I et af menighedsbrevene i Johannes Åbenbaring siger Jesus følgende: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!" (3,15). Traditionelt er det blevet udlagt sådan, at udtrykket "varm" betyder "kristen" og udtrykket "kold" betyder ikke kristen. Tanken findes vi f.eks. i Bibelværk for menigheden hvor Flemming Frøkjær-Jensen i Bind 19 skriver "Lunkenheden har taget overhånd. Og det er farligere end direkte kulde, d.v.s det at være en modstander, der står troen imod" (s.88).
Men er det nu også det der står? I det efterfølgende vers siger Jesus til menigheden: "Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund". Bemærk at ifølge Jesus er problemet ikke at de kolde - men at de er lunkne. Udsagnet må betyde, at hvis de er "kolde" bliver de ikke udspyet af Jesu mund. Altså må kold være en positiv betegnelse.
Det hjælper måske lidt at tænke på øl her. Der er en del der mener at en kold øl passer sig godt på en varm sommerdag. Men de vil næppe have en lunken øl. De fleste der drak en sådan ville sandsynligvis spytte slurken ud igen.Det er faktisk det billede Jesus bruger her . han siger han vil "udspy dig af min mund". Han handler på samme måde som når vi får lunken øl i munden - vi spytter det ud igen.
Varme drikke kan også bruges. Det varme vand kan også bruges til noget fornuftigt. Tøjvask og en del andre ting fungerer godt i vart vand.
Byen Laodikea var i den specielle situation, at de ikke havde vand selv. Derfor fik de transporteret vand udenbys fra. Og den slags vand kunne let bilve lunkent når det blev transporteret hen over landområdet og frem til byen. Og det er nok det der er baggrunden for "kold", "varm" og "lunken". Det kolde og det varme var positivt - men det lunkne var negativt.
Jesus ønsker altså ikke "ikke-kristne" frem for "halv-varme" kristn. Men han foretrækker "kristne" (uanset om de er "kolde" eller "varme" ) frem for lunkne kristne. Men det rejser så et nyt spørgsmål: Hvad vil det sige at være en "lunken" kristen?
Det spørgsmål for vi svar på i resten af skrivelsen til menigheden. Menighedens situation er at den at den er rig og fattig på samme tid. Den er materiel rig (v.17) men åndelig fattig (v.17b). Det er lunkenheden i Laodikea. Tilsyneladende er deres rigdom gået hen og blevet et problem for deres forhold til Jesus...
mandag den 12. september 2011
torsdag den 8. september 2011
9/11 og bibellæsning
I forbindelse med 10året for det forfærdelige angreb på USA vil jeg overveje et enkelt spørgsmål som mine elever nogle gange har stillet: Er 9/11 forudsagt i Bibelen. Svaret er for mig at se nej, og de forsøg jeg har set på en sammenkobling er fantasifulde. Lad os se på et par af dem:
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
mandag den 5. september 2011
Theopedia
Websiden www.theopedia.com giver et godt overblik over mange personer og begreber i den teologiske verden. Siden er skrevet ud fra et "5-point-calvinistisk" synspunkt, hvilket fremgå af deres "Statement of Faith". (De kategoriserer dog det calvinistiske udgangspunkt som "sekundært").
Der er både teologisk og historisk materiale.
Under "Biografier" (http://www.theopedia.com/Category:Biographies) kan man finde både klassike og moderne personer).
Under "Kødets Opstandelse" (http://www.theopedia.com/Resurrection_of_the_body) finder man en kort gennemgang af troen på kødets opstandelse.
Der er ligeledes en kort introduktion til alle GTs (http://www.theopedia.com/Old_Testament ) og NTs (http://www.theopedia.com/New_Testament) skrifter.
Der er både teologisk og historisk materiale.
Under "Biografier" (http://www.theopedia.com/Category:Biographies) kan man finde både klassike og moderne personer).
Under "Kødets Opstandelse" (http://www.theopedia.com/Resurrection_of_the_body) finder man en kort gennemgang af troen på kødets opstandelse.
Der er ligeledes en kort introduktion til alle GTs (http://www.theopedia.com/Old_Testament ) og NTs (http://www.theopedia.com/New_Testament) skrifter.
Ud over en genenmgang af de forskellige begreber er der også henvisninger til forskellige materialer (typisk MP3 filer). Theopedia er ikke teologisk dybdeborende, men giver ofte en kort introduktion til forskellige bibelske emner.
mandag den 29. august 2011
Et svar til nyateisterne (II)
Et af indlæggene i bogen "God is good, God is Great" er skrevet af filosoffen Chad Meister (http://chadmeister.com/about/), og det har titlen "God, Evil and Morality".
