Johannes Åbenbaring (Credo)

Sammenhæng i åbenbaringen

Georg S. Adamsen: Johannes Åbenbaring. Credo Kommentaren



Man mærker hurtigt, at Georg S. Adamsen er en mand, der ved meget om Johannes Åbenbaring og dens udfordringer. Helt tilbage i 1992 skrev han en opgave om bogen som led i sin kandidateksamen, og i 2002 blev han doktor i teologi på en afhandling om netop dette skrift. Samtidig er det en mand, der tør gå sine egne velbegrundede veje. Hans udgangspunkt for at forstå skriftet, er at forstå skriftets tema og skriftets anliggende.

Temaet for bogen er ifølge Adamsen Jesu genkomst til dom og frelse. Dette tema udfoldes på forskellig vis ved to gennemgående billedgrupper: Det ene er Jesus som krigeren, der fører krig og dømmer med retfærdighed, og det andet er Jesus som brudgommen. Krigsbillederne fylder rigtig meget stort set fra kapitel 6 og frem til kapitel 20, og bryllupsbilledet med brud og brudgom fylder rigtig meget specielt i slutningen af bogen.

Hvis jeg forstår forfatteren ret, beskrivelses Jesu genkomst allerede fra kapitel 4 i Johannes Åbenbaring. Hvor mange andre læser store dele af bogen, som noget der skal ske før eller op til eller i forbindelse med at Jesus kommer igen, så forstår Adamsen det som noget der sker ved selve åbenbaringen af Jesus på dommedag.  De fire ryttere i kapitel 4,1ff tolkes således som Guds straffedomme på Herrens dag. Ligeledes tolkes hele afsnittet i kapitel 12,1-14,20 som noget der sker på dommedag. I nogle af de klassiske tolkninger forstås barnet der fødes og bortrykkes til Guds trone (12,5) som en beskrivelse af Jesu fødsel og himmelfart, men i lyset af sin helhedsforståelse rykker Adamsen det frem til at være en tronbestigelse i forbindelse med Jesu genkomst.

Det er en stor styrke ved Adamsens tilgang, at han får vist nogle tråde eller temaer, der går på tværs af bogen. Det gælder specielt krigstemaet.  På den måde er det en meget spændende og tankevækkende kommentar, og der er mange passager, som giver god mening og man får øje på nogle sammenhænge i skriftet. For eksempel udfolder han sammenhængene mellem kapitel 14,14ff og kapitel 19,11ff. Udfoldelsen af disse sammenhænge er for mig at se en af kommentarens helt store styrker, og jeg har ikke læst andet på dansk eller nordisk, der så tydeligt får de sammenhænge frem.

Den næste store force ved bogen er, at den fastholder, at Åbenbaringen først og fremmest vil formane. Det er en meget væsentlig pointe, som jeg synes en del andre glemmer.

Adamsen får klart vist, hvordan den sidste del af Åbenbaringen (i hvert fald fra kapitel 14) er en udfoldelse af dommedag. Men det er ikke lykkedes ham at overbevise mig om, at for eksempel kapitel 6 eller 13 beskriver noget, der sker på dommedag.

Desuden kunne jeg ønske, at kommentaren havde gjort endnu mere ud af de indre sammenhænge, der er i skriftet. Der er nogle steder, hvor han antyder disse sammenhænge, men hvor han ikke udfolder dem. Det måtte han gerne have brugt mere tid på.

Alt i alt er det en meget læseværdig og udbytterig kommentar som har meget at give til forståelse af bogen, også selv om man ikke er enig i udgangspunktet for hans læsninger.

Hoseas Kapitel 1

I dette indlæg, skal vi se lidt på Hoseas bogs første kapitel. Det hænger sammen med at jeg pt gennemgår den på LMH

1,1 Baggrund

Vers et fungerer som indledningen på bogen. Uzzija, var konge fra 791 f.kr. og Hizkija var konge til 686 f.kr. Jeroboam var konge i nordriget 793 til 753 f.kr.

På dette tidspunkt er der vækst og fremgang i nordriget, men samtidig var der afgudsdyrkelse (2,7.17 11,2),  frugtbarhedskult (4,10ff), og en form for synkretisme (8,11.13).

Herrens ord er en beskrivelse af hele skriftet.

1,2-9 er en enhed, der består af fire påbud: v.2, v.4, v.6 og v.9 og fire begrundelser

v.2-3

Det første vi skal bemærke er parallellen Hoseas’ ægteskab og Guds forhold til Israel. Den sammenhæng kommer frem i den begrundende linje ”For landet…”.  Horetemaet stikker hoved frem flere steder i skriftet.: Vi finder det i 4,12 og i 5,4.

Selve ægteskabsbilledet, der bruges til at beskrive forholdet mellem Gud og Israel, trækker spor helt tilbage til 2 Mos 34,15.16 og 5 Mos 31,16.

Bemærk her, at buddet fra Gud indeholder en befaling (Gå hen…) og begrundelse (for landet…)

v.4-5

Hoseas gifter sig med Gomer, der bliver gravid og føder ham en søn. Det interessante i denne sammenhæng er at barnet får et navn der skal fortælle noget om Gud.

Bemærk igen at der er en befaling (Kald ham…) og en begrundelse (for det varer…)

Jezreelsletten dominerer Galilæas topologi. Opfyldelsen af dette skete da Tiglath-Pileser i 733 indtog området. Nogle gætter på at Jrzre'el her er et billede på hele nordisrael, jf 2,23ff.

Det første barn får navnet Jizre’el. Det var der, Nabot blev myrdet for at Jesabel kunne få hans vingård (1 Kong 21,6ff). 

På den slette og i den by var der meget blodsudgydelse; Det var byen, hvor Juhu udryddede Akabs hus (2 Kong 9,7-10,28). Hele den slægt der regerede nu var Jehu slægt. Denne slægt får sit endeligt da Zakarias, søn af Jeroboam II bliver slået ihjel (2 Kong 15,10) og hele riget går under, jf sidste linje i vers 4.

v.6-7 Fødslen af Ikke-fundet barmhjertighed

Gomer føder Hoseas endnu et barn.  Igen er der en befaling (Kald hende…) og en begrundelse (for jeg viser ikke længere…)

Der er ikke nogen grund til barmhjertighed for folket, hvilket kommer tydeligt frem i vers 6b. Bemærk kontrasten mellem vers 6a og 6b.

Hvordan skal vers 6b forstås: Judas hus vises barmhjertighed?Judas hus gik jo under senere.

 En mulighed er at han tænker på den konkrete situation; Nordriget vil gå under snart, men i den pågældende situation vil det ikke gå ud over Juda. Det kan være en forudsigelse af hændelserne i 701 f.kr. hvor sydriget stod med en udfordring fra Sennacheib (2 Kong 19,32-37).

Formuleringen i anden linje af vers 7 kan virke lidt påfaldende: Jeg frelser dem ved Herren deres Gud.  Muligvis er det for at understrege navnet på den Gud som de har glemt i nordriget i deres forfald til afgudsdyrkelse.

v.8-9 Fødslen af ikke-mit-folk

Det tredje barn skal kaldes ”ikke-mit-folk”, og begrundelsen for det kommer i vers 9b: I er ikke mit folk, og jeg vil ikke være med jer.  Dette ord skal ses i lyset af løftet til Abraham helt tilbage i 1 Mos 17,7-8. Derefter kommer der et tilsvarende udsagn i en lang række tekster: 2 Mos 6,7 3 Mos 26,12 Jer 24,7 30,22 31,33 Ez 36,28.

En blodrød tråd

 Der var en der engang fortalte mig at en god andagt skulle have tre elementer:  Kontakt med bibelteksten, kontakt med det levede liv og en god struktur.  Sverre Bøes nye bog En blodrød tråd gennem Johannes’ Åbenbaring  må sige at have alle tre dele.

Hans bog er ikke en normal kommentar. Den ligger i grænselandet mellem en ”kommentar” og en ”opbyggelig bog”, og det meste forfatteren virkelig godt.  I det første kapitel spørger Bøe hvad slags bog Johannes Åbenbaring er. Han ender med at sige at Åbenbaringen ikke alene er en afsløring af fremtiden. Den er forkyndelse, men også en fremtidsbog. 

