Jeg er stødt på bogen "Reasonable Faith - Christian Truth and Apologetics" af William Lane Craig. Bogen er fra 1984 og tredie udgaven er fra 2008. Bogen er bygget systematisk op, dvs den minder i sin opbygning til dels om en klassik troslærebog. Den har fem hoveddele; Om Troen, Om Mennesket, Om Gud, Om Skabelse og Om Kristus.
Bogen har flere styrker. Den første jeg vil nævne er det historiske overblik som Craig sidder med, og som han formidler. Hvert kapitel begynder med en "Historical Background", hvor der trækkes forskellige historiske linjer inden for hvert hovedtema.
Med udgangspunkt i dette historisk rids, går han så over til at behandle emnerne. Her får man indtryk af dels en belæst tænker, men også en stringent tænker. Her skal man have god tid hvis man skal nå at gennemtænke alle aspekter af hans argumentation - for der er meget at komme efter. Noget af det flyver hen over hoved på mig. Når han f.eks diskuterer Humes mirakelkritik i lyset af moderne sandsynlighedsteori, så er jeg ikke helt sikker på at jeg får alle detaljer med.
Så går det bedre for mig i hans behandling af Jesu selvforståelse; Her syntes jeg han er noget lettere at følge; Igen får man indtryk af en mand der er meget indlæst på de forskellige debatter, og han har en forfriskende måde at gå til temaerne på.
Der kan siges meget mere godt om denne bog - den er hermed meget anbefalet!
Den kan købes hos Amazon hér
Ingen kommentarer:
Send en kommentar