FØRSTE HOVEDDEL: 1,15-6,7 Missionen i Jerusalem
Den første hoveddel varer frem til 6,7 og har fokus på
Missionen i Jerusalem. Afsnittet afsluttes med en opsummering i 6,7.
1,15-26 Valget af
12. mand
1,15-20 Judas’
skæbne
v.15:
Indledning: Peter træder frem
v.16-20
Fortolkning: Peters genfortælling og fortolkning af Judas’ skæbne
1,21-22 Konsekvenserne
af Judas’ død
1,23-26 Opstilling,
Bøn og Valg af Mattatias
1,15-20 Judas’ skæbne (Antibiografi)
I de dage udtrykker et nyt afsnit[1]. På
dette tidspunkt er de omkring 120 (v.15). De troende kaldes her for brødre[2].
Det har ikke været
alle de kristne, da vi ved, at bevægelsen på dette tidspunkt rummer mindst 500
(1 Kor 15). Peter træder her ind på
scenen som leder. Han får den rolle som har ligget i kortene allerede tilbage
fra Luk 22,32.
Det handler om, at der skal vælges en ny i stedet for Judas.
12-apostolatet skal være intakt. Men hvorfor det? Disse 12 er repræsentanter
for det fornyede Israel (Jf Luk 22,28-30).
Ekskus: Apostlenes Gerninger og Matthæus om Judas’ død
Når man sammenligner Apg og Matthæus’ beretninger om Judas
død er der flere forskelle der springer i øjnene[3] - to
af dem er:
i)
Hvem købte marken: Judas eller ypperstepræsterne?
Det er vanskeligt præcis at sige,
hvad der skete med Judas. Når man sammenligner med Matt 27,5 ser det
umiddelbart ud som om, at de ikke er enige i beskrivelsen. En klassisk måde at
løse det på er at sige at da han forsøgte at hænge sig styrtede han ned. Han
købte: dvs de penge han fik, blev ifølge Matt 27 brugt til at købe en mark.
ii)
Hvordan døde Judas?
Hægte han sig eller styrtede han
ned? En typisk løsning er at han hænger sig fredag – og da det er sabbat dagen
efter tager ingen ham ned, hvorfor han begynder at gå i forrådnelse, og derfor
styrter ned.
Uanset hvordan de forenes, så er hovedpointen at Judas dør,
og således er væk. Den måde Lukas beskriver det på skal ses i sammenhæng med en
senere beskrivelse: I 12,23 møder vi endnu en modstader af Jesus og hans
disciple, og han får også en grusom død[4].
1,20: Citat fra Sl
69,26: Om Davids fjender
Dette bekræftes med et citat fra salmernes bog, Sl 69,26. Hvordan skal det nu forstås? Spørgsmålet
er: hvordan er de fra GT kommet til Jesus
i denne tekst? Jesus selv bruger salmen i Joh 15,25. Det skal forstås typologisk. Altså det mønster vi møder i
GT møder vi igen i NT, og som fuldendes i Jesus.
Salme 69 er skrevet af David,
og i første omgang handler v.26 om Davids fjender. Når Peter sådan uden videre
kan bruge det om Jesus er det fordi Jesus er Davidssønnen. Den sande David, den sande davidskonge.
1,20b: Citat fra Sl
109,8: Om Davids fjender
Dertil kommer så også et citat fra Sl 109,8. Igen ser vi det
samme, at det handler om at Davids fjender bliver erstattet af en anden[5]. Dette
anvendes igen på Jesus fordi han er Davidssønnen.
1,21-26: Valget af
Mattathias
v.21a Konsekvens:
Der bør vælges en ny
v.21b-22 Kriterier
for kandidaterne
v.24-26 Selve
valget
v.21a Konsekvens: Der bør vælges en ny
Konsekvensen: Der skal vælges en ny. Bemærk ”bør” der hos
Lukas typisk bruges om det, der er Guds vilje. Det skal ses i lyset af de
forudgående citater fra Salmernes bog.
v.21b-22 Kriterier for kandidaterne
Og i vers 21 og 22 opstilles en række kriterier for denne
nye apostel:
i)
Han var samme med os hele tiden fra Johannes dåb,
indtil hans himmelfart
ii)
Han skal være vidne om hans opstandelse. Jf 1 Kor
9,1ff.
Med slutningen af kapitel 1 har vi altså fået apostelgruppen
gjort ”komplet”. Motivet for denne handling fremgår ikke klart. Hvis vi
sammenligner med kapitel 12, hvor apostlen Jakob bliver henrettet møder vi ikke
dér et nyt apostelvalg. En mulig måde at forklare den forskel på er at Jakob
døde ved forfølgelse, hvorimod Judas døde som følge af frafald.
Når der skal være 12 hænger det muligvis sammen med at de
skal repræsentere en fornyelse af Israel, der jo havde 12 stammer. Disse to
kriterier er ikke uden grund. Den første opstår, fordi der er behov for, at
apostlene kan videregive Jesu lære.
Den anden er nødvendig, fordi det var det det hele drejede sig om. Både i
begyndelsen (v.21) og i slutningen (v.26) understreges nødvendigheden af at
være tolv.
v.24-26 Selve valget
De finder så to, som de kaster lod om. Det handler ikke om,
at de var i tvivl. Det er for at Jesus
skal vise menigheden, hvem af de to han har udvalgt. Jf Mark 3,14.
Vi kender fra GT flere eksempler på dette: Jos 7,14ff 1 Sam
10,20ff og 14,36ff.
Litteratur
Bock, Darrell L. Acts. Baker
Academic, 2007.
Carson,
D.A. Matthew. Grand Rapids, Michigan: Zondervan Publishing House, 1995.
Ellis,
E. Earle. «The End of the Earth’ (Acts 1:8)». Bulletin for Biblical Research,
1991.
Longenecker,
Richard N. Acts. Grand Rapids, Michigan: Zondervan Publishing House,
1995.
Marshall,
I.H. «Acts». I Commentary on the New Testament Use of the Old Testament,
redigeret af G. K. Beale og D. A. Carson. Baker Academic, 2007.
Peterson,
David G. The Acts of the Apostles. 1st udg. William B. Eerdmans
Publishing Company, 2009.
Schnabel,
Eckhard J. Early Christian Mission. IVP Academic, 2004.
[2] Bemærk at ordet bror (ἀδελφός)
bruges om fysisk familie i vers 14 og om åndelige brødre i vers 15.
[3] Carson, Matthew, 562.
[5] Dodd
(1952: 58n1) argues that the effect of the first citation is to show that
Scripture allows for the creation of a vacancy in the apostolate caused by
apostasy and not by death; contrast how there was no attempt to replace James
when he was put to death (Acts 12:2 )Marshall, “Acts,” 530.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar