Endnu en udfordring i arbejdet med at forstå Jesu opstandelse i historiske kategorier er spørgsmålet:
På hvilken måde er historisk viden sikker viden? Det er det næste spørgsmål vi skal se på fra Liconas bog: The Resurrection of Jesus
Udgangspunktet er at historiske konklusioner i udgangspunktet er provisoriske. Det betyder at historikerens arbejde er et arbejde med sandsynlige sandheder frem for sikre sandheden (s.67).
Når en historiker derfor siger "X skete" så mener han følgende: "Med udgangspunkt i de tilgængelige data, er den bedste forklaring, at det er berettiget at have en fornuftig grad af sikkerhed for at X skete. Tilsvarende at vi et rationelt grundlag for at tro det. Men vores konklusioner må underkastes revision
eller forkastelse hvis nye data fremkommer i fremtiden der viser, at tingene er sket anderledes end de er foreslået" (s.69).
Postmoderne historieforståelse
Med postmodernitetens fremkomster der opstået flere forskellige historie-skoler; Den postmodene historieskole, stiller spørgsmålstegn ved, om det overhoved er muligt at beskrive fortiden. I kontrast hertil står den realistiske skole, der forudsætter at virkeligheden som en uafhængig virkelighed.
Hayden White: Postmoderne historieskrivnings "far". Han reagerer ikke mod beskrivelse af de enkelte begivenheder, men de store konstruktioner som "den kolde krig", "Holocaust", "Apatheit"; De narrativer er historikerens konstruktioner. Som eksempel nævner Licona 9/11 der kan ses forskelligt alt efter om man ser det fra vestligt eller arabisk synspunkt. Det samme gør sig gældende i Jesus-Liv forskningen.
White afviser ikke at enkelte begivenheder kan verificeres, men at det er fortolkningen af disse begivenheder, der er vanskelige (74). Pointen er at den ramme eller struktur som historikeren skaber eller overtager ikke eksisterer i fortiden på en konkret måde, derfor har det en del tilfælles med fiktion. (74f).
En af de mere radikale historikere er Keith Jenkins. Eftersom fortiden ikke eksisterer i nutiden kan det som historikeren skriver ikke verificeres. Hvad gør postmoderne historikere ved Holocaust? Kansteiner: De overlevende fra Auschwitz "kan ikke attesterer til den forbrydelse der er begået fordi de ikke har oplevet gaskamrene selv, og fordi ofrene ikke kan bevidne dem, fordi de er blevet dræbt" (p78).
Forsimplet kan postmodernitet defineres som "incredulity toward metanarratives". Spørgsmålet er ikke "hvad er historie" men "er det muligt at lave historisk arbejde?" (p.79)
Reaktionen på den postmoderne forståelse
En del realister reagerer mod postmoderne historikere ved at fastholde, at der er en virkelighed der er uafhængig af vores videnskabelige og teoretiske tilgang til den. En af de grundlæggende kritikpunkter, realister rejser mod postmodernister er at postmodernisterne har en alt-eller-intet-tilgang til spørgsmålet: Enten kan vi lave en 100%s beskrivelse af virkeligheden eller også kan vi slet ikke laven nogen.
"Vi kan ikke viser at logikken leder os til sandhed. Men ved at følge logikkens veje kan vi ved akkurat information skabe et resultat, der kan tjene som et stærkt empirisk støtte for realisten."
I dag synes der at være en enighed blandt professionelle historikere at den postmodernistiske tilgang til faget er død. Men samtidig har debatten været frugtbar for disciplinen, idet det har været med til at gøre historikere mere bevidste om deres metoder, og har gjort dem mere selvkritiske og selvrefleksive. (p.87).
Tre historieforståelser
Liconas diskussion ender med at udforme tre tilgange til at forstå historie, hvor han selv tilslutter sig den sidste:
i) Det først er den naive realisme; Akkurate historiske bedømmelser er altid resultatet af korrekt metode og teori og korrekt brug af beviser
ii) Ansvarlige metoder kan ikke lede os til præcise historisk viden
iii) Præcise historiske beskrivelser kan udfoldes med varierende grader af sikkerhed.
mandag den 19. december 2011
mandag den 12. december 2011
Licona: The Resurrection of Jesus (i): Kriterier for historisk arbejde
Michael R. Licona udgav i 2010 bogen "The Resurrection of Jesus, a New Historiographical Approach". Den har jeg lige fået "fingre i", og skal til at læse. Jeg vil forsøge at skrive nogle indlæg undervejs, ellers vil det blive for uoverskueligt, for det ser ud til at være en temmelig indholdsmættet sag.
Det første afsnit handler strengt taget ikke om Jesu opstandelse, men er et meget læseværdigt afsnit der handler om hvad historie er for en størrelse. De helt store spørgsmål som Licona forsøget at kæmpe med her er Hvad er historieskrivning, og i hvor høj grad kan man være "objektiv" når man laver historisk arbejde?
Kan man sætte sig selv ud over sin egen næsetip - eller sin "Horisont" når man driver historisk arbejde? (s.38). Det er det de færreste der fuldstændigt vil afvise; På den anden side opstår spørgsmålet: Hvordan sikre man sig, at man ikke bare finder det ens for-forståelse tilsiger en? Her forsøger Licona (p.52ff) at sætte en række kriterier op som værn mod det:
1) Metode
Den metode man anvender, og refleksionerne over den kan hjælpe mod ren subjektivitet.
2) Historikerens metode og horisont skal være offentlig
Her er pointet at den metode man anvender - og dens forudsætninger- skal være tydelig, så den kan vurderes af alle
3) Gruppepress (Peer Pressure)
Dette studsede jeg selv den del over. Men tanken er den, at pres fra andre kan være med til at klargøre de horisonter og metoder man arbejder indenfor. Pdas er det ikke et entydigt kriterium, da historien (!) viser, at tidligere konsensus har været med til at hindre ny forskning i at slå igennem.
4) Underkaste ens tanker til "Unsympathetic experts"
Med usympatisk tænker Licona ikke på at det er usympatiske personer, men at de er usympatiske ifht en synspunkt. Hans pointe er at "nogle kritikkere har integritet til at lade dem udfordre at hypoteser der er modsatte af deres egne og at give god kritik. Nogle kan endda vedgå styrkerne i en modsat hypotese selv som man hælder mod af afvise dem.
5) Redegørelse for den relevante historisk baggrund
Den historiske baggrund definere Licona som "de fakta der stort set er indiskutable". Det betyder at de fakta tilfredsstiller to kriterier: a) De er så veldokumenterede at historikere ser dem som "Historiske facts" b) Flertallet af historiske forskere ser dem som historiske fakta.
6) Løsrivelse fra forudindtagethed
Dette er et uopgiveligt kriterium for Licona. Problemet her er både at ens forudindtagethed ofte er svær at tilsidesætte, men også at den er svær at erkende. Derfor skal forskere presse dem selv til at konfrontere data og argumenter der er problematiske for deres eget synspunkt.
Det bliver interessant at følge Licona igennem dette værk, og se på, hvordan han selv arbejder med disse seks kriterier.
Det første afsnit handler strengt taget ikke om Jesu opstandelse, men er et meget læseværdigt afsnit der handler om hvad historie er for en størrelse. De helt store spørgsmål som Licona forsøget at kæmpe med her er Hvad er historieskrivning, og i hvor høj grad kan man være "objektiv" når man laver historisk arbejde?
Kan man sætte sig selv ud over sin egen næsetip - eller sin "Horisont" når man driver historisk arbejde? (s.38). Det er det de færreste der fuldstændigt vil afvise; På den anden side opstår spørgsmålet: Hvordan sikre man sig, at man ikke bare finder det ens for-forståelse tilsiger en? Her forsøger Licona (p.52ff) at sætte en række kriterier op som værn mod det:
1) Metode
Den metode man anvender, og refleksionerne over den kan hjælpe mod ren subjektivitet.
2) Historikerens metode og horisont skal være offentlig
Her er pointet at den metode man anvender - og dens forudsætninger- skal være tydelig, så den kan vurderes af alle
3) Gruppepress (Peer Pressure)
Dette studsede jeg selv den del over. Men tanken er den, at pres fra andre kan være med til at klargøre de horisonter og metoder man arbejder indenfor. Pdas er det ikke et entydigt kriterium, da historien (!) viser, at tidligere konsensus har været med til at hindre ny forskning i at slå igennem.
4) Underkaste ens tanker til "Unsympathetic experts"
Med usympatisk tænker Licona ikke på at det er usympatiske personer, men at de er usympatiske ifht en synspunkt. Hans pointe er at "nogle kritikkere har integritet til at lade dem udfordre at hypoteser der er modsatte af deres egne og at give god kritik. Nogle kan endda vedgå styrkerne i en modsat hypotese selv som man hælder mod af afvise dem.
5) Redegørelse for den relevante historisk baggrund
Den historiske baggrund definere Licona som "de fakta der stort set er indiskutable". Det betyder at de fakta tilfredsstiller to kriterier: a) De er så veldokumenterede at historikere ser dem som "Historiske facts" b) Flertallet af historiske forskere ser dem som historiske fakta.
6) Løsrivelse fra forudindtagethed
Dette er et uopgiveligt kriterium for Licona. Problemet her er både at ens forudindtagethed ofte er svær at tilsidesætte, men også at den er svær at erkende. Derfor skal forskere presse dem selv til at konfrontere data og argumenter der er problematiske for deres eget synspunkt.
Det bliver interessant at følge Licona igennem dette værk, og se på, hvordan han selv arbejder med disse seks kriterier.
mandag den 5. december 2011
Johanens Åbenbaring og GT
I Johannes Åbenbaring er der rigtig mange referencer til Gammel Testamente, som spiller en helt central rolle for forståelsen af skriftet. Derfor er det en god idé at have hele GT i hovedet på en gang når man læser skriftet.
Bare et par eksempel som illustration:
I 21,16 beskrives det nye Jerusalem som en terningformet by: "Længden og bredden og højden er ens". Hvad er pointen med det? Det kommer frem, når vi samtidig ved, at det allerhelligste i Kong Salomons tempel havde præcis den dimension (Se 1 Kong 6,20). Det nye Jerusalem har altså samme arkitektoniske struktur som det aller helligste. Det allerhelligste var det sted hvor Gud boede. Når det nye Jerusalem beskrives med præcis den form så er en af pointerne at det Nye Jerusalem er Guds bolig - det fremgår af sammenhængen med GT.
I 2,14 siger Jesus til menigheden at "Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt.". Den bemærkning skal forstås på baggrund af beretningen om Biliam og Balak i 4 Mos 22-25.
I 2,17 taler Jesus om den "skjulte manna". Det skal ses på baggrund af beretningen om at Gud gav Israel manna at leve af i ørkenvandringstiden.
Der er flere andre forbindelser af samme slags, og dem har jeg samlet en liste over. Den kan du download hér.
Hvis du selv er faldet over nogle du mener er vigtige, som jeg ikke har med er du velkommen til at sende mig en hint på: christian@@maymann.net
Bare et par eksempel som illustration:
I 21,16 beskrives det nye Jerusalem som en terningformet by: "Længden og bredden og højden er ens". Hvad er pointen med det? Det kommer frem, når vi samtidig ved, at det allerhelligste i Kong Salomons tempel havde præcis den dimension (Se 1 Kong 6,20). Det nye Jerusalem har altså samme arkitektoniske struktur som det aller helligste. Det allerhelligste var det sted hvor Gud boede. Når det nye Jerusalem beskrives med præcis den form så er en af pointerne at det Nye Jerusalem er Guds bolig - det fremgår af sammenhængen med GT.
