Gode læsevaner

I et tidligere indlæg  skrev jeg lidt om de forskellige forsøg på at koble 11/9-2001 sammen med Bibelen (klik her). Hvad er det der gør at folk ender med den slags læsning af bibelen? En af grundene - tror jeg - er at man ikke har nogen klar fornemmelse af, hvordan man skal læse Bibelen. Og så kan man få den til at sige hvad som helst. Nedenfor følger gode råd til god bibellæsning.

1) Læs teksten i sammenhæng
Der er mange der har en opfattelse af, at ord betyder noget uafhængigt af den sammenhæng de står i. Sådan fungerer sprog sjældent. Lad os tage et eksempel;
Paulus siger i Fill 4,13: "Alt formår jeg i ham der giver mig kraft". Læst løsrevet kan det givet et billede af Paulus som supermand der kan det hele. Men læst i sammenhængen er det tydeligt at det handler om at han for kraft til at gennemleve også det vanskelige (se vers 12).
Eksemplet fra 1 Kong 9 om at vers 8 er en forudsigelse på 11/9 falder også fra hinanden når man læser teksten i sammenhæng, da verset indlysende handler om templet. Derfor læs altid teksten i dens egen sammenhæng.

2) Stil spørgsmål til teksten!
En af de store udfordringer er at "snakke med teksten". Det kan man gøre ved at stille forskellige spørgsmål; Spørgsmålene kan inddeles i to grupper: "Rammen" og "Indholdet". Rammen i en tekst kan findes ved at stille spørgsmål som "Hvor" og "Hvornår". Indholdet kan man finde ved at stille spørgsmål som "Hvem" og "Hvad".


3) Overvej hvad hovedpointen i teksten er
Man kan få mange "informationer" i en tekst; Man kan nogle gange drukne i dem. Her kan det være en fordel at begynde med at spørge: Hvad er hovedpointen i denne tekst? Og når man så har fundet den, kan man begynde at bevæge sig til de mere vanskelige dele af teksten.

4) Vær genrebevist!
Dette råd er nok det vanskeligste at praktisere, og det fortjener en blog-post for sig selv på et tidspunkt. Vi ved godt fra hverdagen at vi læser en artikel i avisen anderledes end vi læser en bog der begynder med ordene "Der var engang". Det hænger sammen med at de to forskellige tekster tilhører to forskellige genre. I Biblen finder vi også forskellige genrer; Vi har biografier, vi har historiske skrifter, vi har profetisk litteratur osv. Og hver sin genre har sine kendetegn, og har sine hensigter. Tag fx en lignelse, det er en historie, men den er ikke historisk. På den anden side, er der lignelser der har tydelige historiske reference (se lignelsen om arbejderne i vingården i Mark 12). Derfor må et spørgsmål når vi læser en tekst altid være: Hvilken genre tilhører denne tekst.

5) Hvordan hænger teksten sammen med Jesus?
Dette er nok det vigtigste men også på nogle stræk et vanskeligt punkt. Hvordan hænger den pågældende tekst sammen med den frelseshandling Gud har udført ved Jesus Kristus? Det er klart nok at se en forbindelse mellem fx Den store forsoningsdag (3 Mos 16), og Jesus død på Golgata. Men der er en række andre tekster der kan være vanskelige at få fat på forbindelsen, men det må ikke afholde os fra at stille spørgsmålet.


6) Dom og frelse
Et tema som går igen i rigtig mange tekster, og på tværs af de forskellige genrer, er temaet om Guds dom over synden, og Guds frelse af sit folk. Det finder vi både hos profeterne (se fx Es 1-12), og i moseloven (se fx 1 Mos 3), og i evangelierne (Se fx Joh 3). Det er en tråd der har rod ikke alene i teskerne, men har rod i Gud selv. Gud har vist sig som den hellige Gud der dømmer mennesker, og Gud har vist sig dom den kærlige og barmhjertige Gud der vil bøje sig ned til frelse for os. 

7)  Og hvad så? 
En god afslutning på en refleksion over en bibeltekst kan være at stille spørgsmålet: Og hvad så? Det har den styrke at det forbinder teksten med vores liv - hvad betyder det ind i mit liv i dag?