Apostlenes gerninger 1,1-14

Den første del af apostlenes gerninger beskriver hvad der sker i Jerusalem. Det begynder med Jesu himmelfart, erstatningen af Judas, Pinse, og omvendelse, og et blik ind i den første kristne menighed. Denne del af skriftet varer frem til 6,7 hvor vi har en opsummering.

INDLEDNING: Apg 1,1-14

1,1-2              Indledning

1,3-11            Himmelfarten

1,12-14          Apostlene i Jerusalem

                     

1,1-2              Indledning

Første bog = Lukas evangeliet.

Theofilus = Samme modtager som i Lukas. Navnet betyder ”Guds ven” eller ”Guds elskede”.

Indholdet i Evg: Alt det som Jesus gjorde og lærte fra begyndelsen til den dag han blev taget op til himlen

Gjorde og lærde: Sammenhængende opsummering af hele Jesu virksomhed.  Ved at begynde på denne måde, lægger Lukas op til, at Apostlenes gerninger skal ses i forlængelse af Jesu virksomhed. Han begyndte – og de fortsætter. Samtidig er der nok en pointe mere: Jesus begyndte sin virksomhed i Galilæa – men nu fortsætter han den med apostlenes virke.

Dette sker efter at han ved Helligånden har givet befaling til de apostle, han havde udvalgt. Det vil sige i hvert fald de 11, eftersom Judas hængte sig selv i forbindelse med begivenhederne omkring Jesu død.

Bemærk at her og i det følgende er der fire store faktorer der løber sammen: Vidnemandatet, Apostlene, Helligånden, og den ophøjede Jesus.  De fire elementer skal vi se komme tilbage igen og igen i bogen. De spiller en central rolle igennem skriftet, og Ånden og Apostlene knyttes ofte sammen[1].

1,3-11 Himmelfarten

v.3

Efter sin lidelse og død trådte Jesus frem for dem med mange beviser på, at han levede, idet han i fyrre dage viste sig for dem og talte om Guds rige.

Jesu forkyndelse sammenfattes her i begrebet ”Guds rige”. Det er et tema, som Jesus introducerede i sin forkyndelse (Mark 1,15). Han sendte apostlene ud og prædikede om Guds rige (Luk 9,2f) og det bruges i Apostelens gerninger til en opsummering af den tidlige kristne forkyndelse (8,12 19,8 20,25).

Det stammer tilbage fra Daniels bog, og beskriver, hvordan Gud til sidst vil overtage magten og herredømmet. Daniel 7 beskriver det i et syn, der slutter med ”Men kongedømmet, herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen blev givet til den Højestes helliges folk” (7,27).

v.4

Forbuddet mod at forlade Jerusalem finder vi tilsvarende i Luk 24,49. Når Jesus giver dem denne befaling handler det om Jerusalems frelseshistoriske betydning. I blandt andet Esajas’ bog bliver det tydeligt. I Es 40,1f hører vi at Jerusalem skal trøstes, og i Es 2,3 er det tydeligt, at Herrens Ord går fra Jerusalem til de andre folk.

Baggrunden for udsagnet om Johannes finder vi i Luk 3,16. Døbes med Helligånden skal ses i lyset af GTs løfter om Ånden: Ez 36,25f

1,6f Riget for Israel?

Jesu løfte rejser et nyt spørgsmål: Er det nu du vil genrejse riget for Israel. Jesus svarer på med en formulering om, at det ikke tilkommer dem at kende tid og sted.

Deres spørgsmål er faktisk meget forståeligt, for i GT møder vi flere tekster, hvor udgydelsen af Ånden hænger sammen med Guds genrejsning af Israel (Se Joel 3).

Hvordan skal vi forstå Jesu svar?

Typisk har man forstået det enten som en afvisning af enhver tanke om genrejsning af Israel, eller at det er en udskydning af genrejsningen af Israel.

Men der er en tredje mulighed, som jeg tror, er mere nærliggende: Genrejsningen af Israel begynder med Åndens komme og realiseres i den kristne kirke og fuldendes på et tidspunkt de ikke kender.

V8 Vidnemandatet

Jesus giver dem en befaling og et løfte. Befalingen er at de skal være vidner. Løftet er at de skal få kraft til at være vidner. Jesus siger, at de skal være ”mine vidner” – det er interessant for det er en videreførelse af et tema fra Es 43,10-12, hvor Israel skal være Guds vidner. Teamet om at være vidne er et gennemgående tema for skriftet: 1,8.22 2,32, 10,39.41 13,31 22,15.20 26,16

Og så få de den treleddede programerklæring; Jerusalem, Judæa, Samaria og jordens ende.

Bevægelsen begynder i Jerusalem – den frelseshistoriske by – og fortsætter til ”jordens ende” [2].  Det er igen med baggrund i en Esajastekst, nemlig 49,6 – en tekst som dukker op senere i Apostlenes gerninger (13,47).

Apostelens gerninger følger denne opdeling: Jerusalem (2-7), Judæa og Samaria (8-12), og verdens ende (13-28).

1,9-11 Himmelfarten

Den opstandne og himmelfarne Kristus leder og styrer sin kirke med sin Ånd, gennem sit ord, hvor han er, indtil han skal komme igen. Det er det første konstituerende element i apostlenes gerninger.

De ser efter ham og englen fortæller, at han skal komme igen på samme måde, som han blev taget fra dem. Denne begivenhed er baggrunden for det vidnesbyrd, apostlene går med i resten af skriftet.

Skyen der kommer i vers 9 skal sandsynligvis ses på baggrund af GT: Der er skyen flere steder et udtryk for Guds nærvær (2 Mos 40,34-35, Dan 7,13) – det er vanskeligt ikke at tænke tilbage på forklarelsen på bjerget, hvor vi også møder denne sky (Luk 9,31f).

1,12-14 Den første kristne menighed

Det næste afsnit, frem til kapitel 2s begyndelse beskriver kort hvad der sker fra Jesu himmelfart og til pinse. Det første handler om hvor og hvordan de holder samme. Det næste handler om, at de skal være fuldtallige som apostle. Huset de går op i (v.13) kan være samme hus som nævnes i Luk 22,12. Det er typisk for Lukas også at nævne kvinderne. De fylder en del specielt i evangeliet (8,21 23,49, 24,10). Og så oplister han apostlene, og baner på den måde vej, for det næste han vil fortælle. Han nævner nemlig kun 11 apostle. Disse 11 er kærnen i ”den kristne gruppe” i Jerusalem på det her tidspunkt.

Salen oven på: Muligvis det samme sted som Luk 22,12. Kvinderne er de samme som i Luk 8,23f og 23,55ff.

Litteratur

Bock, Darrell L. Acts. Baker Academic, 2007.

Ellis, E. Earle. “The End of the Earth’ (Acts 1:8).” Bulletin for Biblical Research, 1991.

Schnabel, Eckhard J. Early Christian Mission. IVP Academic, 2004.

---

[1] Bock, Acts, 53.

[2] For diskussion af, hvorvidt Rom er jordens ende se: Schnabel, Early Christian Mission, 375f3 ting der peger imod: i) Befalingen i 1,8 er givet til disciplene og ikke til Paulus ii) Sg “ende” svarer til Es 49,6 iii) Apg nævner slet ikke Spanien med et ord; Ellis, “The End of the Earth’ (Acts 1:8).”