I 2,14 siger Jesus til menigheden at "Du har nogle, som holder fast ved Bileams lære, ham der lærte Balak at stille fælde for Israels børn, så de spiste afgudsofferkød og bedrev utugt.". Den bemærkning skal forstås på baggrund af beretningen om Biliam og Balak i 4 Mos 22-25.
I 2,17 taler Jesus om den "skjulte manna". Det skal ses på baggrund af beretningen om at Gud gav Israel manna at leve af i ørkenvandringstiden.
Der er flere andre forbindelser af samme slags, og dem har jeg samlet en liste over. Den kan du download hér.
Hvis du selv er faldet over nogle du mener er vigtige, som jeg ikke har med er du velkommen til at sende mig en hint på: christian@@maymann.net
mandag den 28. november 2011
Apostlenes Gerninger - Studieudgave
Teologen Kai Kjær-Hansen har udgivet en række studiebøger til flere af NTs skrifter (Apg, 1+2 Kor, Markus og Matthæus).Bøgerne følger et velgennemtænkt mønster.
Jeg vil her præsenterer udgaven til Apostlens gerninger lidt nærmere. Indledningsvis får man en kort introduktion til skriftes, og så går det ellers løs.
Alle afsnit i bogen findes inden for et "dobbeltopslag", hvor der til hver tekst er "noter" - f.eks får vi at vide, atr den "første bog" (1,1) er Lukasevangeliet og til 2,1 at pinsedagen er den jødiske pinsedag, der blev fejret til minde om lovgivningen på Sinajh.
DErudover er det e afsnit der har et tema, der udspiringer af teksten. I Peteres pinseprædiken ses der nærmere på citaterne fra GT (s.26). I forbindelse med steningen af Stefanus (s.68) er der et tema om menneskesønnen osv.
Derudover finder man altid et form for "Referat" af hovedpointen i teksten, og endelig er der reflektioner der forsøger at binde teksten sammen med vores hverdag.
Alle disse oplysninger og refleksioner er krydret med kort og billeder, som gør bogen læsevenlig og informativ.
Denne bog er en guldgrube for alle der vil dykke ned i Apostlenes gerninger!
mandag den 21. november 2011
Skal vi blive i synden?
I Rom 6,1 stiller Paulus spørgsmålet, om vi skal blive i synden. Dertil svarer Paulus klart og tydeligt nej.
For at forstå det spørgsmål og det svar, Paulus giver, er der to "rammer" vi skal have fat i. Dels baggrunden i kapitel 5, og dels sammenhængen mellem Jesu historie og vores historie.
Baggrunden i kapitel 5
Baggrunden for spørgsmålet finder vi i kapitel 5. Hvis vi skal forstå pointen i kapitel 6 skal vi først se lidt på hovedpointerne i kapitel 5. Fra 5,12 har Paulus lavet en sammenligning mellem Adam og Kristus. De græske sætninger er meget sammenpresset, men nogle af modsætningerne kan sættes således op:
De to verdner Paulus stiller op; den ene Adam-virkeligheden og den anden Kristus-virkeligheden, og han beskriver, hvad der kendetegner de to forskellige virkeligheder. Udgangspunktet for kapitel 6 er at den troende er flyttet over i Kristus-virkeligheden.
Jesu historie og vores historie.
Det næste element der er væsentligt for at forstå kapitel 6, er at den grundlæggende forkyndelse af Jesu død og opstandelse ligger som fundament for hvad Paulus siger her. I kapitlet finder vi de forskellige dele af lidelseshistorien:
Ud over, at Jesu historie er fundamentet for det han siger, sker der så det, at for Paulus er den troende vævet ind i denne historie. Det fremgår af følgende:
Det er altså en pointe for Paulus, at det der er sket med Jesus er også sket med den troende. Og Jesus er død bort fra synden, og lever nu for Gud; I vers 11 understreger Paulus, at det er præcis sådan en troende skal se på sig selv: "Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus"
En ny herrer
Når vi er døde og opstået med Kristus, så tilhører vi ikke længere synden, men retfærdigheden. Det kommer frem i ves 11. Det fører til en formaning om ikke længere at lade synden herske (v.11). Tilbage i kapitel 5 var det netop hvad der skete for dem der tilhørte Adam: synden har hersket i og med døden (5,21). Nu er de flyttet fra Adams-virkeligheden over i Kristus-virkeligheden, og derfor skal de ikke længere lade synden herske.
Tilsvaraende hedder det i 6,19 at de skal lade deres lemmer trælle for retfærdigheden. Det svarer til at retfærdigheden kom ind i verden med Kristus (5,16-17), og denne retfærdighed skal de lade deres lemmer leve under.
For at forstå det spørgsmål og det svar, Paulus giver, er der to "rammer" vi skal have fat i. Dels baggrunden i kapitel 5, og dels sammenhængen mellem Jesu historie og vores historie.
Baggrunden i kapitel 5
Baggrunden for spørgsmålet finder vi i kapitel 5. Hvis vi skal forstå pointen i kapitel 6 skal vi først se lidt på hovedpointerne i kapitel 5. Fra 5,12 har Paulus lavet en sammenligning mellem Adam og Kristus. De græske sætninger er meget sammenpresset, men nogle af modsætningerne kan sættes således op:
| Adam | Kristus |
| Synd | Retfærdighed |
| Død | Liv |
| Fordømmelse | Retfærdighed |
| døden herskede | Nåden hersker |
| synden har hersket | Nåden hersker |
| Fald | Retfærdig gerning |
De to verdner Paulus stiller op; den ene Adam-virkeligheden og den anden Kristus-virkeligheden, og han beskriver, hvad der kendetegner de to forskellige virkeligheder. Udgangspunktet for kapitel 6 er at den troende er flyttet over i Kristus-virkeligheden.
Jesu historie og vores historie.
Det næste element der er væsentligt for at forstå kapitel 6, er at den grundlæggende forkyndelse af Jesu død og opstandelse ligger som fundament for hvad Paulus siger her. I kapitlet finder vi de forskellige dele af lidelseshistorien:
| Vers | Historie-del |
| v.6 | Korsfæstet |
| v.3 | Død |
| v.4 | Begravet |
| v.4 | Oprejst |
Ud over, at Jesu historie er fundamentet for det han siger, sker der så det, at for Paulus er den troende vævet ind i denne historie. Det fremgår af følgende:
| Vers | Jesu historie | Vers | Vores historie |
| v.6 | Korsfæstet | v.6 | vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham |
| v.3 | Død | v.3 | alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død |
| v.4 | Begravet | v.4 | Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden |
| v.4 | Oprejst | v.5 | For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans |
Det er altså en pointe for Paulus, at det der er sket med Jesus er også sket med den troende. Og Jesus er død bort fra synden, og lever nu for Gud; I vers 11 understreger Paulus, at det er præcis sådan en troende skal se på sig selv: "Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus"
En ny herrer
Når vi er døde og opstået med Kristus, så tilhører vi ikke længere synden, men retfærdigheden. Det kommer frem i ves 11. Det fører til en formaning om ikke længere at lade synden herske (v.11). Tilbage i kapitel 5 var det netop hvad der skete for dem der tilhørte Adam: synden har hersket i og med døden (5,21). Nu er de flyttet fra Adams-virkeligheden over i Kristus-virkeligheden, og derfor skal de ikke længere lade synden herske.
Tilsvaraende hedder det i 6,19 at de skal lade deres lemmer trælle for retfærdigheden. Det svarer til at retfærdigheden kom ind i verden med Kristus (5,16-17), og denne retfærdighed skal de lade deres lemmer leve under.
mandag den 14. november 2011
Livet i lyset af Evangeliet
I Rom 12,1ff kalder Paulus menigheden til at leve et praktisk kristenliv. Det kald skal vi se lidt nærmere på. Paulus skriver i de tre første vers:
"Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne."
Denne formaning skal ses i nøje sammenhæng med, hvad Paulus har skrevet i de først elleve kapitler, hvilket jeg vil give nogle eksempler på:
1)
Paulus formaner brevets læsere ved Guds barmhjertighed. I det umiddelbart forestående afsnit har Paulus beskrevet hvordan Gud frelser, og det er beskrevet netop ved at mennesker vises eller finder barmhjertighed (11,31-32). Det er på den baggrund - at menigheden har fundet Guds barmhjertighed - at disse formaninger skal ses.
2)
I kapitel 6 beskrev Paulus, hvordan den troende er flyttet fra at være syndens slave til at være retfærdighedens slave. I 6,13 siger Paulus så: "Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende". Af den danske bibel fremgår det ikke, at det er samme formulering der ligger bag ved at "bringe" i 12,1 som det er at "stille til rådighed" i 6,13.4
3)
Når de stiller deres legemer til rådighed for Gud, så gør de det modsatte af de mennesker, Paulus beskriver i 1,24: "de indbyrdes vanærede deres legemer". I 6,12 formaner han læserne til ikke at lade synden herske i deres dødelige legemer, og i 8,13 skal de ved Åndens hjælp dræbe legemes gerninger.
Dermed tegner Paulus et billede af to verdner i kontrast: Én verden hvor man vanærer sine legemer, og en verden, hvor man - fordi man har fundet barmhjertighed - stiller sit legeme til rådig for Gud.
Det er på den baggrund romerne nu skal bringe deres legemer som et helligt offer.
"Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne."
Denne formaning skal ses i nøje sammenhæng med, hvad Paulus har skrevet i de først elleve kapitler, hvilket jeg vil give nogle eksempler på:
1)
Paulus formaner brevets læsere ved Guds barmhjertighed. I det umiddelbart forestående afsnit har Paulus beskrevet hvordan Gud frelser, og det er beskrevet netop ved at mennesker vises eller finder barmhjertighed (11,31-32). Det er på den baggrund - at menigheden har fundet Guds barmhjertighed - at disse formaninger skal ses.
2)
I kapitel 6 beskrev Paulus, hvordan den troende er flyttet fra at være syndens slave til at være retfærdighedens slave. I 6,13 siger Paulus så: "Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende". Af den danske bibel fremgår det ikke, at det er samme formulering der ligger bag ved at "bringe" i 12,1 som det er at "stille til rådighed" i 6,13.4
3)
Når de stiller deres legemer til rådighed for Gud, så gør de det modsatte af de mennesker, Paulus beskriver i 1,24: "de indbyrdes vanærede deres legemer". I 6,12 formaner han læserne til ikke at lade synden herske i deres dødelige legemer, og i 8,13 skal de ved Åndens hjælp dræbe legemes gerninger.
Dermed tegner Paulus et billede af to verdner i kontrast: Én verden hvor man vanærer sine legemer, og en verden, hvor man - fordi man har fundet barmhjertighed - stiller sit legeme til rådig for Gud.
Det er på den baggrund romerne nu skal bringe deres legemer som et helligt offer.
mandag den 7. november 2011
Romerbrevet: Intro
Et af mine ynglingeskrifter i NT er Romerbrevet. Jeg er i den heldige situation, at jeg har det som fag på mit arbejde, så jeg forsøger at føre eleverne ind i tankerne i dette fantastiske skrift. Jeg vil forsøge at lave et par blogindlæg der handler om romerbrevet. I første blogpost skal vi se lidt på opbygningen af brevet.
Så langt jeg kan se falder brevet i fire hoveddele (ud over indledning og afslutning)
1,1-15 Indledning
1,16-4,25 Guds retfærdighed ved tro
5,1-8,39 livet i lyset af Guds retfærdighed
9,1-11,36 Israels plads i Guds frelseshistorie
12,1-15,13 Livet i lyset af Guds frelse
15,14-16,27 Afslutning
De danske kommentarer opdeler det typisk lidt anderledes, men der er gode grunde til at se et brud mellem 4,25 og 5,1. For det første står 5,1 som en formulering, der skal til at trække konsekvenser af det forudstående. For det andet vil en nærmere analyse af teksterne afsløre at nøglebegreberne skiftes ud, og for det tredje fremstår 5,1-8,39 som en enhed, der begyder og slutter med samme tema (livet i lyset af herliggørelsen).
Ud over at Paulus har struktureret brevet meget tydeligt, er det også klart, at der er nogle "tråde" der går igennem brevet, og dem skal jeg forsøge at pege på i de næste blogindlæg.
Så langt jeg kan se falder brevet i fire hoveddele (ud over indledning og afslutning)
1,1-15 Indledning
1,16-4,25 Guds retfærdighed ved tro
5,1-8,39 livet i lyset af Guds retfærdighed
9,1-11,36 Israels plads i Guds frelseshistorie
12,1-15,13 Livet i lyset af Guds frelse
15,14-16,27 Afslutning
De danske kommentarer opdeler det typisk lidt anderledes, men der er gode grunde til at se et brud mellem 4,25 og 5,1. For det første står 5,1 som en formulering, der skal til at trække konsekvenser af det forudstående. For det andet vil en nærmere analyse af teksterne afsløre at nøglebegreberne skiftes ud, og for det tredje fremstår 5,1-8,39 som en enhed, der begyder og slutter med samme tema (livet i lyset af herliggørelsen).
Ud over at Paulus har struktureret brevet meget tydeligt, er det også klart, at der er nogle "tråde" der går igennem brevet, og dem skal jeg forsøge at pege på i de næste blogindlæg.
Hvordan skal man læse brevet? I lutherske sammenhænge har det ofte været læst som en form for minidogmatik. Men er det den nødvendigvis den måde man får mest ud af brevet? I den teologiske forskning har der været forsøgt en del andre læsemåder, og der er ingen tvivl om, at nogle af dem forekommer helt ”skæve”, mens andre faktisk giver et udbytte når det gælder læsningen af brevet. Der kan peges på i hvert fald følgende tilgange til brevet[1]:
Socialvidenskablig læsning
Udgangspunktet hér er at finde og forstå den socialhistoriske baggrund for brevet[2]. Udgangspunktet er, at romerbrevet ikke er en tidløs traktat, men har rødder i den samtid det er skrevet i. En mulighed er at tage udgangspunkt i de konflikter som man anser for et universelt element i menneskelige samfund. For romerbrevets vedkommende handler det fx om en etnisk spænding, der giver sig udtryk i modsætningen mellem jøder og hedninger. Denne læsning er på mange måder en diametral modsætning til dogmatiske læsninger, der ikke tager højde for temporaliteten[3]. En af de helt store vanskeligheder for læsningen er, hvis den bliver til en totalitetsforklaring.
Intertekstuel læsning
Udgangspunktet for denne type læsninger er, at Paulus som jøde, havde sine tanker dybt rodfæstet i den jødiske bibel. Da Paulus skrev, har han haft flere ”ekkoer” af bibeltekster i hoved, som har påvirket hans måde at skrive på. En af udfordringerne for denne metode er, at det kan være vanskeligt at bestemme, om der er et ”ekko” i en given tekst[4]. Samtidig kan man vanskeligt lade denne læsestil stå alene, da det ikke er alle tekster hos Paulus der har ”ekkoer” af GT[5].
Narrativ læsning
Udgangspunktet for denne type læsning af romerbrevet er, at Paulus har en ”større historie” i hoved, når han skriver, som er med til at kontrollerer hvad han skriver. Denne ”historie” hører sammen med et ”verdensbillede” som kan ”hentes ud” af de forskellige tekster. En af fortalerne for denne læsemåde findes hos N.T. Wright[6]. En af udfordringerne til denne læsning er at spørge, om Paulus tankerækker først og fremmest er logiske argumenter eller det er en logisk historie[7].
Retorisk læsning
Udgangspunktet for denne type af læsning er, at den fokuserer på Paulus strategier til at overbevise sine læsere om sandheden af det han siger[8].
Diskuranalytisk læsning
De diskursanalytiske læsninger er forholdsvis nye. De forsøger at forstå hele kommunikationssituationen. Diskursanalyse handler om at forstå hvordan en given forfater argumenterer.
Dogmatiske læsninger
De dogmatiske læsninger ser langt på vej brevet som en traktat. Der findes flere ældre kommentarer der har denne tilgang. Her forsøger man at få brevet til at passe med det dogmatiske system, man mener Paulus skrev inden for[9].
Jeg tror der er nogle af læsningerne der er mere frugtbare end andre. I de jeg skriver om brevet vil jeg se på brevet ud fra dogmatiske og delvis også narrative vinkler. Nogle få af de andre vil også blivet indraget.
Litteratur
Barton, S.C. «Social-Scientific Approaches to Paul». I Dictionary of Paul and His Letters, redigeret af Gerald F Hawthorne, Ralph P Martin, og Daniel G Reid, 1038. Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 1993.
Jacobsen, Frank. Romerbrevet. Credokemmentaren. København: Credo Forlag, 1991.
Lee, Jae Hyun. Paul’s Gospel in Romans: A Discourse Analysis of Rom 1:16-8:39. BRILL, 2010.
Lenski, R. C. H. The Interpretation of St. Paul’s Epistle to the Romans. Columbus, Ohio: Lutheran Book Concern, 1936.
Moxnes, Halvor. Theology in Conflict: Studies in Paul’s Understanding of God in Romans. Supplements to Novum Testamentum v. 53. Leiden: E. J. Brill, 1980.
Wright, N. T., og N.T. Wright. The New Testament and the People of God. 1. udg. Augsburg Fortress Publishers, 1992.
[1] Jae Hyun Lee, Paul’s Gospel in Romans: A Discourse Analysis of Rom 1:16-8:39 (BRILL, 2010), 3–23.
[2] For en introduktion til metoden og eksempler på dens brug se: Barton, S.C., «Social-Scientific Approaches to Paul», i Dictionary of Paul and His Letters, red. Gerald F Hawthorne, Ralph P Martin, og Daniel G Reid (Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 1993), 892–900.
[3] Halvor Moxnes, Theology in Conflict: Studies in Paul’s Understanding of God in Romans, Supplements to Novum Testamentum v. 53 (Leiden: E. J. Brill, 1980), 286.
[4] Lee, Paul’s Gospel in Romans, 9.
[5] Ibid., 11.
[6] se fx: N. T. Wright og N.T. Wright, The New Testament and the People of God, 1. udg. (Augsburg Fortress Publishers, 1992).
[7] Lee, Paul’s Gospel in Romans, 15.
[8] Ibid.
[9] R. C. H Lenski, The Interpretation of St. Paul’s Epistle to the Romans (Columbus, Ohio: Lutheran Book Concern, 1936); Frank Jacobsen, Romerbrevet, Credokommentaren (København: Credo Forlag, 1991).
mandag den 31. oktober 2011
The Bible among the myths
John Oswald har begået en lille bog om GTs forhold til samtidens myter og religion. Den bog har jeg lært meget af. Du kan få et indblik i bogen hér.En af hans grundlæggende teser er, at GT skiller sig ud fra omvendenes religioner ved at være "ægte" monoteistisk. Med det mener han følgende: I GT er Gud og skabelsen to adskilte størrelser. Det fører til en ny forståelse af forholdet mellem GT og omverdens tanketang.
Dette fører en ting med sig, nemlig to forskellige syn på verden. Det første syn kalder han for ""continuity" thinking" - her slutter man fra hvordan verden ser ud til hvordan gud(erne) ser ud. Men slutter fra det synlige til det usynlige. Fundamentalt for dette udgangspunkt er, at guderne (det usynlige) er som vi er (det synlige).
I modsætning hertil står åbenbaring der netop har et brud mellem det synlige og det usynlige - Gud er ikke som os - og det er dette vi finder i GT.
Med det udgangspunkt opstår der flere interessante pointe i bogen, som er meget læseværdig og hermed anbefales.
onsdag den 26. oktober 2011
Hellig Krig
Der er en der har udfordret mig til at skrive lidt om begrebet "hellig krig" i GT - så det må jeg hellere gøre :-)
Spørgsmålet, der fulgte med udfordringen var følgende: " Fører Gud "hellig krig" i dag, ligesom han ledte krige i GT?" - For at svare på dét spørgsmål må vi først se lidt på, hvad hellig krig er for noget.
a) Når Israel fører krig er det Gud der giver fjenden i Israels magt
b) Israel skal slå Guds fjender ihjel (Lægge band på). Når Israel skal gøre det, er det fordi de ikke skal have personlig vinding af at gå i krig på Guds vegne.
c) Dem, der skal bekæmpes er først og fremmest Guds fjender.
Dertil kommer en tekst i 5 Mos 9,4-5 18,9-14, og 20,16-18 hvor det bliver klart, hvem det er de skal gå i krig imod. I 20,17 nævnes bestemte grupper: "hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne".
Dommen over i hvert fald én af grupperne går helt tilbage til 1 Mos 15,16, hvor det hedder: "Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt."
Hivitterne møder vi første gang i 1 Mos 10,17 hvor de nævnes i en gruppe af flok, der generelt udvikler sig til Guds fjender.
Det mere end antyder, at det ikke er ”tilfældige” folk der rammes af Guds hellige krig, men det er folk, der står Gud i mod.
Og så alligevel: Jo – Paulus’ beskrivelse af menigheden der skal tage Guds fulde rustning på i Ef 6,13ff. Men umiddelbart forud herfor siger Paulus at ” hi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” Så vi skal føre hellig krig, men våbet er ikke et fysisk svær, men Åndens sværd, som Paulus forklarer er Guds ord; Kampens middel er Ordet fra og om Jesus.
Spørgsmålet, der fulgte med udfordringen var følgende: " Fører Gud "hellig krig" i dag, ligesom han ledte krige i GT?" - For at svare på dét spørgsmål må vi først se lidt på, hvad hellig krig er for noget.
A) Hvad er hellig krig
GT omtaler flere steder Israels krige som "Herrens krige" (4 Mos 21,24; 1 Sam 18,17; 1 Sam 25,28) Samtidig laver Gud nogle krigsbestemmelser for "Hellig Krig" (5 Mos 20,10-18). Den tekst har flere elementer der er værd at lægge mærke til:a) Når Israel fører krig er det Gud der giver fjenden i Israels magt
b) Israel skal slå Guds fjender ihjel (Lægge band på). Når Israel skal gøre det, er det fordi de ikke skal have personlig vinding af at gå i krig på Guds vegne.
c) Dem, der skal bekæmpes er først og fremmest Guds fjender.
Dertil kommer en tekst i 5 Mos 9,4-5 18,9-14, og 20,16-18 hvor det bliver klart, hvem det er de skal gå i krig imod. I 20,17 nævnes bestemte grupper: "hittitterne, amoritterne, kana’anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne".
Dommen over i hvert fald én af grupperne går helt tilbage til 1 Mos 15,16, hvor det hedder: "Først i det fjerde slægtled skal de vende tilbage hertil, for målet for amoritternes synd er endnu ikke fuldt."
Hivitterne møder vi første gang i 1 Mos 10,17 hvor de nævnes i en gruppe af flok, der generelt udvikler sig til Guds fjender.
Det mere end antyder, at det ikke er ”tilfældige” folk der rammes af Guds hellige krig, men det er folk, der står Gud i mod.
B) Hellig Krig i dag?
Skal vi føre Hellig krig i dag? Her må vi svare både Ja og Nej. Nej, vi skal ikke føre hellig krig mod forskellige folkegrupper som vi måtte mene der står Gud imod. For det første er det ikke den måde Jesus fortæller at misison skal foregå på. Og for det andet er Guds folk ikke længere knyttet til en Stat med et bestemt område, med nogle bestemte fjender, og derfor kan vi ikke gå ud med sværdet og kappe knoppen af dem der ikke vil tro.Og så alligevel: Jo – Paulus’ beskrivelse af menigheden der skal tage Guds fulde rustning på i Ef 6,13ff. Men umiddelbart forud herfor siger Paulus at ” hi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” Så vi skal føre hellig krig, men våbet er ikke et fysisk svær, men Åndens sværd, som Paulus forklarer er Guds ord; Kampens middel er Ordet fra og om Jesus.
mandag den 24. oktober 2011
Johannes Åbenbaring: Kontrasternes verden
Johannes Åbenbaring åbner for en meget kontrastfyldt verden. Der er både kontraster der er bygget ind in selve skriftets struktur, og der er kontraster der kræver sammenligninger på tværs af skriftet.
Kontraster i strukturen
En af de største strukturelle kontraster finder vi i sidste seks kapitler af bogen. I 17,1 inviteres Johannes til at se "dommen over den store skøge". Denne skøge viser sig lidt efter at bære navnet "Babylon". Tilsvarende får Johannes i 21,9 en invitation til at se "Bruden, lammets hustru". Denne brud viser sig at være byen Jerusalem.Når man sammenligner de to afsnit fremstår de tydeligvis som to kontrast-byer. Dette er også markeret i måden, afsnittene er bygget op på:
Historien om de to byer er fortalt ens blandt andet for at man skal sammenligne dem.
Det første man opdager er at Johannes hører rigtig meget i det første syn, mens han ser i det andet. Det næste man opdager er at al rigdommen forsvinder fra Babylon (18,17), og alt herligheden kommer til det nye Jerusalem (21,24).
Kontraster på tværs af skriftet
Kontrasten mellem de to byer er ikke den eneste kontrast i bogen. Der er andre, som kræver lidt mere at få øje må. I kapitel 4 og 5 møder vi "Ham der sidder på tronen" og "Lammet" og i kapitel 12 og 13 møder vi "Dragen" og "Dyret fra havet". En sammenligning af de fire skikkelser viser, at "Han der sidder på tronen" og "Dragen" er hinandens modsætninger ligesom "lammet" og "Dyret fra havet" er hinandens modsætninger.
Pointen i kontrasterne
Hvad er meningen med disse kontraster? Det er er flere pointer i.
Den første er at vise, at der findes to åndelige virkeligheder: Guds virkelighed og Satans virkelighed. Det afsløres både i de to treheder og i de to byer.
For det andet er det også med til at advare os. Når man læser menighedsbrevene (kapitel 2 og 3) er det tydeligt, at de to virkeligheder allerede er en realitet så at sige på godt og ondt i menighederne
For det tredje kalder de os til opgør: Opgør med alt hvad der har rødder i Satans rige.
Kontraster i strukturen
En af de største strukturelle kontraster finder vi i sidste seks kapitler af bogen. I 17,1 inviteres Johannes til at se "dommen over den store skøge". Denne skøge viser sig lidt efter at bære navnet "Babylon". Tilsvarende får Johannes i 21,9 en invitation til at se "Bruden, lammets hustru". Denne brud viser sig at være byen Jerusalem.Når man sammenligner de to afsnit fremstår de tydeligvis som to kontrast-byer. Dette er også markeret i måden, afsnittene er bygget op på:
| 17,1 | Englen inviterer Johannes | 21,9 | Englen inviterer Johannes |
| 17,3 | Englen fører Johannes i Ånden | 21,9 | Englen fører Johannes i Ånden |
| 17,4-18,24 | Johannes ser Babylon | 21,10-22,5 | Johannes ser det Nye Jerusalem |
| 19,10 | Johannes forsøger at tilbede englen | 22,8 | Johannes forsøger at tilbede englen |
Historien om de to byer er fortalt ens blandt andet for at man skal sammenligne dem.
Det første man opdager er at Johannes hører rigtig meget i det første syn, mens han ser i det andet. Det næste man opdager er at al rigdommen forsvinder fra Babylon (18,17), og alt herligheden kommer til det nye Jerusalem (21,24).
Kontraster på tværs af skriftet
Kontrasten mellem de to byer er ikke den eneste kontrast i bogen. Der er andre, som kræver lidt mere at få øje må. I kapitel 4 og 5 møder vi "Ham der sidder på tronen" og "Lammet" og i kapitel 12 og 13 møder vi "Dragen" og "Dyret fra havet". En sammenligning af de fire skikkelser viser, at "Han der sidder på tronen" og "Dragen" er hinandens modsætninger ligesom "lammet" og "Dyret fra havet" er hinandens modsætninger.
Pointen i kontrasterne
Hvad er meningen med disse kontraster? Det er er flere pointer i.
Den første er at vise, at der findes to åndelige virkeligheder: Guds virkelighed og Satans virkelighed. Det afsløres både i de to treheder og i de to byer.
For det andet er det også med til at advare os. Når man læser menighedsbrevene (kapitel 2 og 3) er det tydeligt, at de to virkeligheder allerede er en realitet så at sige på godt og ondt i menighederne
For det tredje kalder de os til opgør: Opgør med alt hvad der har rødder i Satans rige.
mandag den 17. oktober 2011
”Jeg’et” i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25- et forsvar for en luthersk læsning
Torben Kjær (TK) har stukket hånden i det man kan kalde en teologisk hvepserede – og er sluppet rigtig godt fra det.
Hans nye bog Jeg’et i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25 er en nærlæsning af de to tekstafsnit. Umiddelbart kan det måske virke voldsomt at bruge 228 sider på 19 vers, men det er der faktisk en god grund til. For hvad siger vi i sjælesorgen til det troende menneske, der oplever at han synder? Siger vi at han må tage sig sammen og kæmpe lidt mere? Eller siger vi at den erfaring er en del af den troendes erfaring samtidig med at vi kalder det menneske til at fastholde sin kamp mod synden? All rigth det er måske lidt spidst sat op, men det noget af det kampen om Rom 7,7ff handler om. Og derfor giver det god mening at bruge de mange sider på det spørgsmål.
Bogen falder i to hoveddele, struktureret efter de to afsnit der gennemgås. Hver af de to hovedafsnit falder igen i to underafsnit: Først en forskningsoversigt, der giver en oversigt over de væsentligste bøger og artikler fra 1929(!) og til i dag. Umiddelbart vil nogle måske synes at det lyder ”tørt” – men der er god mening i det. Det giver nemlig en forståelse for hvad der vigtigt at undersøge i de enkelte tekster for at nå til klarhed over dem – og det giver en god fornemmelse af at TK faktisk ved hvad det er der er sagt før disse afsnit. Derefter giver TK sig til selv at nærlæse teksterne.
Udfordringen som TK bakser med er todelt. For det første: Hvad står der faktisk i de to tekster? Hvad mener Paulus med det han siger? Dernæst: Hvordan passer det i øvrigt ind i det billede Paulus andre steder (dvs i dette tilfælde: Andre steder i Romerbrevet, og Filipperbrevet 3).
TKs hovedkonklusioner er at den første tekst (7,7-13) handler om en et jeg der ”[har] sin identitet i loven og dets liv og retfærdighed i loven” (s.108), og at dette menneske er den ikke-kristne (s.111)
Den anden tekst er den kontroversielle (7,14-25) for er det Paulus som kristen eller ikke kristen der er tale om her? TKs svar er ikke overraskende - Paulus beskriver sig selv som kristen.
For at svare på spørgsmålet finder TK det han kalder ”Spor” der kan lede i retning af en forståelse af hvem dette ”jeg” er. Her synes jeg selv jeg fik en del ahaoplevelser, og gode måder at forstå (og formulere) hvad det er Paulus skriver. Der er også formuleringer som folk givetvis vil slå sig på, men som ved nærmere eftertanke rummer væsentlige teologiske pointer.
En af de teologiske hovedstrømninger i dag omkring denne tekst er at forstå den som en beskrivelse af det ikke-kristne menneske. Et af de afgørende argumenter har været Paulus udsagn om at ”jeg” er solgt til at leve under synden (v.14). Det harmonerer vanskeligt med fx udsagnet om at den troende er fri fra synden (Rom 6,17ff). Dette argument får TK analyseret og afvist på en meget grundig måde (Og da jeg så argumentet tænkte jeg: Hvorfor i al verden har jeg ikke selv tænkt på det!).
Bogen har også nogle svagheder. Jeg tror der er rigtig mange kristne der kunne have godt af at læse den – og selv om de ikke har en teologisk uddannelse. Derfor kunne det have været rart, hvis man havde placeret en stor del af de græske udtryk i noter. Det ville næppe få den til at tabe i værdi rent (fag)teologisk, men det ville have højnet læsbarheden en del.
Den kan skaffes her: http://dbi.edu/Default.aspx?tabid=134
Den kan skaffes her: http://dbi.edu/Default.aspx?tabid=134
mandag den 10. oktober 2011
Gode læsevaner
I et tidligere indlæg skrev jeg lidt om de forskellige forsøg på at koble 11/9-2001 sammen med Bibelen (klik her). Hvad er det der gør at folk ender med den slags læsning af bibelen? En af grundene - tror jeg - er at man ikke har nogen klar fornemmelse af, hvordan man skal læse Bibelen. Og så kan man få den til at sige hvad som helst. Nedenfor følger gode råd til god bibellæsning.
1) Læs teksten i sammenhæng
Der er mange der har en opfattelse af, at ord betyder noget uafhængigt af den sammenhæng de står i. Sådan fungerer sprog sjældent. Lad os tage et eksempel;
Paulus siger i Fill 4,13: "Alt formår jeg i ham der giver mig kraft". Læst løsrevet kan det givet et billede af Paulus som supermand der kan det hele. Men læst i sammenhængen er det tydeligt at det handler om at han for kraft til at gennemleve også det vanskelige (se vers 12).
Eksemplet fra 1 Kong 9 om at vers 8 er en forudsigelse på 11/9 falder også fra hinanden når man læser teksten i sammenhæng, da verset indlysende handler om templet. Derfor læs altid teksten i dens egen sammenhæng.
2) Stil spørgsmål til teksten!
En af de store udfordringer er at "snakke med teksten". Det kan man gøre ved at stille forskellige spørgsmål; Spørgsmålene kan inddeles i to grupper: "Rammen" og "Indholdet". Rammen i en tekst kan findes ved at stille spørgsmål som "Hvor" og "Hvornår". Indholdet kan man finde ved at stille spørgsmål som "Hvem" og "Hvad".
3) Overvej hvad hovedpointen i teksten er
Man kan få mange "informationer" i en tekst; Man kan nogle gange drukne i dem. Her kan det være en fordel at begynde med at spørge: Hvad er hovedpointen i denne tekst? Og når man så har fundet den, kan man begynde at bevæge sig til de mere vanskelige dele af teksten.
4) Vær genrebevist!
