Sammenhæng i åbenbaringen
Georg S. Adamsen: Johannes Åbenbaring. Credo Kommentaren
Man mærker hurtigt, at Georg S. Adamsen er en mand, der ved meget om Johannes Åbenbaring og dens udfordringer. Helt tilbage i 1992 skrev han en opgave om bogen som led i sin kandidateksamen, og i 2002 blev han doktor i teologi på en afhandling om netop dette skrift. Samtidig er det en mand, der tør gå sine egne velbegrundede veje. Hans udgangspunkt for at forstå skriftet, er at forstå skriftets tema og skriftets anliggende.
Temaet for bogen er ifølge Adamsen Jesu genkomst til dom og frelse. Dette tema udfoldes på forskellig vis ved to gennemgående billedgrupper: Det ene er Jesus som krigeren, der fører krig og dømmer med retfærdighed, og det andet er Jesus som brudgommen. Krigsbillederne fylder rigtig meget stort set fra kapitel 6 og frem til kapitel 20, og bryllupsbilledet med brud og brudgom fylder rigtig meget specielt i slutningen af bogen.
Hvis jeg forstår forfatteren ret, beskrivelses Jesu genkomst allerede fra kapitel 4 i Johannes Åbenbaring. Hvor mange andre læser store dele af bogen, som noget der skal ske før eller op til eller i forbindelse med at Jesus kommer igen, så forstår Adamsen det som noget der sker ved selve åbenbaringen af Jesus på dommedag. De fire ryttere i kapitel 4,1ff tolkes således som Guds straffedomme på Herrens dag. Ligeledes tolkes hele afsnittet i kapitel 12,1-14,20 som noget der sker på dommedag. I nogle af de klassiske tolkninger forstås barnet der fødes og bortrykkes til Guds trone (12,5) som en beskrivelse af Jesu fødsel og himmelfart, men i lyset af sin helhedsforståelse rykker Adamsen det frem til at være en tronbestigelse i forbindelse med Jesu genkomst.
Det er en stor styrke ved Adamsens tilgang, at han får vist nogle tråde eller temaer, der går på tværs af bogen. Det gælder specielt krigstemaet. På den måde er det en meget spændende og tankevækkende kommentar, og der er mange passager, som giver god mening og man får øje på nogle sammenhænge i skriftet. For eksempel udfolder han sammenhængene mellem kapitel 14,14ff og kapitel 19,11ff. Udfoldelsen af disse sammenhænge er for mig at se en af kommentarens helt store styrker, og jeg har ikke læst andet på dansk eller nordisk, der så tydeligt får de sammenhænge frem.
Den næste store force ved bogen er, at den fastholder, at Åbenbaringen først og fremmest vil formane. Det er en meget væsentlig pointe, som jeg synes en del andre glemmer.
Adamsen får klart vist, hvordan den sidste del af Åbenbaringen (i hvert fald fra kapitel 14) er en udfoldelse af dommedag. Men det er ikke lykkedes ham at overbevise mig om, at for eksempel kapitel 6 eller 13 beskriver noget, der sker på dommedag.
Desuden kunne jeg ønske, at kommentaren havde gjort endnu mere ud af de indre sammenhænge, der er i skriftet. Der er nogle steder, hvor han antyder disse sammenhænge, men hvor han ikke udfolder dem. Det måtte han gerne have brugt mere tid på.
Alt i alt er det en meget læseværdig og udbytterig kommentar som har meget at give til forståelse af bogen, også selv om man ikke er enig i udgangspunktet for hans læsninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar