Jeg har tidligere skrevet lidt om siden Biblen.info, og nu
har manden bag sitet faktisk svaret på en del af min kritik, og han lægger op
til en seriøs debat, hvorfor jeg håber vi kan snakket lidt videre med dette
indlæg. Hans (eller hendes) indvendinger
giver nemlig grund til præcisering
A)
Rettelse: Juda
Jeg vil begynde med at rette en grov fejl, som jeg selv har
lavet. Jeg har argumenteret for at Judas og Juda er to forskellige navne på
græsk. Det er ganske enkelt forkert. Navne er ens, og det styrker naturligvis
argumentet.
Samtidig skriver Markus om denne ”Judas” at det var ”Iskariot,
ham som forrådte [Jesus]” Så vidt jeg ved bruges Iskariot ikke i GT, og hvor
kommer det så fra? Hvis Juda(s) er hentet fra GT, hvorfor så dette tilnavn?
B)
Om Navne i Evangelierne
Et af mine argumenter var, at Markus’ valg af navne faktisk
svarer til det navnemønster der var i Israel(!) i det første århundrede. Hvis
jeg forstår bibelen.info ret, så anfægter han ikke, at listen er koRrekt, men
anfægter at det har noget med sagen at gøre med følgende argument:
"Harry Potter foregår i England; Harry er et engelsk
navn. Ergo er historierne om Harry Potter sande". Det er ikke mit
hovedargument. Min kæde er følgende:
1) Navene i Markus afspejler faktuelle navne i det første
århundredes Israel
a.
Her peger jeg ikke bare på et navn, sådan som Potter-parallellen antyder, man en hel stribe
navne både blandt kvinder og mænd
b.
Vi ved at navnemønstrene uden for Israel var
anderledes (Se fx Rom 16 f.eks).
2) På den baggrund spørger jeg: Hvad er grunden til at Markus ”rammer”
så godt ind i navnene i Israel i det første århundrede hvis han har sammensat
sit evanglium ud fra mange forskellige kilder, og hvis han (som der skrives
her: http://www.biblen.info/Matthaeus-joedisk.htm)
var ukendt med jødisk geografi og skikke – det er det jeg spørger til
C)
Paulus og Loven
I indlæget http://www.biblen.info/Christian-01.htm
tages en klassisk diskussion, om hvor vidt der er en modsætning mellem Matthæus
og Paulus i synet på loven. Her skrives
blandt andet: ” Spekulationen går udelukkende på, om han har nøjedes med at
gøre reklame for sin egen lov-tro variant af kristendommen med Peter som
super-apostel, eller om han samtidigt har prøvet at spænde ben for Paulus'
efterfølgere, der prædikede en lov-fri kristendom.”
Paulus var lov-fri og Matthæus var lov-tilhænger; (hvis jeg forstår biblen.info korrekt). Her
skal jeg forsøge at præcises nogle ting.
Jeg mener ikke at man kan sige at Paulus var lov-fri. Det
samme kommer til udtryk på http://www.biblen.info/Jesus-lov.htm
hvor det blandt andet hedder: ” Flere
epistler understreger, at man ikke bare kan glemme Moseloven:” med henvisning
til blandt andet Rom 3,31 og 15,4. En anden tekst der kunne peges på i den
sammenhæng er: Gal 5,22. Det betytder at
vi i hvert faldt må præcises noget tydligere hvad der menes med at Paulus var lov-fri.
D)
Er syndere og syndere det samme?
Dette er måske et lille koriosum, men Biblen.info mener at
Mark 2,15-17 og Rom 5,6-8 er parallelle. Her er min pointe, at de bruger sproget
forskelligt. Paulus taler ikke om syndere som en ”delmængde” af andre, hvorimod
der hos Markus både er ”toldere” og ”syndere”.
Det svarer også på den næste indvendig:
” Kan Markus have fået sin historie om Jesus fra en
historisk Jesus? Var det kendt, at Jesus foretrak at spise sammen med toldere
og syndere fremfor retfærdige folk?
Nej, for så ville Paulus have brugt dette ved skænderiet i
Antiokia. Her var Peter (eller Kefas) blevet bange for at spise med urene
hedninger (d.v.s. ikke-jøder). Her kunne Paulus have spurgt Peter, hvorfor han
ikke ville spise med ikke-jøder, når Jesus plejede at spise med toldere og
syndere, og Paulus kunne derefter have citeret Jesus' egne ord: »Jeg er ikke
kommet for at kalde retfærdige, men syndere«. Men det skete ikke, og istedet
tabte Paulus diskussionen: Barnabas og "de andre jøder" gik over på
Peters side. Der var åbenbart ingen af Jesus' apostle, der nogensinde havde
hørt, at Jesus selv skulle foretrække at sidde til bords med syndere fremfor
retfærdige.”
