I forbindelse med 10året for det forfærdelige angreb på USA vil jeg overveje et enkelt spørgsmål som mine elever nogle gange har stillet: Er 9/11 forudsagt i Bibelen. Svaret er for mig at se nej, og de forsøg jeg har set på en sammenkobling er fantasifulde. Lad os se på et par af dem:
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
Nogle af teorierne kræver desuden, at kapitel- og versinddelingen er guddommeligt inspirerede.
SvarSlet