Kors og Tjeneste - 2 Korintherbrev

Baggrunden

Andet Korintherbrev er blevet kaldt for et vindue ind til Paulus’ hjerte. Det er ikke uden grund, for i det får vi i højere grad indblik i Paulus tanker og følelser i forbindelse med sin tjeneste, end i flere af hans andre breve.

Brevet er blevet til på baggrund af en konflikt Paulus har haft med dele af menigheden. Da brevet blev skrevet er konflikten overstået, men i brevet reflekterer Paulus en del over sin tjeneste.

I slutningen af første korinterbrev fortæller Paulus, at han vil besøge menigheden når han er rejst gennem Makkedonien (16,5), og så vil han blive i Korinth vinteren over.  Samtidig har han sendt Timotheus til menigheden (16,10f).

Efter afsendelsen af brevet ændrer Paulus sin rejseplan. Han vil besøge menigheden to gange: En gang på vej til Makedonien og en gang på vej fra Makedonien til Judæa . Det fremgår af 2 Kor 1,15ff.  Men noget sker, og Paulus vælger at rejse direkte til menigheden. Dette møde bliver en fiasko, hvor Paulus bliver modsagt af folk i menigheden (2 Kor 2,5ff). Derefter sender han et brev til dem, som vi ikke længere har (1 Kor 2,4), som Titus har overbragt.

Parallelt med denne konflikt har Paulus oplevet en situation i Asien, der var livstruende, hvilket fremgår af 2 Kor 1,8ff. Han rejser så videre til Troas for at mødes med Titus, og få besked om situationen i menigheden, men han oplever det katastrofale, at Titus ikke kom (2,13). Ham finder han først på et senere tidspunkt, da han rejser videre til Makkedonien (7,5ff), og han bringer godt nyt om menigheden.  Disse gode nyheder danner baggrund for den glæde man mærker der ligger i de første syv kapitler i brevet.

Det er noget af baggrunden for dette brev, og brevet emmer af to ting: For det første en grundlæggende glæde over at relationen mellem Paulus og menigheden er genoprettet. For det andet en frygt for, at der er nye  konflikter. På den baggrund skal vi se brevet; Det første tema, vi skal se på er forholdet mellem lidelse og herlighed.

Kristi lidelser – Kristi trøst

Trøsten fylder en del i dette brev. I indledningen skriver Paulus: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud.”

Paulus oplever ”trængsel” og samtidig priser han Gud for at være ”al trøsts Gud”. Den trængsel Paulus taler om er den der var ved at koste ham livet (v.8f).  Konsekvensen af, at Paulus har mødt denne trøst er at han kan trøste andre.

Det han har erfaret kalder han for ”Kristi lidelser” (1,5). Disse lidelser har flere funktioner i Paulus’ liv.

1)  For det første lærer de ham at have tillid til Gud frem for til ham selv.  Den pointe kommer frem i 1,9.

2)      For det andet ser han dem, som udtryk for at han har et lidelsesfællesskab med Kristus.

3)      Dernæst giver det ham mulighed for at nå længere ud med Kristi trøst (v.6)

Denne erfaring af lidelser er ikke unik for brevet. Den findes også i andre af Paulus' breve

Galaterbrevet: Kristi sårmærker

I Gal 6,17 siger han at han bærer ”Kristi sårmærker” på hans krop. Det er noget omdiskuteret hvad det betyder. Nogle har udlagt det som at han har båret et fysisk brændemærke som viste at han tilhøre Jesus, men det kender vi ikke fra andre tekster. En mere oplagt mulighed er at forstå det inden for rammen af Kristi lidelse som han skriver om i 2 Kor.

Filiperbrevet: Lidelsesfællesskab med Kristus

I Fill 3 beskriver han et lidelsesfællesskab med Kristus. Han taler om at kende ”hans opstandelseskraft og lidelsesfællesskabet med ham”. Videre taler han om at han ”får skikkelse af hans død” for at nå frem til ”opstandelsen fra de døde”.Dermed udtrykkes også et mønster af lidelse og herlighed som vi finder i 2 Korintherbrev.