler flere steder Israels krige som "Herrens krige" (4 Mos 21,24; 1 Sam 18,17; 1 Sam 25,28) Samtidig laver Gud nogle krigsbestemmelser for "Hellig Krig" (5 Mos 20,10-18). Den tekst har flere elementer der er værd at lægge mærke til:
a) Når Israel fører krig er det Gud der giver fjenden i Israels magt
b) Israel skal slå Guds fjender ihjel (Lægge band på). Når Israel skal gøre det, er det fordi de ikke skal have personlig vinding af at gå i krig på Guds vegne.
c) Dem, der skal bekæmpes er først og fremmest Guds fjender.
Dertil kommer en tekst i 5 Mos 9,4-5 18,9-14, og 20,16-18 hvor det bliver klart, hvem det er de skal gå i krig imod. I 20,17 nævnes bestemte grupper: "hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne".
Dommen over i hvert fald én af grupperne går helt tilbage til 1 Mos 15,16, hvor det hedder: "Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt."
Hivitterne møder vi første gang i 1 Mos 10,17 hvor de nævnes i en gruppe af flok, der generelt udvikler sig til Guds fjender.
Det mere end antyder, at det ikke er ”tilfældige” folk der rammes af Guds hellige krig, men det er folk, der står Gud i mod.

B)    Hellig Krig i dag?

Skal vi føre Hellig krig i dag? Her må vi svare både Ja og Nej. Nej, vi skal ikke føre hellig krig mod forskellige folkegrupper som vi måtte mene der står Gud imod. For det første er det ikke den måde Jesus fortæller at misison skal foregå på. Og for det andet er Guds folk ikke længere knyttet til en Stat med et bestemt område, med nogle bestemte fjender, og derfor kan vi ikke gå ud med sværdet og kappe knoppen af dem der ikke vil tro.
Og så alligevel: Jo – Paulus’ beskrivelse af menigheden der skal tage Guds fulde rustning på i Ef 6,13ff. Men umiddelbart forud herfor siger Paulus at ” hi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” Så vi skal føre hellig krig, men våbet er ikke et fysisk svær, men Åndens sværd, som Paulus forklarer er Guds ord; Kampens middel er Ordet fra og om Jesus.

Johannes Åbenbaring: Kontrasternes verden

Johannes Åbenbaring åbner for en meget kontrastfyldt verden. Der er både kontraster der er bygget ind in selve skriftets struktur, og der er kontraster der kræver sammenligninger på tværs af skriftet.

Kontraster i strukturen
En af de største strukturelle kontraster finder vi i sidste seks kapitler af bogen. I 17,1 inviteres Johannes til at se "dommen over den store skøge". Denne skøge viser sig lidt efter at bære navnet "Babylon". Tilsvarende får Johannes i 21,9 en invitation til at se "Bruden, lammets hustru". Denne brud viser sig at være byen Jerusalem.Når man sammenligner de to afsnit fremstår de tydeligvis som to kontrast-byer. Dette er også markeret i måden, afsnittene er bygget op på:

17,1	Englen inviterer Johannes	21,9	Englen inviterer Johannes
17,3	Englen fører Johannes i Ånden	21,9	Englen fører Johannes i Ånden
17,4-18,24	Johannes ser Babylon	21,10-22,5	Johannes ser det Nye Jerusalem
19,10	Johannes forsøger at tilbede englen	22,8	Johannes forsøger at tilbede englen

Historien om de to byer er fortalt ens blandt andet for at man skal sammenligne dem.
Det første man opdager er at Johannes hører rigtig meget i det første syn, mens han ser i det andet. Det næste man opdager er at al rigdommen forsvinder fra Babylon (18,17), og alt herligheden kommer til det nye Jerusalem (21,24). 

Kontraster på tværs af skriftet
Kontrasten mellem de to byer er ikke den eneste kontrast i bogen. Der er andre, som kræver lidt mere at få øje må. I kapitel 4 og 5 møder vi "Ham der sidder på tronen" og "Lammet" og i kapitel 12 og 13 møder vi "Dragen" og "Dyret fra havet". En sammenligning af de fire skikkelser viser, at "Han der sidder på tronen" og "Dragen" er hinandens modsætninger ligesom "lammet" og "Dyret fra havet" er hinandens modsætninger.

Pointen i kontrasterne 
Hvad er meningen med disse kontraster? Det er er flere pointer i.
Den første er at vise, at der findes to åndelige virkeligheder: Guds virkelighed og Satans virkelighed. Det afsløres både i de to treheder og i de to byer.
For det andet er det også med til at advare os. Når man læser menighedsbrevene (kapitel 2 og 3) er det tydeligt, at de to virkeligheder allerede er en realitet så at sige på godt og ondt i menighederne
For det tredje kalder de os til opgør: Opgør med alt hvad der har rødder i Satans rige.

”Jeg’et” i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25- et forsvar for en luthersk læsning

Torben Kjær (TK) har stukket hånden i det man kan kalde en teologisk hvepserede – og er sluppet rigtig godt fra det.

Hans nye bog Jeg’et i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25 er en nærlæsning af de to tekstafsnit. Umiddelbart kan det måske virke voldsomt at bruge 228 sider på 19 vers, men det er der faktisk en god grund til. For hvad siger vi i sjælesorgen til det troende menneske, der oplever at han synder? Siger vi at han må tage sig sammen og kæmpe lidt mere? Eller siger vi at den erfaring er en del af den troendes erfaring samtidig med at vi kalder det menneske til at fastholde sin kamp mod synden? All rigth det er måske lidt spidst sat op, men det noget af det kampen om Rom 7,7ff handler om. Og derfor giver det god mening at bruge de mange sider på det spørgsmål. 

Bogen falder i to hoveddele, struktureret efter de to afsnit der gennemgås. Hver af de to hovedafsnit falder igen i to underafsnit: Først en forskningsoversigt, der giver en oversigt over de væsentligste bøger og artikler fra 1929(!) og til i dag. Umiddelbart vil nogle måske synes at det lyder ”tørt” – men der er god mening i det. Det giver nemlig en forståelse for hvad der vigtigt at undersøge i de enkelte tekster for at nå til klarhed over dem – og det giver en god fornemmelse af at TK faktisk ved hvad det er der er sagt før disse afsnit. Derefter giver TK sig til selv at nærlæse teksterne.

Udfordringen som TK bakser med er todelt. For det første: Hvad står der faktisk i de to tekster? Hvad mener Paulus med det han siger? Dernæst: Hvordan passer det i øvrigt ind i det billede Paulus andre steder (dvs i dette tilfælde: Andre steder i Romerbrevet, og Filipperbrevet 3).

TKs hovedkonklusioner er at den første tekst (7,7-13) handler om en et jeg der ”[har] sin identitet i loven og dets liv og retfærdighed i loven” (s.108), og at dette menneske er den ikke-kristne (s.111)

Den anden tekst er den kontroversielle (7,14-25) for er det Paulus som kristen eller ikke kristen der er tale om her? TKs svar er ikke overraskende - Paulus beskriver sig selv som kristen.

For at svare på spørgsmålet finder TK det han kalder ”Spor” der kan lede i retning af en forståelse af hvem dette ”jeg” er. Her synes jeg selv jeg fik en del ahaoplevelser, og gode måder at forstå (og formulere) hvad det er Paulus skriver. Der er også formuleringer som folk givetvis vil slå sig på, men som ved nærmere eftertanke rummer væsentlige teologiske pointer.

En af de teologiske hovedstrømninger i dag omkring denne tekst er at forstå den som en beskrivelse af det ikke-kristne menneske. Et af de afgørende argumenter har været Paulus udsagn om at ”jeg” er solgt til at leve under synden (v.14). Det harmonerer vanskeligt med fx udsagnet om at den troende er fri fra synden (Rom 6,17ff). Dette argument får TK analyseret og afvist på en meget grundig måde (Og da jeg så argumentet tænkte jeg: Hvorfor i al verden har jeg ikke selv tænkt på det!).

Bogen har også nogle svagheder. Jeg tror der er rigtig mange kristne der kunne have godt af at læse den – og selv om de ikke har en teologisk uddannelse. Derfor kunne det have været rart, hvis man havde placeret en stor del af de græske udtryk i noter. Det ville næppe få den til at tabe i værdi rent (fag)teologisk, men det ville have højnet læsbarheden en del.

Den kan skaffes her: http://dbi.edu/Default.aspx?tabid=134

Gode læsevaner

I et tidligere indlæg  skrev jeg lidt om de forskellige forsøg på at koble 11/9-2001 sammen med Bibelen (klik her). Hvad er det der gør at folk ender med den slags læsning af bibelen? En af grundene - tror jeg - er at man ikke har nogen klar fornemmelse af, hvordan man skal læse Bibelen. Og så kan man få den til at sige hvad som helst. Nedenfor følger gode råd til god bibellæsning.

1) Læs teksten i sammenhæng
Der er mange der har en opfattelse af, at ord betyder noget uafhængigt af den sammenhæng de står i. Sådan fungerer sprog sjældent. Lad os tage et eksempel;
Paulus siger i Fill 4,13: "Alt formår jeg i ham der giver mig kraft". Læst løsrevet kan det givet et billede af Paulus som supermand der kan det hele. Men læst i sammenhængen er det tydeligt at det handler om at han for kraft til at gennemleve også det vanskelige (se vers 12).
Eksemplet fra 1 Kong 9 om at vers 8 er en forudsigelse på 11/9 falder også fra hinanden når man læser teksten i sammenhæng, da verset indlysende handler om templet. Derfor læs altid teksten i dens egen sammenhæng.

2) Stil spørgsmål til teksten!
En af de store udfordringer er at "snakke med teksten". Det kan man gøre ved at stille forskellige spørgsmål; Spørgsmålene kan inddeles i to grupper: "Rammen" og "Indholdet". Rammen i en tekst kan findes ved at stille spørgsmål som "Hvor" og "Hvornår". Indholdet kan man finde ved at stille spørgsmål som "Hvem" og "Hvad".


3) Overvej hvad hovedpointen i teksten er
Man kan få mange "informationer" i en tekst; Man kan nogle gange drukne i dem. Her kan det være en fordel at begynde med at spørge: Hvad er hovedpointen i denne tekst? Og når man så har fundet den, kan man begynde at bevæge sig til de mere vanskelige dele af teksten.

4) Vær genrebevist!
Dette råd er nok det vanskeligste at praktisere, og det fortjener en blog-post for sig selv på et tidspunkt. Vi ved godt fra hverdagen at vi læser en artikel i avisen anderledes end vi læser en bog der begynder med ordene "Der var engang". Det hænger sammen med at de to forskellige tekster tilhører to forskellige genre. I Biblen finder vi også forskellige genrer; Vi har biografier, vi har historiske skrifter, vi har profetisk litteratur osv. Og hver sin genre har sine kendetegn, og har sine hensigter. Tag fx en lignelse, det er en historie, men den er ikke historisk. På den anden side, er der lignelser der har tydelige historiske reference (se lignelsen om arbejderne i vingården i Mark 12). Derfor må et spørgsmål når vi læser en tekst altid være: Hvilken genre tilhører denne tekst.

5) Hvordan hænger teksten sammen med Jesus?
Dette er nok det vigtigste men også på nogle stræk et vanskeligt punkt. Hvordan hænger den pågældende tekst sammen med den frelseshandling Gud har udført ved Jesus Kristus? Det er klart nok at se en forbindelse mellem fx Den store forsoningsdag (3 Mos 16), og Jesus død på Golgata. Men der er en række andre tekster der kan være vanskelige at få fat på forbindelsen, men det må ikke afholde os fra at stille spørgsmålet.


6) Dom og frelse
Et tema som går igen i rigtig mange tekster, og på tværs af de forskellige genrer, er temaet om Guds dom over synden, og Guds frelse af sit folk. Det finder vi både hos profeterne (se fx Es 1-12), og i moseloven (se fx 1 Mos 3), og i evangelierne (Se fx Joh 3). Det er en tråd der har rod ikke alene i teskerne, men har rod i Gud selv. Gud har vist sig som den hellige Gud der dømmer mennesker, og Gud har vist sig dom den kærlige og barmhjertige Gud der vil bøje sig ned til frelse for os. 

7)  Og hvad så? 
En god afslutning på en refleksion over en bibeltekst kan være at stille spørgsmålet: Og hvad så? Det har den styrke at det forbinder teksten med vores liv - hvad betyder det ind i mit liv i dag?

Logos

Som nævnt i en anden post, er Logos mit foretrukne bibelprogram. Det koster - men er pengene værd.
Den nyeste udgave af det er Logos 4, men hvis man ikke har en tilstrækkelig kraftig PC så anbefales det at anskaffe SESB/Logos 3.

Der er flere grunde til at jeg er meget begejstret for det program. For det første kan der tilkøbes et hav af ressourcer og for mit vedkommende vil det typisk sige bibelkommentarer....

Dette billede viser hvordan et skrivebord kunne se ud, med Bibeltekst til venstre, kommentarer til højre, og egne noter neders til venstre (for en større udgave af billedet klik hér)

Programmet har et have af muligheder. En af mulighederne er fx at analyserer et tekst ud fra nøgleord. Det lyder måske lidt nørdet, men det kan faktisk være med til at give et fingerpeg om, hvor tyngdepunktet i en tekst ligger.

Billedet viser optælling af ord i Romerbrevet 6, og der bliver man hurtig klar over at oder "død" spiller en helt central rolle i teksten. Det tager man med sig i den videre refleksion over teksten.

Det sidstes udsnit her viser en anden funktion - nemlig samling af tidligere analyser af, hvilke GT tekster der er tråde til fra en NT tekst. Her er det en analyse af Åb 21, der peger tilbage på en række tekster i GT:

Dette er bare tre af de mange funktioner, som findes i programmet (Version 3 - i version 4 er der faset nogle af dem ud, og sat nogle nye ind).










Hvis man er lidt intresseret i grammatik og den slags er der også meget godt stof at hente. Her er en fx en analyse af Joh 1,14