Der er også mange gode udlægning af detaljer, selv om man hist og her ikke er enig med ham, så får han lavet mange gode iagttagelser, og overvejelser som mange vil få meget gavn af.  Helt fundamentalt knytter han bogen sammen med GT, og gør det på en fortrinlig måde. Samtidig er han generet meget åben og fair overfor andre tolkninger end sin egen. Omkring Åbenbaringen kapitel 7 diskuterer han forståelsen af de 144000 og senere diskuterer han forståelsen af kvinden i kapitel 12 (p.101). Det gør han på en forbilledlig respektfuld måde; Han står ved hvad han selv mener, samtidig med at han er meget loyal overfor andre tolkninger.

Et eksempel på hvordan tekstlæsning, sammenkobling med GT og forkyndelse går op i en højere enhed er afsnittet om den nye verden.  Skønt han ikke får svaret på alle de spørgsmål, jeg gerne ville stille ham, så kommer han tæt ind på teksten, og får rigtig meget med sig.

Samtidig er der enkelte af overvejelserne som jeg syne bliver spekulative; fx refleksionerne over den mulige sammenkobling mellem den tredje basun (8,10) og Tjernobyl (p.56).  Det står mig noget uklart om Bøe refererer tolkningen med eller uden tilslutning; hvis det sidste var tilfældet rejser der sig en masse spørgsmål, som han ikke svarer på. Det er ærgerligt, for med det refleksionsniveau han i øvrigt har, ville han snildt kunne gøre det.  På samme måde går der lidt uklarhed i det, når han skal udlægge 666.

Alt i alt er det en bog som alle kan få rigtig meget glæde af at læse. Der er rigtig meget god forkyndelse, og der er rigtig meget god bibelindsigt at få med sig. 

Læs mere om den her: http://logosmedia.dk/?action=shop_show&varenr=110760

Den nye atisme: Her er lidt læsestof

Den nye atesime, og diskussionen omkring den florerer en del på nettet. Jeg har skrevet et par indlæg om den, og det afsluttende indlæg i denne omgang skal være en henvisning til andre steder på nettet, der behandler temaet;

Nogle af de indlæg og sider jeg selv er faldet over er følgende:

http://lyngvig.org/Svar-pa-fire-typer-ateisme.ashx
Dette indlæg er lidt mere polemisk i tonen end jeg bryder mig om. Det interessante ved det er, at det skelner imellem flere forskellige typer ateisme:

1. Den eksistentielle ateisme.  Denne type ateisme benægter Gud pga. det ondes eksistens.
2. Den humanistiske ateisme.  Denne type ateisme benægter Gud pga. religionernes ondskab.
3. Den metodiske ateisme.  Denne type ateisme fortrænger Gud i ”videnskabelige” anliggender.
4. Den ”videnskabelige” ateisme.  Denne type ateisme baserer sig selv på ”videnskabens” lære.

Fordelen ved denne opdeling er, at opdager, at der er flere forskellige problemstillinger i ateismen, alt efter hvilken gren af den man har med at gøre.

http://gudermenneskeskabt.dk/ateisme
Denne blog giver en definition af ateismen, men er desværre lidt polemisk i sin diskussionsform.

http://www.skepticisme.dk/

Her bevæger vi os over på den anden side af diskussionen; Sitet er skrevet drevet af Jakob H. Heidelberg der er formand for Dansk Ateistisk Selskab. Jakob Heidelberg svarer også på en del af den kritik som har rettet mod ateisterne i Danmark (se her).



http://sandbeck.eftertanke.dk/
Lars sandbeck er medforfatter til bogen "Gudløse hjerner", og kraftig kritikker af den nye ateisme. Samtidig hører han absolut ikke med til hvad man normalt kalder for den kirkelige højrefløj, hvilket fremgår af indlægget her,

http://www.dlm.dk/budskabet/c119/3-den-nye-ateisme/den-nye-ateisme-og-religionskritik/
Artiklen er skrevet af Professor Kurt Christensen fra Menighedsfakultetet i Århus. Første del af artiklen består i en beskrivelse af det nyere ateisme. Anden del består af en vurdering af nogle af argumenterne hos de nye ateister.