Indledningsvis vedgår Meister, at en af de største problemer ved Gudstroen er - og har i mange århundrede været - det ondes problem. Nyasteisten Sam Harris mener at have løst det problem, slet og ret ved at erkende at Gud enten ikke findes, eller hvis han findes, enten er afmægtig eller ond. Udgangspunktet for denne kritik er at følgende to udsagn modsiger hinanden:
i) Gud findes som et almægtigt, alvidende, og perfekt væsen
ii) Det onde findes
Meister peger indledningsvis på, at i filosofiske kredse - både teistiske og ateistiske - har denne måde sat tænke på være forkastet ud fra tanken om at en almægtig, alvidende og perfekt Gud kunne have grunde til at tillade det onde at findes.
Dertil kommer at selve spørgsmålet rejser et nyt spørgsmål; nemlig hvor kommer begreberne om det gode og onde fra (Hvis ikke jeg husker meget galt har C.S. Lewis også brugt det argument).
Det fører Meister over i den næste overvejelse; Hvordan er moralen opstået? Ny-astisterne er klar over at ateismen fra kristen hold har været anklaget for at være a-moralsk (ikke! umoralsk).og derfor havner en del ateister i en form for objektivt rigtigt og forkert.
Spørgsmålet er - siger nogle nyatister følge Meister - om ikke at de fleste etiske eller moralske statement, som en troende postulerer, kunne være postuleret af en ateist. Svaret på det tager udgangspunkt i skellet mellem at tro at noget er rigtigt eller forkert, og begrunde at noget er rigtigt eller forkert.
Spørgsmålet er, om man kan skabe en moralteori på ateistisk grundlag. Umiddelbart synes det at ende enten i relativisme eller i utilitarisme (HVad der er bedst for flest mulige)
Traditionen har det ondes problem været et problem for teister, men burde det - ifølge Meister -ikke også være det for ateister. Hvis det onde findes som "objektiv ondskab", så findes der også nogle nogle "objektive moralske værdier" - sagt på en anden måde, hvad er det der går voldtægt, racisme, totur, mord og folkemord noget der er "truly evil" fremfor simpelt "aktiviteter vi ikke kan lide"?
En ateist har flere etiske modeller at vælge mellem: En konsekvensetik eller en pligtetik - men nyateisterne gør, følge Meister, ingen af delene. Nogle af dem gør ingen ting, mens andre binder etikken op på evolutionen. Dawkins indfører en etik der er bundet delvis op på etikken. Vi hjælper hinanden fordi det tilsidst er med til at hjælpe os selv - og vores gener, til overlevelse - det er en symbiose, hvor begge sider vinder på handlingen.
Men det gør ikke etikken universel, eller forklarer hvorfor mord, eller voldtægt er forkert - Dawkins mener der er moralteorier der er "besides relativism and absolutism" men han forklarer ikke hvikle...
Meister sammenfatter sin kritik af Ny-ateismens moralteori sådan her: "Forsøgt på at anskye moral på en måde, så godt og ondt på den ene side ikke er fuldstændig illusoriske og på den anden side ikke er grundet i en transcendent realitet er nok det mest forvirrende træk ved Dawkin og andre nyateisters skrifter" (s.117)
Indledningsvis vedgår Meister, at en af de største problemer ved Gudstroen er - og har i mange århundrede været - det ondes problem. Nyasteisten Sam Harris mener at have løst det problem, slet og ret ved at erkende at Gud enten ikke findes, eller hvis han findes, enten er afmægtig eller ond. Udgangspunktet for denne kritik er at følgende to udsagn modsiger hinanden:
i) Gud findes som et almægtigt, alvidende, og perfekt væsen
ii) Det onde findes
Meister peger indledningsvis på, at i filosofiske kredse - både teistiske og ateistiske - har denne måde sat tænke på være forkastet ud fra tanken om at en almægtig, alvidende og perfekt Gud kunne have grunde til at tillade det onde at findes.
Dertil kommer at selve spørgsmålet rejser et nyt spørgsmål; nemlig hvor kommer begreberne om det gode og onde fra (Hvis ikke jeg husker meget galt har C.S. Lewis også brugt det argument).
Det fører Meister over i den næste overvejelse; Hvordan er moralen opstået? Ny-astisterne er klar over at ateismen fra kristen hold har været anklaget for at være a-moralsk (ikke! umoralsk).og derfor havner en del ateister i en form for objektivt rigtigt og forkert.
Spørgsmålet er - siger nogle nyatister følge Meister - om ikke at de fleste etiske eller moralske statement, som en troende postulerer, kunne være postuleret af en ateist. Svaret på det tager udgangspunkt i skellet mellem at tro at noget er rigtigt eller forkert, og begrunde at noget er rigtigt eller forkert.
Spørgsmålet er, om man kan skabe en moralteori på ateistisk grundlag. Umiddelbart synes det at ende enten i relativisme eller i utilitarisme (HVad der er bedst for flest mulige)
Traditionen har det ondes problem været et problem for teister, men burde det - ifølge Meister -ikke også være det for ateister. Hvis det onde findes som "objektiv ondskab", så findes der også nogle nogle "objektive moralske værdier" - sagt på en anden måde, hvad er det der går voldtægt, racisme, totur, mord og folkemord noget der er "truly evil" fremfor simpelt "aktiviteter vi ikke kan lide"?
En ateist har flere etiske modeller at vælge mellem: En konsekvensetik eller en pligtetik - men nyateisterne gør, følge Meister, ingen af delene. Nogle af dem gør ingen ting, mens andre binder etikken op på evolutionen. Dawkins indfører en etik der er bundet delvis op på etikken. Vi hjælper hinanden fordi det tilsidst er med til at hjælpe os selv - og vores gener, til overlevelse - det er en symbiose, hvor begge sider vinder på handlingen.
Men det gør ikke etikken universel, eller forklarer hvorfor mord, eller voldtægt er forkert - Dawkins mener der er moralteorier der er "besides relativism and absolutism" men han forklarer ikke hvikle...
Meister sammenfatter sin kritik af Ny-ateismens moralteori sådan her: "Forsøgt på at anskye moral på en måde, så godt og ondt på den ene side ikke er fuldstændig illusoriske og på den anden side ikke er grundet i en transcendent realitet er nok det mest forvirrende træk ved Dawkin og andre nyateisters skrifter" (s.117)
Et svar til nyateisterne (I)
I 2009 udkom essaysamlingen "God is good, God is Great, Why Believing in God is Reasonable and Responsible"
Baggrunden for bogen er den "nye astisme" der breder sig med bøger som Dawkins The God delusion og Harris Letter to a Christian Nation og en del flere. Skydeskiven for den nye ateisme er ikke kristendommen alene men alle former for gudstro.
Det er ind i denne kamp at bogen God is good, God is great skal ses.
Bogen indeholder 14 indlæg fra forskellige ledende teologer og apologeter. Bogen er opdelt i fire hoveddele:3
1 God is
2 God is Great
3 God is Good
4 Why it matters
Ud over de 14 indlæg er der en indledning, et "postscript" og et "appendix".
Forfatterene er hentet fra en bred kreds af fagområder; Astrofysikere, biologer, teologer og filosoffer. Jeg vil i et par efterfølgende indlæg referere nogle af indlæggene fra bogen.
Baggrunden for bogen er den "nye astisme" der breder sig med bøger som Dawkins The God delusion og Harris Letter to a Christian Nation og en del flere. Skydeskiven for den nye ateisme er ikke kristendommen alene men alle former for gudstro.
Det er ind i denne kamp at bogen God is good, God is great skal ses.
Bogen indeholder 14 indlæg fra forskellige ledende teologer og apologeter. Bogen er opdelt i fire hoveddele:3
1 God is
2 God is Great
3 God is Good
4 Why it matters
Ud over de 14 indlæg er der en indledning, et "postscript" og et "appendix".
Forfatterene er hentet fra en bred kreds af fagområder; Astrofysikere, biologer, teologer og filosoffer. Jeg vil i et par efterfølgende indlæg referere nogle af indlæggene fra bogen.
mandag den 22. august 2011
Commentary on the New Testament Use of the Old Testament
Har du nogensinde undret dig over hvordan NTs forfattere bruger GT? Det er der flere igennem kirkens historie der har gjort. Et af de større nyere bidrag til den refleksion er bogen Commentary on the New Testament Use of the Old Testament
Denne bog er en guldgrube for alle der vil have mere ud af deres læsning af NT. Bogen er bygget op efter NTs bøger, og hver enkelt bogs brug af GT. Den er ikke skrevet af én person, men af flere forskellige personer med speciale inden for det pågældende skrift. Fremgangsmåden kan illustreres ved et eksempel:
I Matt 1,23 citeres Es 7,14 (Se Jomfruen skal blive med barn osv). Det analyseres ud fra følgende vinkler
A) Hvad er det for en kontekst citatet indgår i hos Matthæus
B) Hvad er den oprindelige kontekst citatet hører hjemme i.
C) Hvor meget ved vi om, hvordan jøderne forstod det pågældende sted
D) Hvilken version citeres der fra?
E) Hvordan er forfatteren (Her Matthæus) kommet fra det oprindelige citat til at bruge det på den måde han gør?
F) Hvilke teologiske refleksioner ligger der til grund for brugen af teksten?
Der er meget spændende stof at hente i disse overvejelser. Den eneste anke jeg har er, at metoden (Altså pkt A > F) ikke er fuldt helt konsekvent. Det havde givet opslagsværket det sidste løft.
Men uanset det, så er her til mange timers læsning - og mange mange aha-oplevelser.
Denne bog er en guldgrube for alle der vil have mere ud af deres læsning af NT. Bogen er bygget op efter NTs bøger, og hver enkelt bogs brug af GT. Den er ikke skrevet af én person, men af flere forskellige personer med speciale inden for det pågældende skrift. Fremgangsmåden kan illustreres ved et eksempel:
I Matt 1,23 citeres Es 7,14 (Se Jomfruen skal blive med barn osv). Det analyseres ud fra følgende vinkler
A) Hvad er det for en kontekst citatet indgår i hos Matthæus
B) Hvad er den oprindelige kontekst citatet hører hjemme i.
C) Hvor meget ved vi om, hvordan jøderne forstod det pågældende sted
D) Hvilken version citeres der fra?
E) Hvordan er forfatteren (Her Matthæus) kommet fra det oprindelige citat til at bruge det på den måde han gør?
F) Hvilke teologiske refleksioner ligger der til grund for brugen af teksten?
Der er meget spændende stof at hente i disse overvejelser. Den eneste anke jeg har er, at metoden (Altså pkt A > F) ikke er fuldt helt konsekvent. Det havde givet opslagsværket det sidste løft.
Men uanset det, så er her til mange timers læsning - og mange mange aha-oplevelser.
torsdag den 18. august 2011
Af det som høres....
På nettet findes der faktisk flere gode sider med mp3 prædikener og undervisning. På dansk findes
http://lysetoglivet.dk/
På engelsk findes blandt andet:
http://www.biblicaltraining.org/
BiblicalTraining er et spændende sted, der ser det som sin mission at udruste troende gennem bibelundervisning. Deres mission er formuleret her: http://www.biblicaltraining.org/info/what-we-do. De har bibelundervisning inden for mange bibelske områder; Bibelgennemgange, Troslærer, Kirkehistorie (En luthergennemgang fx), er blandt deres områder. Der er mange times oplæring her!
http://thegospelcoalition.org/resources/category/sermons/audio/#ByName
På The Gospel Coalition kan man blandt andet finde folk som Tim Keller ( Klik her ) og D.A. Carson (Klik her). En af de Carson prædikener jeg selv har fået meget ud af "The Ironies of the Cross" (hør her).
http://lysetoglivet.dk/
På engelsk findes blandt andet:
http://www.biblicaltraining.org/
BiblicalTraining er et spændende sted, der ser det som sin mission at udruste troende gennem bibelundervisning. Deres mission er formuleret her: http://www.biblicaltraining.org/info/what-we-do. De har bibelundervisning inden for mange bibelske områder; Bibelgennemgange, Troslærer, Kirkehistorie (En luthergennemgang fx), er blandt deres områder. Der er mange times oplæring her!
http://thegospelcoalition.org/resources/category/sermons/audio/#ByName
På The Gospel Coalition kan man blandt andet finde folk som Tim Keller ( Klik her ) og D.A. Carson (Klik her). En af de Carson prædikener jeg selv har fået meget ud af "The Ironies of the Cross" (hør her).
Blandt enkeltkirker kan nævnes:
Forskellen på undervisnngen fra MarsHill og fx
biblicaltraining.org er at Marshill har en mere prædikende tilgange, hvor
biblicaltraining.org er mere stringent bibelundervisning.
Næsten uanset hvad man skal arbejde med eller lytte til er der noget at hente på et af de fire steder.
biblicaltraining.org er at Marshill har en mere prædikende tilgange, hvor
biblicaltraining.org er mere stringent bibelundervisning.
Næsten uanset hvad man skal arbejde med eller lytte til er der noget at hente på et af de fire steder.
Abonner på:
Opslag (Atom)