Historien om Jesus

Hvilket Billede har Paulus af historien om Jesus, og om den kristne tid, der gik forud for hans omvendelse

Foranledet af en diskussion med skribenten på bibel.info vil jeg her forsøge at indkredse hvilken fortælling Paulus har om Jesus[1]. Det er vanskeligt blandt andet fordi der ikke er et sted, hvor Paulus redegør for sin ”Jesus-histrorie”. Derfor skal jeg forsøge at stykke den sammen fra de forskellige breve[2].

A. Jesu Fødsel
Det er relativt begrænset hvad vi får at vide af Paulus om Jesu fødsel. Dog siger han i Gal 4,4 at han er født[3] ”af en kvinde” og at han er ”Født under loven”. Hvor det kan være vanskeligt præcist at definere hvad den betyder at han er ”send” (4,4a), og dets relation til visdomstanken i jødedommen[4], så syntes de to første formuleringer at være rimelig tydelige; Født af en kvinde refererer til hans jordiske oprindelse, og født under loven betyder sandsynligvis at han er født som jøde.

Den anden reference Paulus har til Jesu fødsel eller oprindelse er i Rom 1,4, hvor det hedder om Jesus: ”Som menneske kommet af Davids slægt”. Det syntes jeg er vanskeligt at forstå anderledes, end at han har sin fysiske oprindelse som jøde som en del af Davids slægt[5].

Den tredje reference Paulus har til Jesu oprindelse er Rom 9,5 hvor han siger at ”fra dem er Kristus kommet som menneske”. Det udtryk der i den danske oversættelse gengives med ”som menneske” er kata sarka. Paulus bruger udtrykket to vers før til at beskrive mine landsmænd kata sarka. Det understøtter oversættelsen i den danske oversættelse.


B. Jesu død
Hvad ved Paulus om Jesu død? Hvordan skete den? Hvem var ansvarlig for den? Et par tekster er der hjælp at hente i. I 1 Thess 2,14f siger Paulus om jøderne, at de slog ”både Herren Jesus og profeterne ihjel”. I Første Korintherbrev siger Paulus at ”denne verdens herskere” har korsfæstet herlighedens Herre. Dermed kan Paulus både sige at det er jøderne og at det er ”denne verdens herskere” der er ansvarlige for Jesu død (1 Kor 2,8). Men hvad refererer ”Denne verdens herskere” til? Der syntes at have været en stigende tendes til at forstå dette som åndelige magter enten i modsætning til jordiske magter, eller åndelige magter, der står ”bag” de jordiske magters aktivitet. Hvad der dog er helt klart er, at vers 8 giver disse magter ansvaret for Jesu død., hvilket kunne tyde på at det var jordiske magter der var tale om..

Går vi videre til 1 Kor 15,4 tilføjes det, at Jesus blev begravet

Der er nogle elementer og udtryk i afsnittet som vi kun finder hér hos Paulus; fx:

- κατὰ τὰς γραφὰς

- τοῖς δώδεκα

- τῇ ἡμέρᾳ τῇ τρίτῃ

- ἐτάφη

I sig selv er det naturligvis ikke et tvingende argument, men hvis man vil hævde at Paulus har opfundet det han selv hævner at have fået overlevet (dvs afsnittet om nadveren i 1 Kor 11 og afsnittet om Jesu død opstandelse i 1 Kor 15), må man forklare hvorfor der er så mange ord hér som man i øvrigt ikke finder hos Paulus.

C. Jesu opstandelse
Der er ingen tvivl om for Paulus, at Jesus ”opstod”, men hvad ligger der i det begreb? Umiddelbart kan det følge se ud om om det er en irrelvant diskussion. Den handler nemlig ikke om hvad Paulus sagde om Jesu opstandelse, men om hvad han tænker om den troendes opstandelse. Men der er mening med galskaben. De fleste fløje i Paulusforskningen vil nemlig være enige om, at der er en sammenhæng mellem hvordan Jesus opstod og hvordan vi opstår. Hvis vi derfor kan pege på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vores legeme nu og vores legeme engang, så er det vanskeligt at sige at Paulus mente, at Jesus opsto9d fysisk; hvis der derimod er en sammenhæng, så styrker det argumentet for at Paulus troede på Jesu fysiske opstandelse.

