Markus, apostle og biblen.info (1)

Hvordan fungerer Markusevangeliet som tekst? Og hvilket billede tegner det af apostlene? Det skal vi se på i denne og næste uges blogpost.

Plot og karakter og konflikter

En helt afgørende overvejelse er spørgsmålet om, hvordan karakterer fungerer i en fortælling. Det er omdiskuteret. Et afgørende aspekt er hvordan de forholder sig til plottet i fortællingen[1], men er det alt? Skal karaktererne kun fortolkes i forhold til hvordan de forholder sig til plottet? 

Det spørgsmål har ført til et forslag om at skelne mellem to brede kategorier af fortællinger; De plot-centreret fortællinger, og de karakter-centrerede fortællinger[2]. De karakter-centrerede fortællinger har en psykologisk vinkel, hvorimod de plot-centrerede ikke har det.

Et ofte afgørende element i plot-fortællinger er konflikter – og dem er der flere af i Markusevangeliet.  Vi skal her se på tre af dem. 

Den først konfliktniveau [3] vi introduceres for er konflikten mellem Jesus og de onde ånder.  Det møder vi i Mark 1,23ff;

Her møder vi konflikten mellem Jesus og de onde ånder. Jesus redegør i en vis forstand selv for konflikten i 3,23ff. Den samme konflikt møder vi i fx 5,1ff. Sidste gang vi hører om denne konflikt er i beretningen om den månesyge dreng i 9,14-29. 

Det andet konfliktniveau finder vi i mødet med farisæerne og de jødiske ledere. Den konflikt når sit foreløbige højdepunkt i 3,6, hvor farisæerne og herodianerne beslutter at slå ham ihjel. Konflikten når sit endelige klimaks i Henrettelsen af Jesus. 

Det tredje konfliktniveau handler om Jesus og disciplene.  Det når et foreløbigt højdepunkt cirka midtvejs i skriftet. I forbindelse med, at Jesus har fortalt at han skal lide og død kommer Peter til orde (8,27ff);  

Her slår konflikten ud i lys lue. Peter ”irettesætter” Jesus og Jesus gør det samme, og siger ”Vig bag mig Satan”. 

Hvad ligger der i at sige ”vig bag mig”? Udtrykket ”bag mig/ham” bruges 6 gange i evangeliet[5].  De 2 af gangende bruges det i sammenhæng med Jesu disciple: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere” (1,17) og ”de lod deres far Zebedæus blive tilbage i båden sammen med daglejerne og fulgte ham” (1,20). Det kunne tyde på, at Peter får en befaling om at ”rette ind”.

Dette er kun det foreløbige klimaks i konflikten omkring disciplene.  I 14,10 går Judas til ypperstepræsterne for at forråde Jesus.  I 14,50 lader de ham alle i stikken, og i 14,66ff kommer Peters fornægtelse.

Ind i dette forløb kommer forudsigelsen af Peters fornægtelse. Der er flere ting, der er interessante.  For det første træder Peter frem som speciel, idet det er ham, der loven ikke at svigte Jesus. På den anden side hedder det om de andre apostle ”Det samme sagde også alle de andre” (14,31). Dette er klart en konfliktoptrapning, men samtidig sker der noget mere; 

Denne tekst er måde negativ og positiv på samme tid.  De to linjer står i kontrast til hinanden. Den første del er klart negativ; ”I vil alle svigte”.  Den anden er klart positiv; 

Dermed har vi fået præcenteret de tre konfliktniveauer i evangeliet. I den næste blogpost skal vi se lidt nærmere på konflikten mellem Jesus og disciplene.

Litteratur

Bauer, Walter. A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, 3rd Edition. Redigeret af Frederick William Danker. 3rd udg. University Of Chicago Press, 2000.

Boomershine, T. «Peter’s Denial as Polemic or Confession: The Implications of Media Criticism for Biblical Hermeneutics». Semeia 39 (1987).

Chatman, Seymour Benjamin. Story and Discourse: Narrative Structure in Fiction and Film. Ithaca, N.Y: Cornell University Press, 1978.

Edwards, James R. The Gospel According to Mark. The Pillar New Testament commentary. Grand Rapids, Mich: Eerdmans, 2002.

Evans, Craig. Word Biblical Commentary Vol. 34b, Mark 8:27-16:20. Redigeret af Ralph Martin og Lynn Losie. Thomas Nelson, 2001.

«Markus og Paulus». Åbnet 13. Februar 2013. http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm.

Runge, S. A Discourse Grammar of the Greek New Testament, A Practical Introduction for Teaching & Exegesis, udateret.

Stein, Robert H. Mark. Baker exegetical commentary on the New Testament http://209.123.63.92/pdf_files/Excerpt_9780801026829.pdf. Grand Rapids, Mich: Baker Academic, 2008.

Wallace, Daniel B. Greek Grammar Beyond the Basics: An Exegetical Syntax of the New Testament. Grand Rapids, Mich: Zondervan, 1996.

---

[1] Chatman, Story and Discourse, 113.

[2] Ibid.

[3] Når jeg burger udtrykket “første”, ”anden” osv, så angiver det blot i hvilken rækkefølge de introduceres i skiftet.

[4] Edwards, The Gospel According to Mark, 255.

[5] 1,7 1,17 1,20 8,33.24 13,16 – det sidste handler om at “gå hjem” JF BDAG 1a. I 1,7 er det brugt temporalt, JF BDAG 2b

[6] Der findes forskellige adversative partikler på græsk, med forskellig værdi og funktion.  Den der bruges her er ἀλλὰ. Runge, S, A Discourse Grammar of the Greek New Testament, A Practical Introduction for Teaching & Exegesis, 93 skriver at: « It provides a corrective to whatever it stands in contrast with.»; Wallace, Greek Grammar Beyond the Basics, 673 placerer den under «Emphatic Conjunctions», og peger på at det ofte skal oversættes med «certainly» .