Apostlenes gerninger (i): Opbygning

Lukas er forfatter til to bind i NT: Lukasevangeliet og Apostlenes gerninger. Det første skrift følger Jesus fra Galilæa til Jerusalem; Det andet følger apostlene fra Jerusalem og til Rom.
At kalde Lukas' andet skrift for "Apostlenes gerninger" er lidt af en tilsnigelse. Det har to hovedpersoner, og en række bipersoner. I den første del (Fra kapitel 1 til 12) er det Apostlen Peter der er hovedpersonen. Fra kapitel 13 til 28 er det Paulus der er hovedpersonen. Det betyder ikke, at andre personer ikke er nævt, men de centrale begivenheder indvolderer næsten altid en af de to personer.

Opbygning
Samtidig med at skriftet er personalt bygget op, følger det også en geografisk opdeling. Den første del har fokus i Jerusalem, Judæa og Samaria, og den anden del har et fokusområde, der breder sig mere og mere mod vest, for at ende i Rom.
Gå vi lidt tættere på kan vi se, at Lukas indlægger fire opsummerede bemærkninger i skriftet:

"Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen" (6,7). Tilsvarende, om end ikke identiske opsummeringer finder vi i 12,24 og i 19,24. Det giver en opbygning der ser nogenlunde således ud:

1,1.6,7       Kirken i Jerusalem under apostlenes lederskab
6,8-12,24  Missionen spredes til Judæa, Samaria og hedningeområder
12,15-19,20 Missionen spredes til Lílleasien og Europa
19,21-28,31 Fokus er på Paulus' retssager og forkyndelse


Det er påfaldende, at disse tre opsummeringer alle kommer efter en konfliktbeskrivelse. I det første tilfælde er det en konflikt internt i menigheden (6,1ff); I det andet tilfælde er det en konflikt mellem Herodes og de troende, der ender med Peters befrielse (12,1ff). I det tredje er det efter beskrivelsen af en konflikt med jødiske dæmonbesvægere (19,11ff).


Læseren
Hvem er skriftes implicite læser? Det er vanskeligt præcist at afgøre, for hvad er redskabene til det? Men Leifeld har nogle overvejelser: Lukas bruger meget plads på at berette om Cornelius' omvendelse, hvilket får nogle til at antyde en forbindelse til Gudfrytige jøder. Derfra peger han på et tilsyneladende paradoks i Lukas' skrift: På den ene side understeger Lukas' beretning voldsomt at evangeliet i rødder hos jøderne; På den anden side fylder hedningemissionen temmelig meget i skriftet. Denne understegning kunne pege i retning af gudfrygtige hedninger (altså hedninger der tog del i den jødiske synagogegudstjenste) var en væsentlig del af læserskaren.