Denne begivenhed introducerer et konflikttema, der varer frem til 3,6. Den
typiske konfliktpartner er farisæerne eller de skriftkloge. Der er fire
historier, og i hver historie har vi en kritik af Jesus (2,16.18.24 3,6.16). Konflikten
når et foreløbigt højdepunkt i 3,6, hvor farisæerne sammen med herodianerne
træffer beslutning om at få Jesus slået ihjel.
Denne lille beretning er interessant af flere grunde; Fra
den udgår der flere tråde til resten af evangeliet. Den indeholder et af de
helt grundlæggende temaer i evangeliet: forkynde/helbredelse,
afvisning, stadfæstelse.
Tro
Da mændene har firet den lamme ned til Jesus skriver Markus
følgende; ” Da Jesus så deres tro” (v.5). Fem gange frem i evangeliet møder vi ”tro” som
substantiv (2,5 4,40 5,34 10,52, 11,22). Som verbum forekommer det en del flere
gange (1,15 5,36 9,23.24.42 11,23.24.31
13,21 15,32) – de to sidste skal vi dog se bort fra i denne sammenhæng[1].
Dette er de første mennesket i
evangeliet, der beskrives som troende. Denne første forekomst forårsager et par
interessante overvejelser.
For det første står der at Jesus så deres tro – hvad var det han ”så”? Dernæst opstår spørgsmålet –
hvad er tro? Hvordan kommer den til udtryk.
Formuleringen om tro lægger op til et indre og et ydre aspekt af troen.
Det ydre aspekt er at mændene kommer til Jesus. De bringer konkret et menneske
til Jesus. Et noget tilsvarende billede får vi i beretningen om den
blødningssyge kvinde i 5,25ff. Her hører
vi at hun tænker ”Bare jeg rører ved hans tøj bliver jeg frelst” (v.28). Dertil
svarer Jesus ” Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær
helbredt for din lidelse!” (v.34).
Tilgivelse
Det første Jesus siger til manden er altså, at hans synd
tilgives ham. Temaet findes også rundt omkring i evangeliet, dels i kapitel 3
og 4, og dels i 11,25. Evangeliet begynder med en beretning om Johannes Døber
der ”prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse.” (1,4). I 11,25 har vi
det sidste ord om tilgivelse, hvor Jesus siger at ”Når I står og beder, skal I
tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan
tilgive jeres overtrædelser”.
Det at Jesus tilgiver manden, der kommer som lam, må få os
til at rejse spørgsmålet; Hvad er sammenhængen mellem synd og sygdom i denne
tekst? Manden er syg, men det første
Jesus gør er at tilgive ham. Betyder det at synd og sygdom hænger sammen i
denne tekst? Det tror jeg faktisk ikke. For det ville kræve, at helbredelsen
fugte umiddelbart efter tilgivelsen – men de to er nøje skilt ad i denne tekst.
Både i tid, og i årsag. At de er adskilt i tid kommer frem ved at Tilgivelsen (vers 5) kommer før helbredelsen (vers 10). At
de er adskilt i årsag kommer frem to steder i teksten. Årsagen til tilgivelse
er mændenes tro (v.5). Manden bliver tilgivet fordi han (eller han venner tror).
Vi får ikke nogen direkte beskrivelse af årsagen til helbredelsen, men
vi får en klar kristologisk hensigt;
Trods
Sammen med Troen og tilgivelsen
finder vi en trods mod Jesus. Den tager form hos de skriftkloge, der betvivler
Jesu myndighed til at tilgive synden (v.6-7). Det der begyndte med tillid og
tilgivelse, ender med tros og konflikt. Tilbage i 1,22 blev ”de skriftkloge” beskrevet
i kontrast til Jesus ” de blev slået af forundring over hans lære; for han
lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge”. I denne passage møder vi dem hvor de lægger op
til, at Jesus sætter sig i Guds sted, og i 3,6 planlægger de at slå ham ihjel. Dermed
er den konflikt begyndt, som – set fra et menneskeligt perspektiv – førte til
Jesu korsfæstelse.
Menneskesønnen
Den kristologiske hensigt med
helbredelsen var at man skal forstå at ” Men for at I kan vide, at
Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden” (v.10). Udtrykket
menneskesøn går sandsynligvis tilbage til Dan 7, hvor vi finder denne lidt
gådefulde skikkelse. Talen om menneskesønnen når sit højdepunkt i
lidelseshistorien. Jesus har sagt til disciplene at ”Menneskesønnen skulle lide
meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås
ihjel og opstå tre dage efter” (8,31), og højdepunktet i Jesu tale om
menneskesønnen kommer i lidelseshistorien, hvor Jesus siger til ypperstepræsten
”I skal se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme med
himlens skyer” (14,62).
[1] I 13,21
handler det om ikke at tro på et falsk rygte, og i 15,32 om dem der vil ”tro” hvis Jesus stiger ned af
korset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar