Apostelmødet
Apostelmødet står som en nøglebegivenhed i skriftet.
Omringet af første (13,1-14,28) og anden missionsrejse (15,36-16.28).
Opbygning
v.1-4 Problem
v.2a Diskussionen opstår
v.2b-3 Hedningeomvendelser
v.4 Anerkendelse af omvendelserne
v.5-12
v.5-6 Diskussion
v.7-11 Peters indlæg
v.12 Paulus’ indlæg: Hvad er der sket
blandt hedninger
v.13-21 Jakobs indlæg
v.22-29 Løsningen: Skrivelsen
v.30-35 Brev sendes til Antiokia
v.36-41 Dannelsen af to nye missionsteam
15,1-4 Baggrunden for
Apostelmødet.
Det første vi møder er, at der er nogle, som vil gøre
omskærelsen til et frelseskrav (v.1). Hvem disse ”nogle fra Judæa” er, ved vi
ikke. To muligheder er, at det er dem som Paulus i Galaterbrevet omtaler som
”Nogle fra Jakob” (Gal 2 ,12)
eller ”nogle falske brødre” (2,4).
Det ord der oversættes med ”diskussion” er måske lidt
stærkere end bare en ”diskussion”; Det peger i retning af en ”splittelse”[1].
Dermed står vi overfor det faktum, at menighederne begynder
at blive mere og mere blandende. Efterhånden som der begynder at komme
hedningekristne ind i menighederne, begynder spørgsmålet at opstå: Hvordan er
deres forhold til gammel testamente. Galaterbrevet handler om præcis dette
problem. Det har været overordentligt vanskeligt for nogle i de første
menigheder at forlig sig med tanken om, at man som kristen ikke skulle være
under moseloven.
Vi hører kravet fremsat direkte: »Hvis I ikke omskæres efter
Moses' skik, kan I ikke blive frelst.«.
Tidligere i menighedens historie har kravet været knyttet
udelukkende til tro( fx 2,21 4,12).
Omskærelse var en
fundamental ting for jøderne. Tilbage i 1 Mos 17,10 hedder det at: ” Dette er
min pagt med dig og dine efterkommere, som I skal holde: Alle af mandkøn hos
jer skal omskæres.” Og senere siges der direkte: ”Men en uomskåret mand, en
hvis forhud ikke er omskåret, skal udryddes fra sit folk. Han har brudt min
pagt.” (v.14). I 3 Mos 12,3 er der et bud om at alle skal lade sig omskære på
ottende dagen.
Når det er Paulus og Barnabas, der bliver sent af sted skal
det ses i lyset af 14,26f[2] Fønikkien er kyststrækningen far Karmel
og inkluderer Tyrus og Sidon. Funktionen af vers 3 og 4 er at vise, at Paulus
og Barnabas’ arbejde blev vel modtaget blandt mange jøder[3]; På vej
der op rejser de gennem Samaria (halvhedninger), og der mødes budskabet om
hedningernes omvendelse med glæde.
15,5-21 Diskussion
v.5-6 Diskussion
v.7-11 Peters
indlæg
v.12 Paulus’
indlæg: Hvad er der sket blandt hedninger
v.13-21 Jakobs
indlæg
Jerusalem fungerer som hovedkvarter for den kristne
bevægelse, I vers 1 har Lukas skrevet, at det var ”nogle
fra Juda”, der skabte problemerne. Nu hører vi at det er ”nogle fra farisæernes
parti”; Det fører til indlæg fra hhv. Peter, Paulus og Jakob.
V 7-11 Peters tale
Peter holder sin tale ”efter megen diskussion”. For lang tid
siden: Her tænker Peter sandsynligvis på Cornelius begivenheden (10,34ff). Der
er gået ca 10 år fra Cornelius til apostelmødet. Bemærk at talen fra Peter peger på tre
nøgleelementer, som svarer til hans erfaring i mødet med Cornelius[4], og
formuleringen i v.7a skal ses på baggrund af det efterfølgende.
De skulle høre
Evangeliet ord
Gud har bekræftet det
ved at give dem Helligånden ligesom vi: Jf 10,44ff.
Han har renset deres
hjerter ved troen.
v.9b: Det store problem: De udæsker Gud ved at bringe
hedningerne et åg.. Tilsvarende har været omtalt i 7,53,
At udæske Gud finder vi i GT flere gange: 2 Mos 17,2 4 Mos
17,22[5]. Den
måde de udæsker Gud på er at lægge et åg
på deres nakke, som vi ikke magter at bære. Anklangen om at de ikke har
magtet at bære det svarer til Stefanus’ anklage i 7,53[6]. Åget brugt som billede på loven finder vi
allerede før Jesus (Sir 51:26 ),
og Jesus bruger det i Matt 11 ,28ff.
v.11: Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde
på samme måde som de.
Med denne tale har vi
mødt Peter for sidste gang i Apostlenes gerninger.
v.12 Modtagelsen af
Barnabas og Paulus
Forsamlingen hører på de ”Tegn og undere” som Gud har gjort
blandt hedninger. Udtrykket bruges her for sidste gang i Apg (4,30 5,12 14,3
15,12).
v.13-21 Jakobs tale
Den Jakob der her er tale om er Jesu bror, ikke apostlen
Jakob, der er død tilbage i 12,17.