Dette råd er nok det vanskeligste at praktisere, og det fortjener en blog-post for sig selv på et tidspunkt. Vi ved godt fra hverdagen at vi læser en artikel i avisen anderledes end vi læser en bog der begynder med ordene "Der var engang". Det hænger sammen med at de to forskellige tekster tilhører to forskellige genre. I Biblen finder vi også forskellige genrer; Vi har biografier, vi har historiske skrifter, vi har profetisk litteratur osv. Og hver sin genre har sine kendetegn, og har sine hensigter. Tag fx en lignelse, det er en historie, men den er ikke historisk. På den anden side, er der lignelser der har tydelige historiske reference (se lignelsen om arbejderne i vingården i Mark 12). Derfor må et spørgsmål når vi læser en tekst altid være: Hvilken genre tilhører denne tekst.
5) Hvordan hænger teksten sammen med Jesus?
Dette er nok det vigtigste men også på nogle stræk et vanskeligt punkt. Hvordan hænger den pågældende tekst sammen med den frelseshandling Gud har udført ved Jesus Kristus? Det er klart nok at se en forbindelse mellem fx Den store forsoningsdag (3 Mos 16), og Jesus død på Golgata. Men der er en række andre tekster der kan være vanskelige at få fat på forbindelsen, men det må ikke afholde os fra at stille spørgsmålet.
6) Dom og frelse
Et tema som går igen i rigtig mange tekster, og på tværs af de forskellige genrer, er temaet om Guds dom over synden, og Guds frelse af sit folk. Det finder vi både hos profeterne (se fx Es 1-12), og i moseloven (se fx 1 Mos 3), og i evangelierne (Se fx Joh 3). Det er en tråd der har rod ikke alene i teskerne, men har rod i Gud selv. Gud har vist sig som den hellige Gud der dømmer mennesker, og Gud har vist sig dom den kærlige og barmhjertige Gud der vil bøje sig ned til frelse for os.
7) Og hvad så?
En god afslutning på en refleksion over en bibeltekst kan være at stille spørgsmålet: Og hvad så? Det har den styrke at det forbinder teksten med vores liv - hvad betyder det ind i mit liv i dag?
1) Læs teksten i sammenhæng
Der er mange der har en opfattelse af, at ord betyder noget uafhængigt af den sammenhæng de står i. Sådan fungerer sprog sjældent. Lad os tage et eksempel;
Paulus siger i Fill 4,13: "Alt formår jeg i ham der giver mig kraft". Læst løsrevet kan det givet et billede af Paulus som supermand der kan det hele. Men læst i sammenhængen er det tydeligt at det handler om at han for kraft til at gennemleve også det vanskelige (se vers 12).
Eksemplet fra 1 Kong 9 om at vers 8 er en forudsigelse på 11/9 falder også fra hinanden når man læser teksten i sammenhæng, da verset indlysende handler om templet. Derfor læs altid teksten i dens egen sammenhæng.
2) Stil spørgsmål til teksten!
En af de store udfordringer er at "snakke med teksten". Det kan man gøre ved at stille forskellige spørgsmål; Spørgsmålene kan inddeles i to grupper: "Rammen" og "Indholdet". Rammen i en tekst kan findes ved at stille spørgsmål som "Hvor" og "Hvornår". Indholdet kan man finde ved at stille spørgsmål som "Hvem" og "Hvad".
3) Overvej hvad hovedpointen i teksten er
Man kan få mange "informationer" i en tekst; Man kan nogle gange drukne i dem. Her kan det være en fordel at begynde med at spørge: Hvad er hovedpointen i denne tekst? Og når man så har fundet den, kan man begynde at bevæge sig til de mere vanskelige dele af teksten.
4) Vær genrebevist!
Dette råd er nok det vanskeligste at praktisere, og det fortjener en blog-post for sig selv på et tidspunkt. Vi ved godt fra hverdagen at vi læser en artikel i avisen anderledes end vi læser en bog der begynder med ordene "Der var engang". Det hænger sammen med at de to forskellige tekster tilhører to forskellige genre. I Biblen finder vi også forskellige genrer; Vi har biografier, vi har historiske skrifter, vi har profetisk litteratur osv. Og hver sin genre har sine kendetegn, og har sine hensigter. Tag fx en lignelse, det er en historie, men den er ikke historisk. På den anden side, er der lignelser der har tydelige historiske reference (se lignelsen om arbejderne i vingården i Mark 12). Derfor må et spørgsmål når vi læser en tekst altid være: Hvilken genre tilhører denne tekst.
5) Hvordan hænger teksten sammen med Jesus?
Dette er nok det vigtigste men også på nogle stræk et vanskeligt punkt. Hvordan hænger den pågældende tekst sammen med den frelseshandling Gud har udført ved Jesus Kristus? Det er klart nok at se en forbindelse mellem fx Den store forsoningsdag (3 Mos 16), og Jesus død på Golgata. Men der er en række andre tekster der kan være vanskelige at få fat på forbindelsen, men det må ikke afholde os fra at stille spørgsmålet.
6) Dom og frelse
Et tema som går igen i rigtig mange tekster, og på tværs af de forskellige genrer, er temaet om Guds dom over synden, og Guds frelse af sit folk. Det finder vi både hos profeterne (se fx Es 1-12), og i moseloven (se fx 1 Mos 3), og i evangelierne (Se fx Joh 3). Det er en tråd der har rod ikke alene i teskerne, men har rod i Gud selv. Gud har vist sig som den hellige Gud der dømmer mennesker, og Gud har vist sig dom den kærlige og barmhjertige Gud der vil bøje sig ned til frelse for os.
7) Og hvad så?
En god afslutning på en refleksion over en bibeltekst kan være at stille spørgsmålet: Og hvad så? Det har den styrke at det forbinder teksten med vores liv - hvad betyder det ind i mit liv i dag?
mandag den 3. oktober 2011
Logos
Som nævnt i en anden post, er Logos mit foretrukne bibelprogram. Det koster - men er pengene værd.
Den nyeste udgave af det er Logos 4, men hvis man ikke har en tilstrækkelig kraftig PC så anbefales det at anskaffe SESB/Logos 3.
Der er flere grunde til at jeg er meget begejstret for det program. For det første kan der tilkøbes et hav af ressourcer og for mit vedkommende vil det typisk sige bibelkommentarer....
Dette billede viser hvordan et skrivebord kunne se ud, med Bibeltekst til venstre, kommentarer til højre, og egne noter neders til venstre (for en større udgave af billedet klik hér)
Programmet har et have af muligheder. En af mulighederne er fx at analyserer et tekst ud fra nøgleord. Det lyder måske lidt nørdet, men det kan faktisk være med til at give et fingerpeg om, hvor tyngdepunktet i en tekst ligger.
Billedet viser optælling af ord i Romerbrevet 6, og der bliver man hurtig klar over at oder "død" spiller en helt central rolle i teksten. Det tager man med sig i den videre refleksion over teksten.
Det sidstes udsnit her viser en anden funktion - nemlig samling af tidligere analyser af, hvilke GT tekster der er tråde til fra en NT tekst. Her er det en analyse af Åb 21, der peger tilbage på en række tekster i GT:
Dette er bare tre af de mange funktioner, som findes i programmet (Version 3 - i version 4 er der faset nogle af dem ud, og sat nogle nye ind).
Hvis man er lidt intresseret i grammatik og den slags er der også meget godt stof at hente. Her er en fx en analyse af Joh 1,14
Den nyeste udgave af det er Logos 4, men hvis man ikke har en tilstrækkelig kraftig PC så anbefales det at anskaffe SESB/Logos 3.
Der er flere grunde til at jeg er meget begejstret for det program. For det første kan der tilkøbes et hav af ressourcer og for mit vedkommende vil det typisk sige bibelkommentarer....
Dette billede viser hvordan et skrivebord kunne se ud, med Bibeltekst til venstre, kommentarer til højre, og egne noter neders til venstre (for en større udgave af billedet klik hér)
Programmet har et have af muligheder. En af mulighederne er fx at analyserer et tekst ud fra nøgleord. Det lyder måske lidt nørdet, men det kan faktisk være med til at give et fingerpeg om, hvor tyngdepunktet i en tekst ligger.
Billedet viser optælling af ord i Romerbrevet 6, og der bliver man hurtig klar over at oder "død" spiller en helt central rolle i teksten. Det tager man med sig i den videre refleksion over teksten.
Det sidstes udsnit her viser en anden funktion - nemlig samling af tidligere analyser af, hvilke GT tekster der er tråde til fra en NT tekst. Her er det en analyse af Åb 21, der peger tilbage på en række tekster i GT:
Hvis man er lidt intresseret i grammatik og den slags er der også meget godt stof at hente. Her er en fx en analyse af Joh 1,14
mandag den 26. september 2011
Min PC og min Bibel
Der findes efterhånden meget god PC-hjælp til bibellæsning, både for "gratister" og dem der gerne vil betale.
I den gratis udgave er det mest udbredte nok "e-sword", som er et ganske udemærket program, der har meget af hvad man behøver til bibellæsning og bibelarbejde. Et andet program af samme type er sword.
Når det handler om betalte programmer findes der to forskellige, som bliver meget brugt. Det ene er bibleworks. Det andet er Logos. Jeg bruger selv Logos. Du kan finde en sammenligning af de to programmer her: http://philgons.com/2007/03/logos-vs-bibleworks-a-brief-comparison/ og en diskussion af dem her: http://www.theologyweb.com/campus/showthread.php?76775-BibleWorks-vs.-Logos (desværre er den ikke voldsomt nuanceret).
Flere af programmerne har mulighed for at downloade ekstra moduler og ressourcer. Så langt jeg kan vurdere er Logos det program der er udviklet flest ressourcer til.
Jeg vil skrive lidt mere om Logos i en senere post.
Bemærkninger og erfaringer må meget gerne deles på denne post
I den gratis udgave er det mest udbredte nok "e-sword", som er et ganske udemærket program, der har meget af hvad man behøver til bibellæsning og bibelarbejde. Et andet program af samme type er sword.
Når det handler om betalte programmer findes der to forskellige, som bliver meget brugt. Det ene er bibleworks. Det andet er Logos. Jeg bruger selv Logos. Du kan finde en sammenligning af de to programmer her: http://philgons.com/2007/03/logos-vs-bibleworks-a-brief-comparison/ og en diskussion af dem her: http://www.theologyweb.com/campus/showthread.php?76775-BibleWorks-vs.-Logos (desværre er den ikke voldsomt nuanceret).
Flere af programmerne har mulighed for at downloade ekstra moduler og ressourcer. Så langt jeg kan vurdere er Logos det program der er udviklet flest ressourcer til.
Jeg vil skrive lidt mere om Logos i en senere post.
Bemærkninger og erfaringer må meget gerne deles på denne post
mandag den 19. september 2011
Teser om Jesu død og opstandelse
1. Forkyndelsen af Jesu død og opstandelse må ses i lyset af den bibelske frelseshistorie
Forudsætningen for forkyndelsen af korset er, at mennesket er skabt og elsket af Gud, og at det bærer Guds billede. Ved syndefaldet pådrog mennesket sig skyld, og vil som sådant blive mødt af Guds vrede. På trods her af elsker Gud stadig mennesket, og ønsker at frelse og genoprette det. Den spænding er en drivende kraft en den bibelske frelseshistorie (fx i kongen, templet og præsten), der når et foreløbigt klimaks i Jesu død og opstandelse
2. Udgangspunktet for evangelierne er, at Jesus med sit liv, død og sin opstandelse bragte Guds rige til mennesker.
Markusevangeliet begynder med at berette, hvordan Jesus er Guds konge, der, efter sin dåb, forkyndte at Guds rige er kommet nær (Mark 1). Guds rige har flere vinkler:
Den første er en guddommelig vinkel, hvor mennesket tilgives, og sætte ind i en ny relation til Gud.