Der er forskere der mener, at det skal ses i sammenhæng med en to-legeme doktrin[6]. Tanken er så at der ikke er nogen sammenhæng mellem det legeme der blev lagt i graven og det legeme, der opstod, og Carrier viser, at sådan kan teksten i 1 Kor 15 og 2 Kor 4-5 faktisk udlægges. Der hvor problemet opstår så vidt jeg kan se er når han postulerer, at der ikke er nogen form for kontinuitet mellem de to legemer. Det vanskeliggør to udsagn i Rom 8, hvilet Carrier godt er klar over, men sagen er at Paulus ikke mener det han skriver i Romerbrevet 8. Jeg vælger at citerer Carrier i fuld længde her, og giver så et par kommentarer: ”That Paul’s language in Romans 8 can b e so easily lead to confusion about how he conceives of the resurrection is precisely why he had to elaborate in such detail in 1 Corinthians 15, and yet again in 2 Corinthians 5. Though the letter to the Romans may have been his last, it is to a new Church in Paul’s travels. Romans thrus represents the beginning fo his discourse, for the “babes in Christ” reserving the more careful doctrin for later when his audience is more “mature”.

Der er flere ting her, som jeg syntes virker mærkelige. For det første er det klart at Paulus ikke har skrevet til menigheden før. Men hvorfor er det en begrundelse for, hvorfor han skulle tale diametralt modsat af hvad man mente? For det andet: Behøver den to-legeme doktrin, som Carrier finder i 1 og 2 Kor udelukke at der er en sammenhæng, sådan som Rom 8 lægger op til?

Ligeledes vanskeliggør Fill 3,21 en sådan læsning: ” Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.”. Den græske tekst gør det kart at legemet skal forvandles og få skikkelse efter hans legeme. Denne tekst ligger for mig at se op til en sammenhæng mellem vort ikke-forvandlede legeme og vores forvandlede-legeme.

Jeg mener vi skal sammenholde de fire tekster på cirka følgende måde; Carrier og andre med samme forståelse har en meget væsentlig pointe i, at understrege forskellen mellem det ”nuværende” legeme, og det ”kommende” legeme. Men når de blive nødt til at tolke tekster i modsætning til hvad de siger, så er deres understregning gået for langt. Man bliver nødt til i lyset af Rom 8 at tale om en eller anden form for kontinuitet mellem det første og det andet legeme.



D. Nadveren
I 1 Kor 11,23-25 referer Paulus til nadveren. Han indleder med ordene ”Jeg har modtaget fra Herren”. Hvilken Jesus-historie kommer frem her? Når man læser den danske tekst så kommer det indledningsvis frem, at Nadveren blev indstiftet i den nat da han blev forrådt. Dette er en uheldig oversættelse. Ordet der oversættes ”forrådt” har næppe den betydning. Selv om man kan finde enkelte ordbøger der har den betydningsmulighed, så har de stører forskningsordbøger ikke den betydningsnuance[7], og de kommentarer der oversætter det med ”forrådt” bruger evangeliernes beretning til det[8]. Danker skriver om den oversættelse at ” NRSV et al. render ‘betrayed’, but it is not certain that when Paul refers to ‘handing over’, ‘delivering up’, ‘arresting’ … he is even thinking of the action taken against Jesus by Judas much less interpreting it as betrayal;”[9]. Men hvad vi dog kan se, er at denne “handling over” sker om natten.

Der er flere ting, der er interessante ved denne historie.

1) Den forudsatte historie:

Jesus blev ”overleveret”; Formen er passiv, og man må nødvendigvis spørge sig selv, hvem der er det handlende subjekt – det siger teksten ikke noget om.

