Jesus som Gud (i)

Jesus som Gud?

Jeg har ved flere lejligheder haft en samtale med Jehovas vidner. Noget af det vi har diskuteret har været, om Jesu er Gud, og hvordan vi skal forstå treenigheden. De næste par indlæg tager udgangspunkt i den dialog. I denne post skal vi ikke se på specifikke tekster – det bliver først i en senere post, men vi skal se på en væsentlig baggrund for Ny testamentes udsagn om Jesus.

Baggrunden for det Nyt Testamentes forståelse af Jesus: Jødisk Monoteisme.

NT er blevet til i skyggen i af jødiske monoteisme. Den jødiske monoteisme har flere aspekter, hvoraf tre af de vigtige er: skabelses monoteisme, eskatologisk monoteisme og kultisk monoteisme[1].

Den skabelsesmæssige monoteisme udtrykker, at Gud alene er skaberen.  Vi finder det i tekster som: 1 Mos 1 og i et større tekstafsnit i Es 40-55.

Eskatologisk monoteisme udtrykker, at Gud (JHVH) vil demonstrere sin guddommelighed overfor alle folkeslag. Vi finder den fx i Joel 2,32; Es 40,14; Jer 9,24; Es 45:23; 5 Mos 32:21 Zak 14:5 Es 2.10.19.21; Es 66.5.15.

Kultisk monoteisme dækker over den virkelighed, at Israels Gud er den eneste, der må og skal tilbedes[2].  Dette aspekt tydeliggøres blandt jøderne i tiden mellem GT og Jesu komme sådan, at tilbedelsen blev det afgørende skel mellem Gud og alle andre væsner[3], og den tilbedelse skete i kultisk sammenhæng[4].

Skabelsesmæssig monoteisme og Jesus Kristus

Det første aspekt af monoteismen er, at Israels Gud er skaber. Her knyttes Jesus flere gange sammen med den funktion. I indledningen til Johannesevangeliet hedder det blandt andet om Logos at ”alt er blevet til ved ham”, og senere i evangeliet sidestiller Jesus sin aktivitet med faderens: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.« siger han i 5,17, hvilket jøderne forstår som en sidestilling af ham selv med faderen.  Tilsvarende hedder det i Koll 1,16 at ”I ham blev alting skabt”. I Hebr 1,10 bliver Sl 102,26-28, som handler om skabelsen, direkte anvendt om Jesus.

Eskatologisk monoteisme og Jesus Kristus

NT viderefører den eskatologiske monoteisme fra GT, men Jesus får her en klar og fremtrædende funktion: På den dag fremstår Jesus som dommer. Paulus bruger i 2 Kor den højst usædvanlige formulering ”Kristi domstol”. Det eneste andet sted Paulus bruger udtrykket ”domstol” er i Rom 14,10 hvor det er ”Guds domstol” vi skal træde frem for.  Paulus kan altså både tale om at træde frem for ”Guds domstol” og for ”Kristi domstol”.  En sammenligning mellem de to steder for nogle fortolkere til at forestå , at Paulus i 2 Kor 5,6f forudsætter at Kristus fremtræder som og er JHVH[5]. Det samme finder vi i Matt 25. Joh 5,22 12,47.28. Jesus fremstår som dommeren på dommens dag.

Dette aspekt kommer også frem i brugen af udtrykket ”Herrens dag”.  I Gt er der knyttet flere elementer til Herrens Dag, og fælles for dem er, at det er Herren selv der træder i funktion[6]. Det bliver i NT til: Jesu Kristi dag (1 Kor 1,8 Fill 1,10 2,16), og nogle gange til Herrens dag: 1 Kor 5,5 1 Thess 5,2 2 Thess 2,2 2 Pet 3,10 Åb 1,10.

Kultisk monoteisme og Jesus Kristus

Det tredje aspekt af monoteismen er altså den kultiske. Her ser vi igen, hvordan Jesus træder ind og får en central plads Tilbedelse involverer [7]:

1)      Bøn (Rom 1,8 1 Thess 3,11ff)     

2)      Påkaldelse 1 Kor 16,22 Rom 10,9-11, 1Kor 11,2-14,40

3)      Dåb 1 Kor 6,11 Gal 3,27 Rom 6,4

4)      Nadver (1 kor 11)

5)      Hymner (1 Kor 14,26; Ef 5,18ff)

6)      Profeti 1 Kor 12,4-6

I alle disse centrale aspekter af det kristne liv og den kristne gudstjeneste står Jesus i centrum af begivenhederne.

Jesus indtager altså en helt central plads i tre centrale aspekter af monoteismen i GT: Den skabelsesmæssige, den eskatologiske og den kultiske.

Litteratur

Bauckham, Richard. Jesus and the God of Israel: God Crucified and Other Studies on the New Testament’s Christology of Divine Identity. Wm. B. Eerdmans Publishing Company, 2008.

Hurtado, Larry W. Lord Jesus Christ: devotion to Jesus in earliest Christianity. Grand Rapids, Mich: W.B. Eerdmans Pub. Co, 2003.

Legarth, Peter V. Jesus er Herren : studier i nogle aspekter af Kyrios-kristologin hos Paulus. Menighedsfakultetets videnskabelige serie, 0907-3272 ; 9. Århus: Forlaget Kolon, 2004.

---

[1] Denne opdeling findes hos: Bauckham, Jesus and the God of Israel, 184. Det følgende er en videreudvikling af en del af de tanker.

[2] Ibid., 185 gætter på, at «logikken» i tankestrukturen går fra den eskatologiske christologi til den creationelle kristologi.

[3] Hurtado, Lord Jesus Christ, 47.

[4] Ibid., 48.

[5] Legarth, Jesus er Herren, 313.

[6] Ibid., 212.

[7] Hurtado, Lord Jesus Christ, 137–151.