Her er der for mig at se en væsentlig ting der overses. I
Gal 2 bruger Paulus i betydningen ”ikke-jøde”. Det fremgår for mig at se af
vers 15: ”Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedens herkomst”. Det er
vanskeligt at se, at et argument der handler om en type retfærdighed (Mark 2)
skulle bruges som argument i en etnisk diskussion.
E)
Menigheder?
Jeg spørger i et af mine indlæg hvordan Biblen.info vil
forklare de mange temaer, som findes hos Paulus, men ikke findes hos Markus.
Dertil svares:
"Der er vel ingen, der har påstået, at Markus har pligt til
at genfortælle hele indholdet af alle epistlerne? Markusevangeliet er de
korteste af de fire, og Markus har jo også skulle have plads til de andre
kilder for ikke at tale om plads til en slags handling.
Christian nævner omskærelsen, der ganske rigtigt fylder
meget hos Paulus. Hver gang Paulus havde fået banket en menighed op omkring sit
lovfri evangelium, kom de jødekristne fra menigheden i Jerusalem og prædikede
Moselov, sabbatter og omskærelse.
Markus' situation har åbenbart været anderledes; omskærelse
har ikke været et vigtig punkt i hans menighed. Det er heller ikke så
underligt, da Markus skriver efter Jerusalems ødelæggelse i år 70 e.v.t., hvor
alle Jerusalems indbyggere enten var blevet slagtet af romerne eller solgt som
slaver. I det omfang den jødekristne menighed overhovedet undslap, har de været
hjemløse og færdige som magtfaktor.”
Dette er et klassisk svar, som kræver en refleksion. Der har de sidste 100 år været en konsensu der siger at evangelierne er skrevet for bestemte lokale menigheder. I sin kommentar fra 1898 skrev H.B. Swete at ”St. Mark wrote his Gospel in Rome for the Roman Church”. Dette hviler på en tolkning af en beretning fra Clement af Alexandria, som Euseb refererer. Dette forslag blev ikke udformet sådan, at Markus skrev for at kommenterer bestemte historiske problemstillinger i Rom.
Men dermed forveksler Swete hvor Markus skrev og hvem han skrev for.
Siden har man ligeledes forsøgt at rekonstruere Matthæus ud fra den ”menighed” Matthæus skriver til. Man har den bare ikke men forskningen har forsøgt at rekunstuere den– se kommentarene fra Davies/Allison til Matthæus og Fitmyer til Lukas, og Martyn til Johannes. Men de giver, så vidt jeg ved ikke nogle argumenter for at disse specifikke menighederer har fandtes – og at evangelierne er skrevet specifikt til dem[1].
Hvis evangelierne ikke er skrevet til spicifikke menigheder,
svækkes argumentet noget.
F)
Ironi
Hvis jeg forstår Biblen.info korrekt, så afvises mit
argument om sammenhængen mellem Mark 10,35ff og 1 Kor 6,2 med henvisning til
Ironi, der også bruges i 8,34; 9,35-37; 12,36; 14,62 og 15,27. Hertil kunne
Biblen.info måske også tilføje 15,32. Men der er et problem. For jeg mener ikke
at man skal være forsigtig. Ved at sige at noget er ironi, så kommer man meget
let til at forudsætte det, man skal bevise. Hvad er fx argumentet for, at 8,34
er ironi? Jeg tror faktisk at ironi bruges i Evangeliet – men jeg syntes det
skal påvises at det ér ironi, frem for uden videre at afskrive et argument som
ironi.
G)
Om falske apostle
I 2 Kor 11 taler Paulus om falske apostle. DE prædiker en
anden Jesus og en anden ånd. Men hvad er det der viser, at det er Peter? Hvis Peter virkelig forleder Paulus’
menigheder hvorfor stiller han sig så på linje med ham i 1 Kor 3,22, og hvorfor
nævner han ham i 1 Kor 15,5?
Jeg er enig i, at de folk, der har skabt vanskeligheder for
Paulus har sine rødder i menigheden i Jerusalem ( Jf Gal 2,12: Nogle fra Jakob), men samtidig skelner Paulus mellem menigheden og falske brødre (v.4). Jeg tænker, at Biblen.info vil være enig i
det skel?
Litteratur
Bauckham, Richard. «For
Whol were the Gospels Written?» I The Gospel for All Christian.
Cambridge, U.K., udateret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar