Kefas og Paulus og de jødekristne i Galaterbrevet

Kefas og Paulus  og de jødekristne i Galaterbrevet

Hvad er forholdet mellem Kefas, Paulus og de jødekristne ifølge Paulus selv? Det skal vi, ud fra Galaterbrevet se lidt nærmere på.  Vi får indblik i forholdet mellem Paulus og Kefas i flere tekster. Den første vi skal se lidt nærmere på er Galaterbrevet 1,22-24:

Det er det første vi hører i beskrivelsen fra Paulus selv. Efter en del år rejser han til Jerusalem igen.  Her hedder det så (Gal 2,2-4): 

Denne tekst er interessant af flere grunde. Udtrykket ”anset” er vanskeligt at oversætte. Vanskeligheden består i at bestemme, om brugen er negativ[1] (De ”ansete”), neutral, eller positiv. Det kompliceres yderligere af, at Paulus i v.6 skriver at det for ham er ligegyldigt ”Hvad de engang var”.

Hvad der derimod står klart, er at Paulus skelner mellem ”de ansete”[2] (v.2), og ”Falske brødre” (v.4)[3].  Hvem disse falske brødre er, fremgår ikke. Paulus bruger samme udtryk i 2 Kor 11,26. I Galaterbrevet kan det næppe være apostlene for Paulus fortsætter i vers med at sige at ”de ansete” ikke pålagde ham noget nyt, hvilket ville give dårlig mening, hvis ”de ansete” og ”de falske brødre” er den samme gruppe personer, for de falske brødre pålagde ham faktisk noget nyt - nemlig at Titus skulle omskæres[4].  Hvis de ”falske brødre” og apostlene er de samme modsiger Paulus sig selv i vers 3 og vers 4. Den næste del af teksten indeholder lidt interessant information. Den ser sådan her ud:

Umiddelbart har Paulus lige sagt, at de ansete ”ikke pålagde mig noget nyt”, og dette afsnit indledes med det ”tværtimod”, og det skaber en modsætning til det foregående. 

Hovedpointen er at Paulus sammen med Barnabas indgår en aftale med trekløveret. Paulus bruger to udtryk til at beskrive den erkendelse ”Jakob og Kefas og Johannes” fik[5], og som førte til den aftale de lavede. Det er lidt uklart, hvordan denne arbejdsfordeling præcis blev ført ud i praksis[6].

I vers 8 beskriver Paulus dels Peters, dels Paulus eget apostolat med enslydende formuleringer[7], og han siger at for begge gælder at det er den samme, der har ”givet dem kraft”.

Vi skal nu se lidt nærmere på anden del af teksten. Den kan opstilles således:

Paulus forklarer i vers 12, hvorfor han mener, at Kefas har dømt sig selv[8]. Han beskriver et ”før” og et ”efter”. Dette før beskrives med ordene ”før nogle fra Jakob kom til Antiokia”[9]. Situationen var at Kefas ”spiste med hedninger”[10]. Selve verbalformen i spise -  nemlig imperfektum – antyder noget durativt; Altså det har ikke været en enkeltstående begivenhed, at han har spist med hedningerne[11]. Efter at disse personer kom ” trak han sig tilbage og skilte sig ud”. Paulus angiver både hvad der skete[12], hvornår det skete, og hvorfor det skete: Af frygt for jøderne[13]. 

Kefas’ handlemøster i mødet med hedningerne beskrives på to måder; For det første at han spiste[14] med dem (v.11), og for det andet at han ”ikke levede som jøde men som hedning” (v.14).

Det er interessant her at bemærke, at årsagen til at Peter trak sig tilbage ikke er beskrevet teologisk, men psykologisk, hvilket udtrykkes i termen ”Frygt” (v.12) og ”hykleri” (v.13). Dertil kommer så hvem det er han frygter. Paulus kalder det frygt for ”de omskårne”[15]. Hvem er de? At dømme ud fra vers 7 er der ikke tale om jødekristne, men om ikke-kristus troende jøder[16].