Det første han tager udgangspunkt i, er at Gud har ”allerede
sørget for at skaffe sig et folk af hedninger”. Det ord der her bruges for
”folk” er det, der traditionelt bliver brugt om Israels folk[7].
Det næste bemærkelsesværdige er det sidste led i vers 14.
Dette har Gud gjort ”for sit navn”.
Dette belægger Jakob med et citat fra Amos 9 ,11-12. I det første
århundredes Israel var de ikke de eneste der brugte det sted. Qumran menigheden
brugte det tilsyneladende både om loven[8] - Den
faldne hytte var ”lovbogen” – og om David[9]. Denne
tanke finder vi flere steder i GT; Fx også i Zak 2,11.
De øvrige folk i vers 17 er hedninger. At udråbe Guds navn:
At forkynde om ham blandt hedninger.
GTs tale om hedninger.
Vi skal, før vi bevæger os videre se lidt på hedningernes
plads i GT. For hvor er de henne i GT?
Den er i bevægelsen: Gud giver velsignelsen til jøderne, hvorigennem, den flyder videre
til hedningerne.
Den første tekst vi skal have fat i er 1 Mos 12,1ff, hvor vi hører, at I
dig skal alle jordens folk velsignes. Allerede her er det indikeret, at
Guds frelse ikke alene handler om jøderne men også om hedningerne.
Den næste tekst der bliver interessant er Esajas
Es 42,2: Han skal bringe ret til folkene…
Es 42,4: Fjerne øjer venter på hans belærong
Es 42,10: Syng en ny sang for Herren// I, der bor på de
fjerne øer.
Es 49,6: ”Min frelse skal nå til jordens ende”
Es 60,1-4. ”Folkeslag skal komme til dit lyd”.
Jonas bog er jo også et langt vidnesbyrd om at Israels Gud
vil nå hedninger.
Talen om at det ”er kendt fra evighed af” skal sandsynligvis
ses på baggrund af Es 45,21[10].
15,19-20 Konklusion
1) Skal holde sig fra afgudsofferkød: Behandles af Paulus i
1 Kor. Problemet er ikke kødet i sig selv, men den kultiske sammenhæng man
drages ind i. (1 Kor 8). Besmittelse findes kun her i NT, og bruges ikke i GT,
men verbalformen fines et par steder: Dan
1 ,8 , Mal 1 ,7.12
2) Fra utugt: Jf 1 Kor 6,13b-30; Jf Åb 2,21;
3) Fra kød af kvalte dyr og fra blod: 3 Mos 18,13 5 Mos
12,16.23. Kød af kvalte dyr: Hænger sammen med at det ikke kunne renses for
blod. Jf 3 Mos 17.13-14[11]
Begrundelsen i vers 21 forklarer, hvorfor man skal holde sig
fra Kød af kvalte dyr og fra blod. Bemærk,
at Jakob ikke bruger selve Moseloven som et argument, men oplæsningen af moseloven[12]. Moseloven har været læst op i mange
århundreder (fra gammel tid), mange steder (i alle byer) og ofte (hver lørdag)[13].
Dette er elementer der er grundlæggende i den jødiske
tænkning. Og dermed står vi med to forskellige ”principper”:
i) Vi skal ikke påføre mennesker unødvendige regler (v.10)
ii) Vi skal udvise respekt, så vi ikke skaber unødige
problemer (v.21).
Der er muligvis flere andre lektioner der skal læres her;
For det første at frelse ved troen alene aldrig må kompromitteres; For det
andet, at viser det at der er respekt og samtale når der opstår vanskeligheder[14].
v.22-29 Brevet fra
apostlene.
Et cirkulationsbrev. Apostlene ”besluttede” at sende brevet
sammen med nogle brødre. Den næste ”besluttede” kommer i vers 25 og den sidste
kommer i vers 28.
v.24-27 Forord
Fra os: er kommet far den jødiske menighed, om end man kan
overveje om de virkelig har været en del af kærnen. Men de er, som v.24b
angiver ikke udgået fra apostlene.
Skrevet til syrien: For der fandtes – det ved vi fra kap 9 –
også kristne i Damaskus. Antiokia var administrativ provins i området[15].
En klar hovedpointe i vers 24 er at de ikke er ”kommet fra
os”[16].
Judas og Silas sendes med, muligvis for at assisterer Pauluas
med at nå længere ud.
Bemærk lige formuleringen ”Helligånden og vi har besluttet”.
Skal ses i lyset af Apg 1.
v.30-35: Afslutningen
Formaning svarer til hvad der skete i 11,23 og 14,22.
Med v.36 begynder den 2. Missionsrejse.
Litteratur
Bock, Darrell L. Acts. Baker
Academic, 2007.
Peterson,
David G. The Acts of the Apostles. 1st udg. William B. Eerdmans
Publishing Company, 2009.
[1] Bock, Acts, 494.
[7]
5 Mos 26,18f; Sl 135,12; Zak 2,11.
[8] ” The books of Law are the tents of
the king, as it says, “I will re-erect the fallen tent of David” (CD–A Col.
vii:15)
[9]
4Q174 1 I, 10–13
[10]
Bock, Acts, 504.
[11]
Ibid., 506.
[12]
κατὰ πᾶν σάββατον ἀναγινωσκόμενος jf ibid.,
504.
[16]
Bock, Acts, 512.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar