Markus: Vandringen mod korset (ii)

Dette er en fortsættelse af den sidste blogpost, hvor vi ser på hvordan Markus fortæller om Korset.

12,1-9 Bønderne i vingården

Lignelsen om bønderne i vingården, der ender med at slå arvingen ihjel, ender med at sige, at vingårdens ejer vil komme og gøre det af med vinbønderne og given vingården til andre (12,9). Det er vigtigt at bemærke sig, at vinbønderne ikke er Israel som sådan, eller Jerusalems indbyggere som sådan, men eksplicit er ”ypperstepræsterne, de skriftkloge og de ældste”, der nævntes i 11,27[1].

Det er ikke specificeret hvem ”de andre”, der modtager vingården er. En intertekstuel læsning kunne lave en læsning, der ligger op til at de andre er apostlene, som udvælges i 3,13ff[2].

Den næste intertekstuelle læsning peger på, at det ord der bruges i citatet fra Sl 118 i vers 10 – vragede – er det samme ord som der bruges i 8,31 om menneskesønnen der skulle ”forkastes” af Israels ledere[3].

Samtidig er selve højdepunktet i lignelsen at de slår sønnen (=Jesus) ihjel (v.7ff).  Igen er der et intertekstuelt element, der peger tilbage på 8,27ff.

Lidelseshistorien og Markus 13[4]

Ifølge Markus skal Jesu kors ikke ses som en isoleret begivenhed. Det ses ved de forskellige ”broer” bestående af paralleller mellem Markus 13 og Markus 15-14. Der er følgende paralleller mellem de to tekster, som lægger op til intratekstuelle overvejelser.

Markus 13	Markus 14-15
v.2 Ødelæggelsen af templet	14,58, 15,29.38
v.9-13: Disciple udleveres til jødiske (=synagoger) og romerske (=domstole) myndigheder	Jesus udleveret til jødiske og romerske myndigheder (14,10f.18.21,41-42; 15,1.10.15
v.12-13: Disciple forrådes af en slægtning	Jesus forrådes af Judas (14,10.20.43)
v.24: Solen formørkes	Mørke dækker jorden (15,33)
v.26: Menneskesønnen kommer med skyerne	Menneskesønnen kommer med skyerne (14,62)
v.22.33: Ingen kender timen	Timen er kommet (14,41)
v.5.9.23.33.35.37: Våg	Våg (14,34.37-38)
v.35:  aften, midnat, hanegal, daggry	Aften: (Nadver) Midnat:  (Gethsemane) Hanegal (14,72) Daggry (15,1)
v.36: Herren kommer og finder dem sovende	Jesus kommer og finder disciplene sovende (14,37f).

Disse paralleller kan udlægges på forskellig måde. En er at sige, at Markus 13 alene handler om Jesu død og opstandelse[5]. Det rejser dog en del problemer – på den anden side er parallellerne for mange til at være tilfældige. En mulig måde at formulere det på er følgende: ”On the one hand, these parallels encourage an interpretation of Jesus’ death as the inauguration of the long-awaited new epoch. On the other, and more to the point here, they locate the suffering of persecuted believers within the framework of the messianic sufferings of Jesus  - and, indeed, within the wider context of God’s bringing redemption to the whole world”[6].

Lidelseshistorien og “straks”

I de første 13 kapitler har Markus brugt ordet ”straks” ikke mindre en 37 gange. I Kapitel 14 bruges det tre gange og i kapitel 15 en gang. En oversigt ser sådan ud

Kapitel	Vers	Hændelse
14	43	Mens Jesus taler kommer Judas ”Straks” sammen med en skare…
14	45	Judas gik straks hen og kyssede ham.
14	72	Peters fornægtelse: I det samme (=straks) galede hanen.
15	1	Straks om morgenen

Dette kan fortolkes på følgende måde: ”…Mark’s use of euthus (immediately) some thirty-one times, leads the reader on a rapid pace, but the pace begins to slow down in Mark 9 and 10 when the Passion sayings are introduced. The cross is the goal to which all the narrative movement is leading”[7].

Lidelseshistorien og temporalitet.

Det kan diskuteres hvor I Markusevangeliet selve lidelseshistorien begynder. Men tidsreferencen  i 14,1f kunne være en god indikator. Til støtte for det er også den stigende præcision, hvormed Markus fortæller.  Som vi skal se nu bevæger alt fra 14,1 og frem efter sig mod korset.  Jeg har tidligere peget på hvordan kronologien i lidelseshistorien peger på korsets centralitet, i og med, at præcisionen siger frem mod korsfæstelsen[8]:

11,12	Næste dag
11,19	Om aftenen
11,20	Næste morgen
14,1	Det var to dage før påske
14,12	Den første dag under de usyrede brøds fest
14,17	Da det var blevet aften
15,1	Straks om morgenen
15,25	Det var den tredje time, da de korsfæstede ham
15,33	Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time.

Kapitel 14,1-2 (sammen med 14,10-11)

Kapitlet indledes med at de jødiske ledere ikke formåede at gribe Jesus, på grund af de mange mennesker – det problem løses, da Judas (10-11) kommer og forråder Jesus.

Kapitel 14,1-9

Med kapitel 14 fortættes fortællingen om Jesu kors[9]. Kapitlet indledes med en tidsreference (14,1): to dage før påske og de usyrede brøds fest.  Derefter fortæller Markus om salvingen i Betania. Her er det tydeligt at Jesu død kommer i centrum. Historisk giver frygten for ballade god mening, da der var eksempler på optøjer netop under påskefesten[10].

 I 14,8 siger Jesus nemlig om kvinden, at ”hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen.” – og at denne handling ikke er ligegyldig fremgår tydeligvis af den efterfølgende kommentar i vers 9. Når hun salver Jesus til hans begravelse (v.8a), og det hun har gjort skal fortælles, ”hvor som helst evangeliet i verden prædikes” så giver det en temmelig klar indikation af, hvor vigtig salvningen var.

Kapitel 14,12-25

I forbindelse med påskemåltidet redefineres påskemåltidet, så det knyttets sammen med Jesu død; I vers 22 bliver brødet knyttet til Jesu legeme, og i vers 23 bliver vinen knyttet til Jesu blod. Dermed redefineres påskemåltidet til at handle om Jesu forestående død[11].

Kapitel 14,26-52: Getsemane og tilfangetagelsen

Efter nadveren går Jesus til getsemane, hvor han beder, og hvor menneskesønnen overgives i synderes hænder (v.41). Den formulering griber tilbage til 9,31 hvor Jesus har forudsagt at det skal ske[12], og dermed understreges det, at nu opfyldes lidelsesforudsigelserne[13].

Forudsigelsen af Peters fornægtelse sætter utvivlsom Peter i et negativt lys. Det Jesus forudsiger. vil ske, er det modsatte af hvad Peter er blevet kaldet til[14]. Jesus forudsiger disciplenes svigt med henvisning til Zak 13,7[15]. Afsnittet i Zakarias’ bog er noget gådefuldt. Det handler om hvordan Gud vil handle ”på den dag”. I Qumran tolkes afsnittet eskatologisk (CD 19,6-14), og hvor ”hyrden” tilsyneladende er lederen af Qumranmenigheden. Udsagnet ”Jeg vil slå” griber tilbage til Menenskesønnen der overgives i 8,31 med guddommelig nødvendighed[16]. Samtidig er det væsentligt at fastholde det efterfølgende: ” Men efter at jeg er opstået, går jeg i forvejen for jer til Galilæa.”. Jesus vil altså som deres leder forsat – på trods af deres fald – være deres hyrde.

Det er lidt interessant at forudsigelsen af fornægtelsen kommer umiddelbart efter nadveren, hvor Jesus har fortalt om Judas der vil forråde ham. En sammenligning er lidt interessant:

	Judas	Disciplene
Handling	Forråde Menneskesønnen (v.21)	I vil alle svigte mig (v.28)
Kommentar	Ve det menneske…det var bedre for det menneske, om det aldrig var født	a)      Sådan sår der skrevet b)      Jeg vil gå foran jer til Galilæa

Der er tale om to forskellige udfald af deres handlinger, hvilket fremgår af Jesu kommentar til handlingen.

