Farisærere og disciple som et fedt hos Markus?

Kan man uden videre sætte Disciplene og de jødiske ledere som samme type modstandere? Det er det indtryk man får, når man læser Biblen.info. Og ved første øjekast giver det faktisk god mening. I Markus 8,14-21 bliver de udtryk der bruges om Jesu modstandere brugt om disciplene. Dermed kommer de  i fare for at ende som Jesu modtstandere. Men en nærmere analyse viser at Markus fastholder forskellen mellem modstanderne og disciplene[1]. En sammenligning af noget af det Jesus siger om disciplene viser det.

Ofte bliver konflikterne med disciplene taget når de er alene, hvorimod konflikterne med jøderne sker offentligt.

Efter disciplenes fald er der et løfte om et genetableret forhold (14,17; 16,7) hvilket ikke siges om nogle af Jesu modstandere. Tværtimod siges der i 3,28 til dem, at de står i fare for at gøre en evig synd. På samme måde er det de jødiske ledere der spotter Jesus i forbindelse med korsfæstelsen.  Marshall opsummerer forskellen således:

”In short, Jesus and the ruling authorities are at opposite poles in Mark’s story and conflict between them is perpetual. The disciples however vacillate between both poles and are rebuked by Jesus only insofar as they revert to the values and attitudes of the [faithless generation].”[2]

Markus nævner fem jødiske grupper, der har et fælles ønske om, at få Jesus arresteret og slået ihjel:

Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste 
Farisærene og Herodianerne

Den sjette jødiske gruppe der næves i evangeliet – saddukæere – udtrykker ikke noget ønske om at få ryddet Jesus af vejen.

Ifølge Biblen.info er farisæernes rolle følgende: ” Markus skal bruge et navn for de onde, onde jøder, der hele tiden er på nakken af Jesus. Paulus startede som bekendt sin karriere som en ond mand, der forfulgte kirken… Dengang Paulus var en ond jøde, der forfulgte kirken, var han lovtro farisæer, så vupti har Markus navnene til skurkerollen.”[3].

I og for sig er logikken klar nok. Markus ved at Paulus var farisæer, og modstander af kirken, altså er farisæerne en oplagt modstander af Jesus. Når man læser evangeliet igennem giver dette også god mening, til at begynde med. Farisæerne kommer på banen første gang i 2,16ff, og spiller en central rolle som modstander i de næste kapitler.

 Men da Jesus kommer til Jerusalem, og har haft de to første stridssamtaler (11,27ff og 12,13ff), så glider farisæerne ud af historien. Jesu hovedmodstander, der ”hele tideen er på nakken af Jesus” var altså ikke udtalt med i det endelige plot mod Jesus. Det syntes at efterlade bibelen.info med et forklaringsproblem.

Litteratur

Marshall, Christopher D. Faith as a theme in Mark’s narrative. Monograph series / Society for New Testament Studies 64. Cambridge ; New York: Cambridge University Press, 1989.

---

[1] se Marshall, Faith as a theme in Mark’s narrative.

[2] Ibid., 212.

[3] http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm