”Jeg’et” i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25- et forsvar for en luthersk læsning

Torben Kjær (TK) har stukket hånden i det man kan kalde en teologisk hvepserede – og er sluppet rigtig godt fra det.

Hans nye bog Jeg’et i Romerbrevet 7,7-13 og 14-25 er en nærlæsning af de to tekstafsnit. Umiddelbart kan det måske virke voldsomt at bruge 228 sider på 19 vers, men det er der faktisk en god grund til. For hvad siger vi i sjælesorgen til det troende menneske, der oplever at han synder? Siger vi at han må tage sig sammen og kæmpe lidt mere? Eller siger vi at den erfaring er en del af den troendes erfaring samtidig med at vi kalder det menneske til at fastholde sin kamp mod synden? All rigth det er måske lidt spidst sat op, men det noget af det kampen om Rom 7,7ff handler om. Og derfor giver det god mening at bruge de mange sider på det spørgsmål. 

Bogen falder i to hoveddele, struktureret efter de to afsnit der gennemgås. Hver af de to hovedafsnit falder igen i to underafsnit: Først en forskningsoversigt, der giver en oversigt over de væsentligste bøger og artikler fra 1929(!) og til i dag. Umiddelbart vil nogle måske synes at det lyder ”tørt” – men der er god mening i det. Det giver nemlig en forståelse for hvad der vigtigt at undersøge i de enkelte tekster for at nå til klarhed over dem – og det giver en god fornemmelse af at TK faktisk ved hvad det er der er sagt før disse afsnit. Derefter giver TK sig til selv at nærlæse teksterne.

Udfordringen som TK bakser med er todelt. For det første: Hvad står der faktisk i de to tekster? Hvad mener Paulus med det han siger? Dernæst: Hvordan passer det i øvrigt ind i det billede Paulus andre steder (dvs i dette tilfælde: Andre steder i Romerbrevet, og Filipperbrevet 3).

TKs hovedkonklusioner er at den første tekst (7,7-13) handler om en et jeg der ”[har] sin identitet i loven og dets liv og retfærdighed i loven” (s.108), og at dette menneske er den ikke-kristne (s.111)

Den anden tekst er den kontroversielle (7,14-25) for er det Paulus som kristen eller ikke kristen der er tale om her? TKs svar er ikke overraskende - Paulus beskriver sig selv som kristen.

For at svare på spørgsmålet finder TK det han kalder ”Spor” der kan lede i retning af en forståelse af hvem dette ”jeg” er. Her synes jeg selv jeg fik en del ahaoplevelser, og gode måder at forstå (og formulere) hvad det er Paulus skriver. Der er også formuleringer som folk givetvis vil slå sig på, men som ved nærmere eftertanke rummer væsentlige teologiske pointer.

En af de teologiske hovedstrømninger i dag omkring denne tekst er at forstå den som en beskrivelse af det ikke-kristne menneske. Et af de afgørende argumenter har været Paulus udsagn om at ”jeg” er solgt til at leve under synden (v.14). Det harmonerer vanskeligt med fx udsagnet om at den troende er fri fra synden (Rom 6,17ff). Dette argument får TK analyseret og afvist på en meget grundig måde (Og da jeg så argumentet tænkte jeg: Hvorfor i al verden har jeg ikke selv tænkt på det!).

Bogen har også nogle svagheder. Jeg tror der er rigtig mange kristne der kunne have godt af at læse den – og selv om de ikke har en teologisk uddannelse. Derfor kunne det have været rart, hvis man havde placeret en stor del af de græske udtryk i noter. Det ville næppe få den til at tabe i værdi rent (fag)teologisk, men det ville have højnet læsbarheden en del.

Den kan skaffes her: http://dbi.edu/Default.aspx?tabid=134