I Jesu bøn beder han: ”Tag dette bæger fra mig”. Denne bøn kan både forstås intertekstuelt og ekstratekstuelt. Inden for rammen af Markus selv. Bønnen udtrykker et ønske om, at Gud ikke vil slå hyrden, sådan som Jesus selv har forudsagt i 14,27[17]. Tilbage i 10,38f har Jesus spurgt Jakob og Johannes om de kan ”drikke det bæger, jeg drikker”. Dermed er det en bøn om, hvis det er Guds vilje, at korset kan undgås.  Ud fra et ekstratekstuelt perspektiv er der flere der peger på, at der i GT er en sammenhæng mellem det at drikke bægeret og det at blive ramt af Guds vrede[18].  Jesus bliver derefter taget til fange, helt efter den forudsigelse der er kommet i 9,31.

Judas kommer, og Markus introducerer ham som ”en af de tolv”. Dermed opfyldes det Jesus har sagt i 14,20 hvor det netop er en af de tolv, der forråder Jesus.

Litteratur

Barnett, Paul. Is the New Testament Reliable? Rev. ed. Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 2003.

Bolt, Peter. The Cross from a Distance: Atonement in Mark’s Gospel. Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 2004.

Carroll, John T. The Death of Jesus in Early Christianity. Peabody, Mass: Hendrickson Publishers, 1995.

Edwards, James R. The Gospel According to Mark. The Pillar New Testament Commentary. Grand Rapids, Mich: Eerdmans, 2002.

Gundry, Robert Horton. Mark: A Commentary on His Apology for the Cross. Grand Rapids, Mich: Eerdmans, 1993.

Thiselton, Anthony C. New Horizons in Hermeneutics. Grand Rapids, Mich: Zondervan Pub. House, 1992.

Watts, Rikk E. “Mark.” In Commentary on the New Testament Use of the Old Testament, edited by G. K. Beale and D. A. Carson. Baker Academic, 2007.

---

[1] 11,27 indleder en samtale der sluttes I 12,12 med ordene “De forlod ham og gik deres vej”.

[2] Gundry, Mark, 663.

[3] Ibid.

[4] For det følgende se: Carroll, The death of Jesus in early Christianity, 36f.

[5] «In a nutshell, it seems to me that Mark 13, when read in the context of the story, is about Jesus’ death and resurrection rather than about the second coming or the destruction of the temple in AD 70»Bolt, The Cross from a Distance, 90f.

[6] Carroll, The Death of Jesus in Early Christianity, 37.

[7] Thiselton, New horizons in hermeneutics, 71f.

[8] Barnett, Is the New Testament reliable?, 86f. mener at det samme kan gøres med «Detalis of Place» og «Details of people» Det interessante ved det synspunkt er, at det vil kunne forklare a) Hvorfor der er større temporal pression b) Hvorfor geografien i begyndelsen af skriftet er meget løs, hvorimod den er meget klar fra 12 og frem c) Hvorfor der optræder så mange navngivne personer i slutningen af skriftet.

[9] «In this chapter, every paragraph, in its own way, prepares for Jesus’ death» Bolt, The Cross from a Distance, 103.

[10] Josefus beretter flere gange om ballade under påskefesten

[11] En af de større diskussioner er, om Markus har ”lånt” denne tekst fra 1 Kor 11, og hvorvidt Paulus selv har opfundet

den tekst. Dette er et større problemkompleks, men en ting taler imod hver af forslagene; Når man læser teksten hos Paulus så er den sproglig set ikke normal paulinsk. Det taler for at den er blevet ”overtaget” fra andre, præcis sådan som Paulus selv hævder. For det andet er der en del sproglige forskelle mellem Paulus version og Markus’ gengivelse, hvilket vanskeliggør at Markus har ”lånt” den fra Paulus.

[12] Edwards, The Gospel According to Mark, 435.

[13] Ordene der i vers 41 er oversat med ”Det er nok” er vanskeligt oversættelige. Ordet er på græsk: ἀπέχω, og kan oversættes “receive in full”, “be enough”, ”det er en hindring”, ”være på afstand”

[14] Det ord, der i 14,30 oversættes ”fornægte” (ἀπαρνέομαι) er det samme som Jesus brugte modsat i 8,34:Hvis nogle vil følge efter mig, skal han fornægte (ἀπαρνέομαι) sig selv og tage sit kors op, og følge mig.

[15] Der er flere ting, der er interessante ved dette citat. For det første det faktum, at citatet ligger nærmere på den hebræiske tekst end den græske Jf Watts, «Mark», 232.

[16] Ibid., 233.

[17] Edwards, The Gospel According to Mark, 434.

[18] Se: Es 51,17 Ez 23,32f, Klgs 4,11 og Sl 11,6.