Det andet er en menneskelig vinkel, hvor Guds rige medføre genoprettelse af skaberværket. Det kommer til udtryk når Jesus helbreder, og når Jesus helbreder gennem vores tjenester, og når vi, som Jesu hænder i verden driver diakonalt arbejde
Den tredje vinkle er den personlige: At Jesus har bragt Guds rige til mennesker gør at vi må kalde dem til omvendelse, fordi han er konge og dommer, og kalde dem til at leve i frihed, fordi han er vores konge og frelser; Den følelse, som NT beskriver, som den grundlæggende for den der lever i tro og frihed er tillid, glæde og taknemmelighed i modsætning til frygt og bekymring.
3. Forkyndelsen af Jesu død og opstandelse er uløseligt forbundet.
Vi møder i NT ikke det ene uden det andet. I 1 Kor udfolder Paulus både forkyndelsen af Korset (kapitel 1ff) og forkyndelsen af opstandelsen (Kapitel 15). Samlet set omtales de to ting som ”det evangelium, som jeg har forkyndt for jer” (15,1).
4. Jesu død er det fuldkomne menneskes død, og Jesu opstandelse, er det fuldkomne menneskes opstandelse.
Evangelierne viser os, at Jesus er sandt og fuldkomment menneske, og at han er sand og fuldkommen Gud, og som sådan lider og dør han for os (Hebr 2,1-16 udfolder dette perspektiv). Dette kommer også til udtryk i Jesu fristelse i ørkenen, hvor Jesus fristes som Adam og Eva, og siden Israels folk, blev det. At Jesu fristelse skal forstås i den ramme fremgår af de citater fra Israels historie, som bruges i beretningen.
5. Det Nye testamente forkynder, at Jesu død er den handling hvorved der sker et opgør med vores synd.
Johannes Døberen peger på Jesus som den der bærer verdens synd. Jesus siger om sig selv, at han er kommet for at give sit liv som løsesum for mange. Synden forstås som skyld og som magt, og Jesu offer forkyndes i lyset heraf som soning og befrielse.
6. Jesu død og opstandelse er fundamentet for tilgivelse og retfærdiggørelse af det på Jesus troende menneske.
I Rom 5,9 siger Paulus at vi er gjort retfærdige i kraft af hans blod. I kapitlet forinden siger han, at det er Jesu opstandelse der er grundlaget for vores retfærdiggørelse (4,25). Ligeledes sammenholder Paulus Jesu død og opstandelse i første korintherbrev; I 15,3 proklamerer han, at Jesus døde for vores synder, og i 15,17 siger han, at hvis Jesus ikke er opstået, er vi ”stadig i vores synder”.
7. Det nye testamente forkynder, at Jesu opstandelse er en offentlig guddommelig stadfæstelse af, Jesu person og gerning
I Apostlenes gerninger fylder forkyndelsen af opstandelsen statistisk set mere end forkyndelsen af korset. Det er bla fordi opstandelsen er en proklamation af virkeligheden af korsets soning, og at de første kristne kunne slutte fra opstandelsen til korset, og at opstandelsen derfor er et argument for evangeliets troværdighed.
8. Jesu død og opstandelse danner strukturen for NTs tale om den troendes liv og efterfølgelse af Jesus
Jesus udfordrer den troende til at tage sit kors op og følge ham. I galaterbrevet proklamerer Paulus at han selv er korsfæstet med Kristus (2,20), han har iført sig Kristus (2,27 og 28), og at han ved Kristi kors er blevet korsfæstet for verden (6,14). Det der herefter er afgørende er den nye skabelse, som brød frem ved Jesu opstandelse (6,15)
Jesu død og opstandelse danner strukturen hos Paulus’ forkyndelsen af dåben. I Rom 6 beskrives dåben med en korsfæstelse (v.3.4), og som en opstandelse (v.5). Dåben formuleres således i lyset af Kors og opstandelse.
Jesu død og opstandelse danner mønsteret for efterfølgelse af Jesus i hverdagen. Efter at Jesus har fortalt sine disciple at han skal lide, dø og opstå (Mark 8,31-33) kalder han sine disciple til at tage deres kors op og følge ham (Mark 8,34ff). I 2 Kor 11,4 formulerer Paulus sig ens om Jesu lidelse, død og opstandelse, og om sin egen tjeneste.
Forudsætningen for forkyndelsen af korset er, at mennesket er skabt og elsket af Gud, og at det bærer Guds billede. Ved syndefaldet pådrog mennesket sig skyld, og vil som sådant blive mødt af Guds vrede. På trods her af elsker Gud stadig mennesket, og ønsker at frelse og genoprette det. Den spænding er en drivende kraft en den bibelske frelseshistorie (fx i kongen, templet og præsten), der når et foreløbigt klimaks i Jesu død og opstandelse
2. Udgangspunktet for evangelierne er, at Jesus med sit liv, død og sin opstandelse bragte Guds rige til mennesker.
Markusevangeliet begynder med at berette, hvordan Jesus er Guds konge, der, efter sin dåb, forkyndte at Guds rige er kommet nær (Mark 1). Guds rige har flere vinkler:
Den første er en guddommelig vinkel, hvor mennesket tilgives, og sætte ind i en ny relation til Gud.
Det andet er en menneskelig vinkel, hvor Guds rige medføre genoprettelse af skaberværket. Det kommer til udtryk når Jesus helbreder, og når Jesus helbreder gennem vores tjenester, og når vi, som Jesu hænder i verden driver diakonalt arbejde
Den tredje vinkle er den personlige: At Jesus har bragt Guds rige til mennesker gør at vi må kalde dem til omvendelse, fordi han er konge og dommer, og kalde dem til at leve i frihed, fordi han er vores konge og frelser; Den følelse, som NT beskriver, som den grundlæggende for den der lever i tro og frihed er tillid, glæde og taknemmelighed i modsætning til frygt og bekymring.
3. Forkyndelsen af Jesu død og opstandelse er uløseligt forbundet.
Vi møder i NT ikke det ene uden det andet. I 1 Kor udfolder Paulus både forkyndelsen af Korset (kapitel 1ff) og forkyndelsen af opstandelsen (Kapitel 15). Samlet set omtales de to ting som ”det evangelium, som jeg har forkyndt for jer” (15,1).
4. Jesu død er det fuldkomne menneskes død, og Jesu opstandelse, er det fuldkomne menneskes opstandelse.
Evangelierne viser os, at Jesus er sandt og fuldkomment menneske, og at han er sand og fuldkommen Gud, og som sådan lider og dør han for os (Hebr 2,1-16 udfolder dette perspektiv). Dette kommer også til udtryk i Jesu fristelse i ørkenen, hvor Jesus fristes som Adam og Eva, og siden Israels folk, blev det. At Jesu fristelse skal forstås i den ramme fremgår af de citater fra Israels historie, som bruges i beretningen.
5. Det Nye testamente forkynder, at Jesu død er den handling hvorved der sker et opgør med vores synd.
Johannes Døberen peger på Jesus som den der bærer verdens synd. Jesus siger om sig selv, at han er kommet for at give sit liv som løsesum for mange. Synden forstås som skyld og som magt, og Jesu offer forkyndes i lyset heraf som soning og befrielse.
6. Jesu død og opstandelse er fundamentet for tilgivelse og retfærdiggørelse af det på Jesus troende menneske.
I Rom 5,9 siger Paulus at vi er gjort retfærdige i kraft af hans blod. I kapitlet forinden siger han, at det er Jesu opstandelse der er grundlaget for vores retfærdiggørelse (4,25). Ligeledes sammenholder Paulus Jesu død og opstandelse i første korintherbrev; I 15,3 proklamerer han, at Jesus døde for vores synder, og i 15,17 siger han, at hvis Jesus ikke er opstået, er vi ”stadig i vores synder”.
7. Det nye testamente forkynder, at Jesu opstandelse er en offentlig guddommelig stadfæstelse af, Jesu person og gerning
I Apostlenes gerninger fylder forkyndelsen af opstandelsen statistisk set mere end forkyndelsen af korset. Det er bla fordi opstandelsen er en proklamation af virkeligheden af korsets soning, og at de første kristne kunne slutte fra opstandelsen til korset, og at opstandelsen derfor er et argument for evangeliets troværdighed.
8. Jesu død og opstandelse danner strukturen for NTs tale om den troendes liv og efterfølgelse af Jesus
Jesus udfordrer den troende til at tage sit kors op og følge ham. I galaterbrevet proklamerer Paulus at han selv er korsfæstet med Kristus (2,20), han har iført sig Kristus (2,27 og 28), og at han ved Kristi kors er blevet korsfæstet for verden (6,14). Det der herefter er afgørende er den nye skabelse, som brød frem ved Jesu opstandelse (6,15)
Jesu død og opstandelse danner strukturen hos Paulus’ forkyndelsen af dåben. I Rom 6 beskrives dåben med en korsfæstelse (v.3.4), og som en opstandelse (v.5). Dåben formuleres således i lyset af Kors og opstandelse.
Jesu død og opstandelse danner mønsteret for efterfølgelse af Jesus i hverdagen. Efter at Jesus har fortalt sine disciple at han skal lide, dø og opstå (Mark 8,31-33) kalder han sine disciple til at tage deres kors op og følge ham (Mark 8,34ff). I 2 Kor 11,4 formulerer Paulus sig ens om Jesu lidelse, død og opstandelse, og om sin egen tjeneste.
mandag den 12. september 2011
Øl, vand og kolde kristne
I et af menighedsbrevene i Johannes Åbenbaring siger Jesus følgende: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!" (3,15). Traditionelt er det blevet udlagt sådan, at udtrykket "varm" betyder "kristen" og udtrykket "kold" betyder ikke kristen. Tanken findes vi f.eks. i Bibelværk for menigheden hvor Flemming Frøkjær-Jensen i Bind 19 skriver "Lunkenheden har taget overhånd. Og det er farligere end direkte kulde, d.v.s det at være en modstander, der står troen imod" (s.88).
Men er det nu også det der står? I det efterfølgende vers siger Jesus til menigheden: "Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund". Bemærk at ifølge Jesus er problemet ikke at de kolde - men at de er lunkne. Udsagnet må betyde, at hvis de er "kolde" bliver de ikke udspyet af Jesu mund. Altså må kold være en positiv betegnelse.
Det hjælper måske lidt at tænke på øl her. Der er en del der mener at en kold øl passer sig godt på en varm sommerdag. Men de vil næppe have en lunken øl. De fleste der drak en sådan ville sandsynligvis spytte slurken ud igen.Det er faktisk det billede Jesus bruger her . han siger han vil "udspy dig af min mund". Han handler på samme måde som når vi får lunken øl i munden - vi spytter det ud igen.
Varme drikke kan også bruges. Det varme vand kan også bruges til noget fornuftigt. Tøjvask og en del andre ting fungerer godt i vart vand.
Byen Laodikea var i den specielle situation, at de ikke havde vand selv. Derfor fik de transporteret vand udenbys fra. Og den slags vand kunne let bilve lunkent når det blev transporteret hen over landområdet og frem til byen. Og det er nok det der er baggrunden for "kold", "varm" og "lunken". Det kolde og det varme var positivt - men det lunkne var negativt.
Jesus ønsker altså ikke "ikke-kristne" frem for "halv-varme" kristn. Men han foretrækker "kristne" (uanset om de er "kolde" eller "varme" ) frem for lunkne kristne. Men det rejser så et nyt spørgsmål: Hvad vil det sige at være en "lunken" kristen?