Udsagnsordet ”Gør dette” i vers 25 er 2.pluralis imperative, og man må nødvendigvis spørge sig selv: Hvem er denne imperativ rettet imod

Ligeledes må man forklare rationalet i denne kop – hvorfor er det ”denne”?

Det forudsætter, at fortællingen er del af en stører fortælling, som Paulus ikke vælger at fortælle - Hvis Paulus virkelig har opfundet historien selv – hvorfor fortæller han ikke den hele så?


2) Den sproglige form

Ord	Oversættelse	Brug hos Paulus
ἀνάμνησις	Minde	1 Kor 11,24.25
ὁσάκις	Så ofte som…	1 Kor 11,25.26
εὐχαριστέω	Takkede	18x
Δειπνέω	Holde måltid	Kun brugt her
	Brød	1 Kor 10,16.11 11,23.26.27.28 2 Kor 9,10 2 Thess 3,8.12

Hvis Paulus har ”opfundet” dette måltid selv, hvordan kan man så forklare, at de centrale begreber (minde, og holde måltid) ikke findes hos Paulus ellers? Burde hans personlige skrivestil ikke ”smitte af” sådan som den gør i valget af de centrale begreber?

E. Opstandelsesvidnerne
I 1 Kor 15 nævner Paulus forskelle personer som Jesus viste sig for. To er navngivne ud over Paulus selv, resten er gruppe. De to navngivne er Kefas og Jakob (15,5.7). At det er præcis de to personer Paulus nævner er interessant fordi det ifølge Gal 2,13ff netop var de to personer Paulus mødte da han første gang var i Jerusalem.

I Gal 1,19 siger Paulus, at ved hans første møde med Kefas i Jerusalem så han ikke andre ”ud over Jakob, Herrens bror”. Udtrykket ”Herrens bror” har jeg diskuteret på bibelen.info. Diskussionen går på, hvorvidt der i ”bror” ligger et fysisk slægtskab mellem Jesus og Jakob, eller der kun er tale om et åndeligt slægtsskab. Bibelen.info peger på – hvad der er korrekt, at Paulus bruger udtrykket ”bror” om troende[10]. Samtidig er der en klar tendens til at han bruger udtrykket ”min broder”, om de medtroende. Det er Jakob og kun Jakob der omtales som ”Herrens bror”.

Den vanskelige gruppe at blive klog på er gruppen af ”alle apostlene” (15,7). Hvordan relateres den til ”De 12” (15,5)? Spørgsmålet vanskeliggøres af, at Paulus bruger begrebet temmelig bredt; Epafroditus bliver i Filliperbrevet kaldt ”jeres egen udsending (apostel) ”. I 1 Thessalonikerbrev inkluderes Timotheus blandt apostlene (2,7). Det kan forstås på tre måder:

i) Det handler om alle apostlene, som er en gruppe der er bredere end de tolv

ii) Det er en anden måde at omtale ”de 12” på.

iii) Det er en helt tredje grupper, udover ”De 12” og Jakob.

Skønt nogle af elementerne er vanskelige præcis at bestemme indholdet af, er der et sammenfald mellem de enkeltpersoner Paulus nævner og de personer Paulus mødte først gang han var i Jerusalem.

F. Hvor ved han det fra?
Det næste spørgsmål er, hvorfra Paulus ved disse ting. I 1 Korintherbrev siger han, at han har modtaget det. Den ene gang har han modtaget det ”fra Herren” (11,23), og den anden gang er oprindelsen ikke specificeret. Bibelen.info skriver om det spørgsmål (her specifikt om nadveren): ” Det er Paulus, der har indstiftet nadveren — ikke en historisk Jesus. Paulus' ord levner ikke plads til en historisk Jesus. ”[11]. Hvis nu Paulus har opfundet denne historie, og denne tekst, så har han ikke gjort det særlig godt. Der er ting i 1 Kor 11,23ff der tyder på, at den er en del af en større historie, som mangler, hvilket jeg har vist ovenfor.

