Efserbrevet del 2

Efter tidligere af have set på den første del af Efeserbrevet, skal vi i denne blog se lidt nærmere på den anden del. Kapitel 4 indledes med to formaningerne til at ”leve så det svarer til det kald i fik” og til at ”fastholde Åndens enhed”.

4,1-16 Åndens enhed

Udtrykket enhed er interessant fordi det bruges på to lidt forskellige måder i kapitel 4. I 4,3 formaner Paulus til at fasthold Åndens enhed. Enheden er her noget der allerede er en realitet. I 4,13 taler Paulus om enheden som noget vi skal ”nå frem til”[1]. Det er i det spændingsfelt vi skal forstå dette afsnit.

Den enhed vi skal fastholde er at der ét legeme, én ånd osv. Paulus sammenfletter her to temaer: Guds enhed, og menighedens enhed[2]. De gaver, Paulus så nævner i vers 7-16 skal ses i det lys. De skal tjene til at fastholde Åndens enhed. Paulus understreger at den sejrede Kristus har delt gaver ud til sit folk[3].

4,17-5,2 Lev ikke længere som hedninger

Det næste afsnit tager udgangspunkt i formaningen til ikke længere at leve som hedninger. Ordet vandre har Paulus brugt tidligere. I 2,2.10 oversættes det med at ”vandre”[4], og forbindelsen mellem teksten der og 4,17ff er tydelig: I skal ikke længer vandre som hedninger. Udtrykket ”vandre bruges seks gange i løbet af kapitel 4 og 5[5]. Først fra vers 25 begynder Paulus at konkretiserer hvad dette nye liv betyder, hvilket fremgår af det lille ord ”derfor”[6]. I det følgende følger så en række konkrete formaninger om: Løgn[7], Vrede[8], tyveri[9], at volde Helligånden sorg[10], forbitrelse, vrede, råb og spot[11], og endelig følger kontrasten: at være barmhjertige og tilgiv hinanden[12].

5,3-14 Undgå mørkets gerninger

Det næste afsnit munder ud i en kontrasttale om mørke og lys; læserne var ”mørke” (v.8), men nu er de ”lys” (v.8b). Det videreføres i en kontrast mellem mørkets frugtesløse gerninger og lysets frugt (v.9-13).

5,15-6,9: Det vise liv

Det næste afsnit er meget omdiskuteret, fordi det fører ind i talen om underordning i 5,24ff. Først bliver vi nødt til at se op lidt opbygning. Den klare formaning kommer i v.18b: Lad jer fylde af Ånden[13]. I DO92 kan man desværre ikke se, at de efterfølgende udsagnsord: Tal (v.19), tak (v.20), og underordne (v.21) er participer[14], og ikke i sig selv bydeformer. De kan derfor oversættelse lidt forskelligt. En mulig oversættelse er følgende:

Lad jer fylde af Ånden…ved at tale til hinanden…så at I synger og spiler af hjertet for Herre…så I altid siger tak…Så at I underordner jer.

Den næste udfordring er så hvordan den dobbelte formaning til underordning skal forstås. I v. 21 lægges der umiddelbart op til en symmetrisk underordning, og i vers 22 og 6,1 er den klart asymmetrisk (manden under kvinden, børn under fædre). Spørgsmålet er så: Hvordan hænger vers 21 og vers 22 sammen?  Her skændes de lærde, men det oplagte er at se vers 22ff som en udfoldelse af vers 21[15]. Så det bliver følgende:

v.21:                   …så at i underordner jer hinanden [det vil sige]

v.24                     I hustruer under jeres mænd

6,1                       Børn adlyd jeres forældre

6,5                       Slaver adlyd jeres herre

Bag ved denne tekst ligger der to ”principper”. Det ene er skabelsesordnen (Jf 5,23.31).