Det spørgsmål for vi svar på i resten af skrivelsen til menigheden. Menighedens situation er at den at den er rig og fattig på samme tid. Den er materiel rig (v.17) men åndelig fattig (v.17b). Det er lunkenheden i Laodikea. Tilsyneladende er deres rigdom gået hen og blevet et problem for deres forhold til Jesus...
Men er det nu også det der står? I det efterfølgende vers siger Jesus til menigheden: "Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund". Bemærk at ifølge Jesus er problemet ikke at de kolde - men at de er lunkne. Udsagnet må betyde, at hvis de er "kolde" bliver de ikke udspyet af Jesu mund. Altså må kold være en positiv betegnelse.
Det hjælper måske lidt at tænke på øl her. Der er en del der mener at en kold øl passer sig godt på en varm sommerdag. Men de vil næppe have en lunken øl. De fleste der drak en sådan ville sandsynligvis spytte slurken ud igen.Det er faktisk det billede Jesus bruger her . han siger han vil "udspy dig af min mund". Han handler på samme måde som når vi får lunken øl i munden - vi spytter det ud igen.
Varme drikke kan også bruges. Det varme vand kan også bruges til noget fornuftigt. Tøjvask og en del andre ting fungerer godt i vart vand.
Byen Laodikea var i den specielle situation, at de ikke havde vand selv. Derfor fik de transporteret vand udenbys fra. Og den slags vand kunne let bilve lunkent når det blev transporteret hen over landområdet og frem til byen. Og det er nok det der er baggrunden for "kold", "varm" og "lunken". Det kolde og det varme var positivt - men det lunkne var negativt.
Jesus ønsker altså ikke "ikke-kristne" frem for "halv-varme" kristn. Men han foretrækker "kristne" (uanset om de er "kolde" eller "varme" ) frem for lunkne kristne. Men det rejser så et nyt spørgsmål: Hvad vil det sige at være en "lunken" kristen?
Det spørgsmål for vi svar på i resten af skrivelsen til menigheden. Menighedens situation er at den at den er rig og fattig på samme tid. Den er materiel rig (v.17) men åndelig fattig (v.17b). Det er lunkenheden i Laodikea. Tilsyneladende er deres rigdom gået hen og blevet et problem for deres forhold til Jesus...
torsdag den 8. september 2011
9/11 og bibellæsning
I forbindelse med 10året for det forfærdelige angreb på USA vil jeg overveje et enkelt spørgsmål som mine elever nogle gange har stillet: Er 9/11 forudsagt i Bibelen. Svaret er for mig at se nej, og de forsøg jeg har set på en sammenkobling er fantasifulde. Lad os se på et par af dem:
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
mandag den 5. september 2011
Theopedia
Websiden www.theopedia.com giver et godt overblik over mange personer og begreber i den teologiske verden. Siden er skrevet ud fra et "5-point-calvinistisk" synspunkt, hvilket fremgå af deres "Statement of Faith". (De kategoriserer dog det calvinistiske udgangspunkt som "sekundært").
Der er både teologisk og historisk materiale.
Under "Biografier" (http://www.theopedia.com/Category:Biographies) kan man finde både klassike og moderne personer).
Under "Kødets Opstandelse" (http://www.theopedia.com/Resurrection_of_the_body) finder man en kort gennemgang af troen på kødets opstandelse.
Der er ligeledes en kort introduktion til alle GTs (http://www.theopedia.com/Old_Testament ) og NTs (http://www.theopedia.com/New_Testament) skrifter.
Der er både teologisk og historisk materiale.
Under "Biografier" (http://www.theopedia.com/Category:Biographies) kan man finde både klassike og moderne personer).
Under "Kødets Opstandelse" (http://www.theopedia.com/Resurrection_of_the_body) finder man en kort gennemgang af troen på kødets opstandelse.
Der er ligeledes en kort introduktion til alle GTs (http://www.theopedia.com/Old_Testament ) og NTs (http://www.theopedia.com/New_Testament) skrifter.
Ud over en genenmgang af de forskellige begreber er der også henvisninger til forskellige materialer (typisk MP3 filer). Theopedia er ikke teologisk dybdeborende, men giver ofte en kort introduktion til forskellige bibelske emner.
mandag den 29. august 2011
Et svar til nyateisterne (II)
Et af indlæggene i bogen "God is good, God is Great" er skrevet af filosoffen Chad Meister (http://chadmeister.com/about/), og det har titlen "God, Evil and Morality".
Indledningsvis vedgår Meister, at en af de største problemer ved Gudstroen er - og har i mange århundrede været - det ondes problem. Nyasteisten Sam Harris mener at have løst det problem, slet og ret ved at erkende at Gud enten ikke findes, eller hvis han findes, enten er afmægtig eller ond. Udgangspunktet for denne kritik er at følgende to udsagn modsiger hinanden:
i) Gud findes som et almægtigt, alvidende, og perfekt væsen
ii) Det onde findes
Meister peger indledningsvis på, at i filosofiske kredse - både teistiske og ateistiske - har denne måde sat tænke på være forkastet ud fra tanken om at en almægtig, alvidende og perfekt Gud kunne have grunde til at tillade det onde at findes.
Dertil kommer at selve spørgsmålet rejser et nyt spørgsmål; nemlig hvor kommer begreberne om det gode og onde fra (Hvis ikke jeg husker meget galt har C.S. Lewis også brugt det argument).
Det fører Meister over i den næste overvejelse; Hvordan er moralen opstået? Ny-astisterne er klar over at ateismen fra kristen hold har været anklaget for at være a-moralsk (ikke! umoralsk).og derfor havner en del ateister i en form for objektivt rigtigt og forkert.
Spørgsmålet er - siger nogle nyatister følge Meister - om ikke at de fleste etiske eller moralske statement, som en troende postulerer, kunne være postuleret af en ateist. Svaret på det tager udgangspunkt i skellet mellem at tro at noget er rigtigt eller forkert, og begrunde at noget er rigtigt eller forkert.
Spørgsmålet er, om man kan skabe en moralteori på ateistisk grundlag. Umiddelbart synes det at ende enten i relativisme eller i utilitarisme (HVad der er bedst for flest mulige)
Traditionen har det ondes problem været et problem for teister, men burde det - ifølge Meister -ikke også være det for ateister. Hvis det onde findes som "objektiv ondskab", så findes der også nogle nogle "objektive moralske værdier" - sagt på en anden måde, hvad er det der går voldtægt, racisme, totur, mord og folkemord noget der er "truly evil" fremfor simpelt "aktiviteter vi ikke kan lide"?
En ateist har flere etiske modeller at vælge mellem: En konsekvensetik eller en pligtetik - men nyateisterne gør, følge Meister, ingen af delene. Nogle af dem gør ingen ting, mens andre binder etikken op på evolutionen. Dawkins indfører en etik der er bundet delvis op på etikken. Vi hjælper hinanden fordi det tilsidst er med til at hjælpe os selv - og vores gener, til overlevelse - det er en symbiose, hvor begge sider vinder på handlingen.
Men det gør ikke etikken universel, eller forklarer hvorfor mord, eller voldtægt er forkert - Dawkins mener der er moralteorier der er "besides relativism and absolutism" men han forklarer ikke hvikle...
Meister sammenfatter sin kritik af Ny-ateismens moralteori sådan her: "Forsøgt på at anskye moral på en måde, så godt og ondt på den ene side ikke er fuldstændig illusoriske og på den anden side ikke er grundet i en transcendent realitet er nok det mest forvirrende træk ved Dawkin og andre nyateisters skrifter" (s.117)
Indledningsvis vedgår Meister, at en af de største problemer ved Gudstroen er - og har i mange århundrede været - det ondes problem. Nyasteisten Sam Harris mener at have løst det problem, slet og ret ved at erkende at Gud enten ikke findes, eller hvis han findes, enten er afmægtig eller ond. Udgangspunktet for denne kritik er at følgende to udsagn modsiger hinanden:
i) Gud findes som et almægtigt, alvidende, og perfekt væsen
ii) Det onde findes
Meister peger indledningsvis på, at i filosofiske kredse - både teistiske og ateistiske - har denne måde sat tænke på være forkastet ud fra tanken om at en almægtig, alvidende og perfekt Gud kunne have grunde til at tillade det onde at findes.
Dertil kommer at selve spørgsmålet rejser et nyt spørgsmål; nemlig hvor kommer begreberne om det gode og onde fra (Hvis ikke jeg husker meget galt har C.S. Lewis også brugt det argument).
Det fører Meister over i den næste overvejelse; Hvordan er moralen opstået? Ny-astisterne er klar over at ateismen fra kristen hold har været anklaget for at være a-moralsk (ikke! umoralsk).og derfor havner en del ateister i en form for objektivt rigtigt og forkert.
Spørgsmålet er - siger nogle nyatister følge Meister - om ikke at de fleste etiske eller moralske statement, som en troende postulerer, kunne være postuleret af en ateist. Svaret på det tager udgangspunkt i skellet mellem at tro at noget er rigtigt eller forkert, og begrunde at noget er rigtigt eller forkert.
Spørgsmålet er, om man kan skabe en moralteori på ateistisk grundlag. Umiddelbart synes det at ende enten i relativisme eller i utilitarisme (HVad der er bedst for flest mulige)
Traditionen har det ondes problem været et problem for teister, men burde det - ifølge Meister -ikke også være det for ateister. Hvis det onde findes som "objektiv ondskab", så findes der også nogle nogle "objektive moralske værdier" - sagt på en anden måde, hvad er det der går voldtægt, racisme, totur, mord og folkemord noget der er "truly evil" fremfor simpelt "aktiviteter vi ikke kan lide"?
En ateist har flere etiske modeller at vælge mellem: En konsekvensetik eller en pligtetik - men nyateisterne gør, følge Meister, ingen af delene. Nogle af dem gør ingen ting, mens andre binder etikken op på evolutionen. Dawkins indfører en etik der er bundet delvis op på etikken. Vi hjælper hinanden fordi det tilsidst er med til at hjælpe os selv - og vores gener, til overlevelse - det er en symbiose, hvor begge sider vinder på handlingen.
Men det gør ikke etikken universel, eller forklarer hvorfor mord, eller voldtægt er forkert - Dawkins mener der er moralteorier der er "besides relativism and absolutism" men han forklarer ikke hvikle...
Meister sammenfatter sin kritik af Ny-ateismens moralteori sådan her: "Forsøgt på at anskye moral på en måde, så godt og ondt på den ene side ikke er fuldstændig illusoriske og på den anden side ikke er grundet i en transcendent realitet er nok det mest forvirrende træk ved Dawkin og andre nyateisters skrifter" (s.117)
Et svar til nyateisterne (I)
I 2009 udkom essaysamlingen "God is good, God is Great, Why Believing in God is Reasonable and Responsible"
Baggrunden for bogen er den "nye astisme" der breder sig med bøger som Dawkins The God delusion og Harris Letter to a Christian Nation og en del flere. Skydeskiven for den nye ateisme er ikke kristendommen alene men alle former for gudstro.
Det er ind i denne kamp at bogen God is good, God is great skal ses.
Bogen indeholder 14 indlæg fra forskellige ledende teologer og apologeter. Bogen er opdelt i fire hoveddele:3
1 God is
2 God is Great
3 God is Good
4 Why it matters
Ud over de 14 indlæg er der en indledning, et "postscript" og et "appendix".
Forfatterene er hentet fra en bred kreds af fagområder; Astrofysikere, biologer, teologer og filosoffer. Jeg vil i et par efterfølgende indlæg referere nogle af indlæggene fra bogen.