G. De kristne før Paulus
Paulus har flere indikationer af, at der forud for Paulus’ omvendelse har været flere menigheder i Israel. Dels taler han om ”Guds menigheder i Judæa” (1 Thess 2,14), og dels taler han om ”Kristi menigheder i Judæa” (Gal 1,22). Han er klar over deres eksistens, og han er klar over, at menighederne i Judæa har lidt for deres tro (1 Thess 2,14b).

Beskrivelserne i Galaterbrevet er ret interessante. Her skriver Paulus blandt andet om menighederne i Judæa: ”Jeg var personlig ukendt for Kristi menigheder i Judæa; de havde bare hørt om, at han, der før forfulgte os, nu forkynder den tro, han tidligere ville udrydde, og de priste Gud for mig.” - Det betyder, at Paulus anser den tro som han forkynder, som en der ligger i forlængelse af hvad kristne har sagt før han selv kom til tro.


H. Ikke fra mennesker
Jeg forudser følgende modargument imod det jeg skriver: I Gal 1,12 skriver Paulus ” Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus”. Dette syntes at stride imod min udlægning. Hertil er flere ting at sige; Hvis Paulus virkelig mente ”åbenbaring uden mennesker” om de to afsnit i 1 Kor, hvorfor bruger han så ikke bare ordet ”åbenbaring”, men hvorfor bruger han ordene ”overleveret”. Og hvis de to udelukker hinanden, så vanskeliggøres Paulus’ argumentation i brevet overhoved.

I 15,3 siger Paulus at han overleverede menigheden i Korint evangeliet om Kristus. Samtidig kan han i 2,5 sige at deres tro afhænger af Guds kraft, og i 1,9 at det var Gud der kaldte menigheden, Det viser at Paulus godt kan tænke åbenbaring fra gud og overlevering samtidig.

Dette er brikker af et billede, der taler imod, at Paulus skulle have opfundet centrale dele af den kristne tro. Tværtimod har han fået den fortalt fra andre troende.


Litteratur
Bauer, Walter. A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 3rd Edition. Redigeret af Frederick William Danker. 3rd udg. University Of Chicago Press, 2000.

Carrier, Richard C. «The spiritual body of Christ and the legend of the empty tomb». I The empty tomb: Jesus beyond the grave, redigeret af Robert M. Price og Jeffery Jay Lowder. Amherst, N.Y: Prometheus Books, 2005.

Fee, Gordon D. The First Epistle to the Corinthians. The new international commentary on the New Testament. Grand Rapids, Mich: W.B. Eerdmans Pub. Co, 1987.

Longenecker, Richard N. Galatians. Bd. 41. Word Biblical Commentary. Thomas Nelson, 1990.




[1] Mine pointer hér er ikke nødvendigvis krontrasterende, dvs jeg mener ikke at bibelen.info modsiger alt hvad jeg siger her, men jeg forsøger her at skabe en overordnet ramme for Jesus-historien hos Paulus.

[2] Jeg vil her tage udgangspunkt i de breve som typisk anset for at være ægte Paulusbreve: 1. 2. Korintherbrev, Galaterbrevet, Romerbrevet. 1 2 Thessalonikerbrev.

[3] Bauer, A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 3rd Edition, γίνομαι 1.

[4] se Longenecker, Galatians, 41:167.

[5] Det svarer for mig at se til, når Paulus i Fill 3,5 taler om sig selv om kommet af ”Benjamins stamme”, og at han er ”Israelit af fødsel”.

[6] se fx: Carrier, Richard C., «The spiritual body of Christ and the legend of the empty tomb».

[7] Bauer, A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 3rd Edition, 762.

[8] Fee, The First Epistle to the Corinthians, 549.

[9] Bauer, A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 3rd Edition, 762.

[10] Se fx: Fil 2,25 (min bror), 1 Kor 8,13(min bror), Rom 16,23 (vores bror).

[11] http://www.biblen.info/Paulus-nadver.htm