Det andet tror jeg er mindst ligeså vigtigt, og meget ofte overset.  Relationen mellem mand og kvinde bliver sammenlignet med relationen mellem Kristus og kirken (”ligesom Kristus har elsket kirken” (v.25), ”nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken” (v.29), ”Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken (v.32)).

Hvad er Kristi funktion overfor kirken? Den er dels at frelse den (v.26), men også at skabe énhed i kirken (Jf 2,11-3,13 og 4,1-16). Det betyder, at denne ordning skal bruges til at skabe enhed i familien på samme måde som Kristi gerning skaber enhed i kirken.

6,10-20 Guds fulde rustning

Brevet munder ud i talen om Guds fulde rustning. Forudsætningen er, at menigheden står i en kamp (v.12). Magterne har Paulus nævnt tidligere (1,21) men der som magter, som Kristus har overvundet.  I denne kamp kaldes menigheden til at stå fast[16].  Det sker ved at iføre sig Guds fulde rustning, beskrevet i vers 14-17. Flere af elementerne i rustningen der peger tilbage på den beskrivelse af Messais, som findes i Es 11[17], og Messias’ kampvåben stilles nu til rådighed for menigheden. Flere af elementerne i rustningen trækker tråde tilbage i brevet:

Vers	Tema	Vers
14	Sandhed som bælte	1,13 4,24; 5,9
14	Retfærdighed som brynje	4,24 5,19[18]
15	Fredens evangelium	2,14-18
16	Troens skjold	1,15 2,8 3,12.17 4,5.13 6,16.23
17	Åndens sværd	5,18 2,22 1,13

På den måde bliver rustningen en måde at samle alle temaer op på. Ved at læse brevet får man elementerne til rustningen i den kamp som menigheden står i.

Litteratur

O’Brien, Peter T. The Letter to the Ephesians. Wm. B. Eerdmans Publishing Company, 1999.

Thielman, Frank. Ephesians. Baker Exegetical Commentary on the New Testament. Grand Rapids, Mich: Baker Academic, 2010.

---

[1] O’Brien, The Letter to the Ephesians, 306.

[2] Thielman, Ephesians, 250.

[3] Ibid., 262.

[4] περιπατέω

[5] 4,1.17.17 5,2.8.15

[6] Thielman, Ephesians, 291.

[7] V.25

[8] V.26-27

[9] V.28

[10] V.30

[11] V.31

[12] V.32

[13] På græsk er det en imperativ.

[14] Det vi på dansk groft sagt kalder: Lang tillægsform.

[15] A different interpretation recognizes that v. 21 is a general heading urging Spirit-filled believers to be submissive or subordinate. The particular ways in which Christians are to submit to others are then specified in the household table for wives, children, and servants O’Brien, The Letter to the Ephesians, 401 Hans argumenter er: a) At underordne betyder “at gå ind i en række”, hvor der er en står over en b) Order “Hinanden” er ikke altid resiproct (se fx Åb 6,4, Gal 5,2).

[16] V.13: ἀνθίστημι (stå i mod), stå (ἵστημι): v.13 og v.14,

[17] The apostle’s language clearly alludes to the LXX of Isaiah 11, which declares of the Messiah: “With righteousness shall he be girded around his waist, and with truth bound around his sides’ (vv. 4–5). Within its Old Testament context the rule of God’s Anointed One in the divine kingdom will be characterized by righteousness and truth. The armour which the Messiah wears in battle is now provided for his people as they engage in spiritual warfare. O”Brien, P. T. (1999). The letter to the Ephesians. The Pillar New Testament Commentary (473). Grand Rapids, MI: W.B. Eerdmans Publishing Co. O’Brien, The Letter to the Ephesians, 473.

[18] Taler Paulus her om etisk eller om frelsens retfærdighed? De to gange udtrykket bruges i brevet (4,24 og 5,9) er det klart etisk retfærdighed. Hvis det derimod skal ses bredt i lyset af GTs tale om retfrædighed, så kunne der være tale om frelsens retfærdighed ibid.