Baggrunden for bogen er den "nye astisme" der breder sig med bøger som Dawkins The God delusion og Harris Letter to a Christian Nation og en del flere. Skydeskiven for den nye ateisme er ikke kristendommen alene men alle former for gudstro.
Det er ind i denne kamp at bogen God is good, God is great skal ses.
Bogen indeholder 14 indlæg fra forskellige ledende teologer og apologeter. Bogen er opdelt i fire hoveddele:3
1 God is
2 God is Great
3 God is Good
4 Why it matters
Ud over de 14 indlæg er der en indledning, et "postscript" og et "appendix".
Forfatterene er hentet fra en bred kreds af fagområder; Astrofysikere, biologer, teologer og filosoffer. Jeg vil i et par efterfølgende indlæg referere nogle af indlæggene fra bogen.
mandag den 22. august 2011
Commentary on the New Testament Use of the Old Testament
Har du nogensinde undret dig over hvordan NTs forfattere bruger GT? Det er der flere igennem kirkens historie der har gjort. Et af de større nyere bidrag til den refleksion er bogen Commentary on the New Testament Use of the Old Testament
Denne bog er en guldgrube for alle der vil have mere ud af deres læsning af NT. Bogen er bygget op efter NTs bøger, og hver enkelt bogs brug af GT. Den er ikke skrevet af én person, men af flere forskellige personer med speciale inden for det pågældende skrift. Fremgangsmåden kan illustreres ved et eksempel:
I Matt 1,23 citeres Es 7,14 (Se Jomfruen skal blive med barn osv). Det analyseres ud fra følgende vinkler
A) Hvad er det for en kontekst citatet indgår i hos Matthæus
B) Hvad er den oprindelige kontekst citatet hører hjemme i.
C) Hvor meget ved vi om, hvordan jøderne forstod det pågældende sted
D) Hvilken version citeres der fra?
E) Hvordan er forfatteren (Her Matthæus) kommet fra det oprindelige citat til at bruge det på den måde han gør?
F) Hvilke teologiske refleksioner ligger der til grund for brugen af teksten?
Der er meget spændende stof at hente i disse overvejelser. Den eneste anke jeg har er, at metoden (Altså pkt A > F) ikke er fuldt helt konsekvent. Det havde givet opslagsværket det sidste løft.
Men uanset det, så er her til mange timers læsning - og mange mange aha-oplevelser.
Denne bog er en guldgrube for alle der vil have mere ud af deres læsning af NT. Bogen er bygget op efter NTs bøger, og hver enkelt bogs brug af GT. Den er ikke skrevet af én person, men af flere forskellige personer med speciale inden for det pågældende skrift. Fremgangsmåden kan illustreres ved et eksempel:
I Matt 1,23 citeres Es 7,14 (Se Jomfruen skal blive med barn osv). Det analyseres ud fra følgende vinkler
A) Hvad er det for en kontekst citatet indgår i hos Matthæus
B) Hvad er den oprindelige kontekst citatet hører hjemme i.
C) Hvor meget ved vi om, hvordan jøderne forstod det pågældende sted
D) Hvilken version citeres der fra?
E) Hvordan er forfatteren (Her Matthæus) kommet fra det oprindelige citat til at bruge det på den måde han gør?
F) Hvilke teologiske refleksioner ligger der til grund for brugen af teksten?
Der er meget spændende stof at hente i disse overvejelser. Den eneste anke jeg har er, at metoden (Altså pkt A > F) ikke er fuldt helt konsekvent. Det havde givet opslagsværket det sidste løft.
Men uanset det, så er her til mange timers læsning - og mange mange aha-oplevelser.
torsdag den 18. august 2011
Af det som høres....
På nettet findes der faktisk flere gode sider med mp3 prædikener og undervisning. På dansk findes
http://lysetoglivet.dk/
På engelsk findes blandt andet:
http://www.biblicaltraining.org/
BiblicalTraining er et spændende sted, der ser det som sin mission at udruste troende gennem bibelundervisning. Deres mission er formuleret her: http://www.biblicaltraining.org/info/what-we-do. De har bibelundervisning inden for mange bibelske områder; Bibelgennemgange, Troslærer, Kirkehistorie (En luthergennemgang fx), er blandt deres områder. Der er mange times oplæring her!
http://thegospelcoalition.org/resources/category/sermons/audio/#ByName
På The Gospel Coalition kan man blandt andet finde folk som Tim Keller ( Klik her ) og D.A. Carson (Klik her). En af de Carson prædikener jeg selv har fået meget ud af "The Ironies of the Cross" (hør her).
http://lysetoglivet.dk/
På engelsk findes blandt andet:
http://www.biblicaltraining.org/
BiblicalTraining er et spændende sted, der ser det som sin mission at udruste troende gennem bibelundervisning. Deres mission er formuleret her: http://www.biblicaltraining.org/info/what-we-do. De har bibelundervisning inden for mange bibelske områder; Bibelgennemgange, Troslærer, Kirkehistorie (En luthergennemgang fx), er blandt deres områder. Der er mange times oplæring her!
http://thegospelcoalition.org/resources/category/sermons/audio/#ByName
På The Gospel Coalition kan man blandt andet finde folk som Tim Keller ( Klik her ) og D.A. Carson (Klik her). En af de Carson prædikener jeg selv har fået meget ud af "The Ironies of the Cross" (hør her).
Blandt enkeltkirker kan nævnes:
Forskellen på undervisnngen fra MarsHill og fx
biblicaltraining.org er at Marshill har en mere prædikende tilgange, hvor
biblicaltraining.org er mere stringent bibelundervisning.
Næsten uanset hvad man skal arbejde med eller lytte til er der noget at hente på et af de fire steder.
biblicaltraining.org er at Marshill har en mere prædikende tilgange, hvor
biblicaltraining.org er mere stringent bibelundervisning.
Næsten uanset hvad man skal arbejde med eller lytte til er der noget at hente på et af de fire steder.
mandag den 15. august 2011
Korset i Centrum (II): Markus
Evangelierne er blevet kaldt for lidelseshistorier med lange indledninger. Det er meget rammende. Markus er et evangelium med korset i centrum. Det afslører sig på flere måder, og gælder blandt andet:
i) Strukturen i evangeliet
11,12: "Næste dag"
11,19: "Om aftenen"
11,20: "Næste Morgen"
14,1: "Det var to dage før påske"
14,12: "Den første dag under de usyrede brøds fest"
14,17: "Da det var blevet aften"
15,1: "Straks om morgenen"
15,25: "Det var den tredje time, da de korfæstede ham"
15,33: "Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time"
De mest præcise tidsangivelser finder vi altså ved selve korsfæstelsen.
ii) Lidelsesforudsigelserne
Tre gange i evangeliet forudsiger Jesus sin lidelse, død og opstandelse: 8,31ff, 9,30ff og 10,32ff. Den første gang siger Jesus at ....Menneskesønnen skulle lide meget.... Bag dette "skulle" gemmer der sig en guddommelig nødvendighed; Det svarer til hvad Jesus siger i Gethsemane: "Ikke min, men din vilje ske" (14,36).
I den tredje forudsigelse siger Jesus at menneskesønnen skal overgives til hedningerne. I GT var det udtryk for Guds dom, når Israel blev overgivet til hedningerne. Det kan være baggrund for at det er den udtryksmåde Jesus vælger at bruge her.Jesus bliver udleveret til hedningerne som tegn på han er under Guds dom.
Uanset om det sidste er en korrekt læsning så sker der i lidelsesforudsigelserne en klar fokusering på Jesu lidelse, død og opstandelse.
Det er fire eksempler på, at Markusevangeliet har korset centrum.
Til videre læsning:
http://da.wikipedia.org/wiki/Markusevangeliet
http://www.theopedia.com/Gospel_of_Mark
i) Selve strukturen i evangeliet
ii) Lidelsesforudsigelserne
iii) Jesu undervisning om discipelskab
ii) Lidelsesforudsigelserne
iii) Jesu undervisning om discipelskab
iv) Sandsynligvis også i det meget omdiskuterede tema "Messiashemmeligheden".
i) Strukturen i evangeliet
Strukturen i Markusevangeliet understreger også centrealiteten af korset. De sidste 6 kapitler har tydeligvis korset i centrum. En undersøgelse af selve opbygningen fra kapitel 11 til kapitel 16 viser at Markus bruger mere og mere plads og bliver mere og mere kronologisk præcis jo tættere han kommer på korsfæstelsen:
11,12: "Næste dag"
11,19: "Om aftenen"
11,20: "Næste Morgen"
14,1: "Det var to dage før påske"
14,12: "Den første dag under de usyrede brøds fest"
14,17: "Da det var blevet aften"
15,1: "Straks om morgenen"
15,25: "Det var den tredje time, da de korfæstede ham"
15,33: "Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time"
ii) Lidelsesforudsigelserne
Tre gange i evangeliet forudsiger Jesus sin lidelse, død og opstandelse: 8,31ff, 9,30ff og 10,32ff. Den første gang siger Jesus at ....Menneskesønnen skulle lide meget.... Bag dette "skulle" gemmer der sig en guddommelig nødvendighed; Det svarer til hvad Jesus siger i Gethsemane: "Ikke min, men din vilje ske" (14,36).
I den tredje forudsigelse siger Jesus at menneskesønnen skal overgives til hedningerne. I GT var det udtryk for Guds dom, når Israel blev overgivet til hedningerne. Det kan være baggrund for at det er den udtryksmåde Jesus vælger at bruge her.Jesus bliver udleveret til hedningerne som tegn på han er under Guds dom.
Uanset om det sidste er en korrekt læsning så sker der i lidelsesforudsigelserne en klar fokusering på Jesu lidelse, død og opstandelse.
iii) Jesu undervisning om discipelskab
De tre lidelsesforudsigelser efterfølges hver gang af undervisning om tjeneste:
Dette er ikke tilfældigt. Ved at knytte disciplenes tjeneste direkte til Jesu død og opstandelse formes der er en forståelse af tjenesten, som en tjeneste der sker i lyset af korset.
iv) Messiashemmeligheden
Udtrykket "Messiashemmeligheden" stammer fra den teologiske verden. Udtrykket dækker over de ejendommelige, at hver gang der er mennesker (eller dæmoner) der opdager hvem Jesus er får de besked på at tie stille. For en uddybende præsentation af problemstillingen se http://en.wikipedia.org/wiki/Messianic_secret. En mulighed er at messiashemligheden skal ses i lyset af Jesu død op opstandelse. Tanken er følgende: Jesus vil forhindre at der spredes et billede af ham som messias, der er uafhængigt af hans lidelse, død og opstandelse. Det der blandt andet taler for det er Markus' bemærkning efter forklarelsen på bjerget hvor det hedder at "Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde." (9,9).De tre lidelsesforudsigelser efterfølges hver gang af undervisning om tjeneste:
| Forudsigelse | Tjenste |
| Mark 8,31-33 | Mark 8,34-38 |
| Mark 9,30-32 | Mark 9,33-37 |
| Mark 10,32-34 | Mark 10,35-45 |
Dette er ikke tilfældigt. Ved at knytte disciplenes tjeneste direkte til Jesu død og opstandelse formes der er en forståelse af tjenesten, som en tjeneste der sker i lyset af korset.
iv) Messiashemmeligheden
Det er fire eksempler på, at Markusevangeliet har korset centrum.
Til videre læsning:
http://da.wikipedia.org/wiki/Markusevangeliet
http://www.theopedia.com/Gospel_of_Mark
Abonner på:
Opslag (Atom)