Skal vi blive i synden?

I Rom 6,1 stiller Paulus spørgsmålet, om vi skal blive i synden. Dertil svarer Paulus klart og tydeligt nej.

For at forstå det spørgsmål og det svar, Paulus giver, er der to "rammer" vi skal have fat i. Dels baggrunden i kapitel 5, og dels sammenhængen mellem Jesu historie og vores historie.

Baggrunden i kapitel 5 
Baggrunden for spørgsmålet finder vi i kapitel 5. Hvis vi skal forstå pointen i kapitel 6 skal vi først se lidt på hovedpointerne i kapitel 5. Fra 5,12 har Paulus lavet en sammenligning mellem Adam og Kristus. De græske sætninger er meget sammenpresset, men nogle af modsætningerne kan sættes således op:

Adam	Kristus
Synd	Retfærdighed
Død	Liv
Fordømmelse	Retfærdighed
døden herskede	Nåden hersker
synden har hersket	Nåden hersker
Fald	Retfærdig gerning

De to verdner Paulus stiller op; den ene Adam-virkeligheden og den anden Kristus-virkeligheden, og han beskriver, hvad der kendetegner de to forskellige virkeligheder. Udgangspunktet for kapitel 6 er at den troende er flyttet over i Kristus-virkeligheden.

Jesu historie og vores historie.
Det næste element der er væsentligt for at forstå kapitel 6, er at den grundlæggende forkyndelse af Jesu død og opstandelse ligger som fundament for hvad Paulus siger her. I kapitlet finder vi de forskellige dele af lidelseshistorien:

Vers	Historie-del
v.6	Korsfæstet
v.3	Død
v.4	Begravet
v.4	Oprejst

Ud over, at Jesu historie er fundamentet for det han siger, sker der så det, at for Paulus er den troende vævet ind i denne historie. Det fremgår af følgende:

Vers	Jesu historie	Vers	Vores historie
v.6	Korsfæstet	v.6	vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham
v.3	Død	v.3	alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død
v.4	Begravet	v.4	Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden
v.4	Oprejst	v.5	For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans

Det er altså en pointe for Paulus, at det der er sket med Jesus er også sket med den troende. Og Jesus er død bort fra synden, og lever nu for Gud; I vers 11 understreger Paulus, at det er præcis sådan en troende skal se på sig selv: "Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus"

En ny herrer
Når vi er døde og opstået med Kristus, så tilhører vi ikke længere synden, men retfærdigheden. Det kommer frem i ves 11. Det fører til en formaning om ikke længere at lade synden herske (v.11). Tilbage i kapitel 5 var det netop hvad der skete for dem der tilhørte Adam: synden har hersket i og med døden (5,21). Nu er de flyttet fra Adams-virkeligheden over i Kristus-virkeligheden, og derfor skal de ikke længere lade synden herske.
Tilsvaraende hedder det i 6,19 at de skal lade deres lemmer trælle for retfærdigheden. Det svarer til at retfærdigheden kom ind i verden med Kristus (5,16-17), og denne retfærdighed skal de lade deres lemmer leve under.