Det giver grund til at konkludere, at Kefas før mødet  med Paulus i Antiokia faktisk spiste med hedninger under en eller anden form.  

Dette er, hvad galaterbrevet siger om Paulus og Kefas – men hvad siger det om de troende før Paulus? Det er meget lidt, men et par interessante ting er der. I 1,13 siger Paulus

Som vi tidligere har set heddet det i kapitel 1: 

Det er ikke meget der siges her, men alligevel kalder han menighederne i Judæa for ”Kristi menigheder”. Samtidig sættes der – hvilket er meget interessant – et lighedstegn mellem det Paulus forkynder ”nu”, og den tro han ”før” forkyndte. Det må forudsætte en eller anden form for sammenhæng mellem hvad der blev forkyndt før Paulus kom til tro, og hvad han selv forkyndte.

Det er de tekster vi har om Kefas og Paulus i Galaterbrevet. De viser samlet set følgende billede:

1) Mellem Kefas/Jakob/Johanns og Paulus har der været en gensidig forståelse af, at Gud har kaldet dem til hver deres tjeneste. Det fremgår af 2,7-9
2) Paulus skeler mellem de troende i Jerusalem og Falske brødre
3) Kefas har - i en eller anden grad - slækket på de jødiske spiseregler. Det fremgår af  2,12
4) Paulus tolker Kefas' handling i pyskologiske kategorier frem for teologiske - det fremgår af 2,12ff.

Dermed bliver det vanskeligt at bygge en uoverstigelig kløft op mellem de to patier, som det for eksempel gøres på biblen.info. 

Litteratur
Longenecker, Richard N. Galatians. Bd. 41. Word Biblical Commentary. Thomas Nelson, 1990.

Schnabel, Eckhard J. Early Christian Mission. IVP Academic, 2004.

 

---

[1] I så fald skal vi have fat i Liddell-Scott-Jones Lexicon of Classical Greek II,2 “abs., seem, as opp. to reality”. En anden mulighed er “men of repute” (II 5). Se http://perseus.mpiwg-berlin.mpg.de/cgi-bin///lexindex?db=lsj&lang=greek&display=&ferh/lios=&lookup=doke/w

[2] Dette er sandsynligvis en dårlig oversættelse af τοῖς δοκοῦσιν

[3] ψευδαδέλφους

[4] Ligeledes ville en sammenstilling af apostlene i Jerusalem og de falske apostle i 2 Kor 11 være vanskelig, eftersom Paulus i 2 Kor 11 kalder dem for ” De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle” hvorimod han om Peter i Gal 2,8 siger at ” han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne”

[5] Hovedverbet i vers 7 til 9 er ἔδωκαν (gav), hvortil der lægger sig to participier: ἰδόντες (så) og γνόντες (forstod).

[6] Schnabel, Early Christian Mission, 992–1000.

[7] Peter: ἐνεργήσας Πέτρῳ εἰς ἀποστολὴν τῆς περιτομῆς og Paulus: ἐνήργησεν καὶ ἐμοὶ εἰς τὰ ἔθνη.

[8] Longenecker, Galatians, 41:72.

[9] πρὸ τοῦ γὰρ ἐλθεῖν τινας ἀπὸ Ἰακώβου

[10] μετὰ τῶν ἐθνῶν συνήσθιεν

[11] Longenecker, Galatians, 41:73.

[12] ὑπέστελλεν καὶ ἀφώριζεν ἑαυτὸν

[13] φοβούμενος τοὺς ἐκ περιτομῆς

[14] Det er uklart hvad der præcist ligger i at spise sammen med dem, men han har i en eller anden form praktiseret måltidsfællesskab.

[15] τοὺς ἐκ περιτομῆς

[16] Hvorfor skulle Peter i vers 7-8 prædike for Kristus-troende jøder.