Hvordan fungerer Markusevangeliet som tekst? Og hvilket billede tegner det af apostlene? Det skal vi se på i denne og næste uges blogpost.
Plot og karakter og
konflikter
En helt afgørende overvejelse er spørgsmålet om, hvordan karakterer fungerer i en fortælling. Det er omdiskuteret. Et afgørende aspekt
er hvordan de forholder sig til plottet i fortællingen[1],
men er det alt? Skal karaktererne kun fortolkes i forhold til hvordan de
forholder sig til plottet?
Det spørgsmål har ført til et forslag om at skelne mellem to
brede kategorier af fortællinger; De plot-centreret fortællinger, og de
karakter-centrerede fortællinger[2].
De karakter-centrerede fortællinger har en psykologisk vinkel, hvorimod de
plot-centrerede ikke har det.
Et ofte afgørende element i plot-fortællinger er konflikter – og dem er der flere af i
Markusevangeliet. Vi skal her se på tre
af dem.
Den først konfliktniveau [3]
vi introduceres for er konflikten mellem Jesus og de onde ånder. Det møder vi i Mark 1,23ff;
Her møder vi konflikten mellem Jesus og de onde ånder. Jesus
redegør i en vis forstand selv for konflikten i 3,23ff. Den samme konflikt
møder vi i fx 5,1ff. Sidste gang vi hører om denne konflikt er i beretningen om
den månesyge dreng i 9,14-29.
Det andet konfliktniveau finder vi i mødet med farisæerne
og de jødiske ledere. Den konflikt når sit foreløbige højdepunkt i 3,6, hvor farisæerne og herodianerne beslutter at slå ham ihjel. Konflikten når sit endelige klimaks i
Henrettelsen af Jesus.
Det tredje konfliktniveau handler om Jesus og
disciplene. Det når et foreløbigt
højdepunkt cirka midtvejs i skriftet. I forbindelse med, at Jesus har fortalt at han skal
lide og død kommer Peter til orde (8,27ff);
Her slår konflikten ud i lys lue. Peter ”irettesætter” Jesus
og Jesus gør det samme, og siger ”Vig bag mig Satan”.
Hvad ligger der i at sige ”vig bag mig”? Udtrykket ”bag
mig/ham” bruges 6 gange i evangeliet[5]. De 2 af gangende bruges det i sammenhæng med
Jesu disciple: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere”
(1,17) og ”de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med
daglejerne og fulgte ham” (1,20). Det kunne tyde på, at Peter får en befaling
om at ”rette ind”.
Dette er kun det foreløbige klimaks i konflikten omkring
disciplene. I 14,10 går Judas til
ypperstepræsterne for at forråde Jesus. I
14,50 lader de ham alle i stikken, og i 14,66ff kommer Peters fornægtelse.
Ind i dette forløb kommer forudsigelsen af Peters fornægtelse.
Der er flere ting, der er interessante.
For det første træder Peter frem som speciel, idet det er ham, der loven
ikke at svigte Jesus. På den anden side hedder det om de andre apostle ”Det
samme sagde også alle de andre” (14,31). Dette er klart en konfliktoptrapning,
men samtidig sker der noget mere;
Denne tekst er måde negativ og positiv på samme tid. De to linjer står i kontrast til hinanden. Den
første del er klart negativ; ”I vil alle svigte”. Den anden er klart positiv;
Dermed har vi fået præcenteret de tre konfliktniveauer i
evangeliet. I den næste blogpost skal vi se lidt nærmere på konflikten mellem Jesus
og disciplene.
Litteratur
Bauer, Walter. A Greek-English Lexicon of the New
Testament and Other Early Christian Literature, 3rd Edition. Redigeret af
Frederick William Danker. 3rd udg. University Of Chicago Press, 2000.
Boomershine, T. «Peter’s
Denial as Polemic or Confession: The Implications of Media Criticism for
Biblical Hermeneutics». Semeia 39 (1987).
Chatman, Seymour
Benjamin. Story and Discourse: Narrative Structure in Fiction and Film.
Ithaca, N.Y: Cornell University Press, 1978.
Edwards, James R. The
Gospel According to Mark. The Pillar New Testament commentary. Grand
Rapids, Mich: Eerdmans, 2002.
Evans, Craig. Word
Biblical Commentary Vol. 34b, Mark 8:27-16:20. Redigeret
af Ralph Martin og Lynn Losie. Thomas Nelson, 2001.
«Markus og Paulus». Åbnet 13. Februar 2013.
http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm.
Runge, S. A Discourse
Grammar of the Greek New Testament, A Practical Introduction for Teaching &
Exegesis, udateret.
Stein, Robert H. Mark.
Baker exegetical commentary on the New Testament
http://209.123.63.92/pdf_files/Excerpt_9780801026829.pdf. Grand Rapids, Mich:
Baker Academic, 2008.
Wallace, Daniel B. Greek
Grammar Beyond the Basics: An Exegetical Syntax of the New Testament. Grand
Rapids, Mich: Zondervan, 1996.
[3] Når jeg
burger udtrykket “første”, ”anden” osv, så angiver det blot i hvilken rækkefølge
de introduceres i skiftet.
[5] 1,7 1,17
1,20 8,33.24 13,16 – det sidste handler om at “gå hjem” JF BDAG 1a. I 1,7 er
det brugt temporalt, JF BDAG 2b
[6] Der findes forskellige
adversative partikler på græsk, med forskellig værdi og funktion. Den der bruges her er ἀλλὰ.
Runge, S, A Discourse Grammar of the Greek New Testament, A Practical
Introduction for Teaching & Exegesis, 93 skriver at: « It provides a
corrective to whatever it stands in contrast with.»; Wallace, Greek Grammar
Beyond the Basics, 673 placerer den under «Emphatic Conjunctions», og peger
på at det ofte skal oversættes med «certainly» .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar