Hoseas Kapitel 1

I dette indlæg, skal vi se lidt på Hoseas bogs første kapitel. Det hænger sammen med at jeg pt gennemgår den på LMH

1,1 Baggrund

Vers et fungerer som indledningen på bogen. Uzzija, var konge fra 791 f.kr. og Hizkija var konge til 686 f.kr. Jeroboam var konge i nordriget 793 til 753 f.kr.

På dette tidspunkt er der vækst og fremgang i nordriget, men samtidig var der afgudsdyrkelse (2,7.17 11,2),  frugtbarhedskult (4,10ff), og en form for synkretisme (8,11.13).

Herrens ord er en beskrivelse af hele skriftet.

1,2-9 er en enhed, der består af fire påbud: v.2, v.4, v.6 og v.9 og fire begrundelser

v.2-3

Det første vi skal bemærke er parallellen Hoseas’ ægteskab og Guds forhold til Israel. Den sammenhæng kommer frem i den begrundende linje ”For landet…”.  Horetemaet stikker hoved frem flere steder i skriftet.: Vi finder det i 4,12 og i 5,4.

Selve ægteskabsbilledet, der bruges til at beskrive forholdet mellem Gud og Israel, trækker spor helt tilbage til 2 Mos 34,15.16 og 5 Mos 31,16.

Bemærk her, at buddet fra Gud indeholder en befaling (Gå hen…) og begrundelse (for landet…)

v.4-5

Hoseas gifter sig med Gomer, der bliver gravid og føder ham en søn. Det interessante i denne sammenhæng er at barnet får et navn der skal fortælle noget om Gud.

Bemærk igen at der er en befaling (Kald ham…) og en begrundelse (for det varer…)

Jezreelsletten dominerer Galilæas topologi. Opfyldelsen af dette skete da Tiglath-Pileser i 733 indtog området. Nogle gætter på at Jrzre'el her er et billede på hele nordisrael, jf 2,23ff.

Det første barn får navnet Jizre’el. Det var der, Nabot blev myrdet for at Jesabel kunne få hans vingård (1 Kong 21,6ff). 

På den slette og i den by var der meget blodsudgydelse; Det var byen, hvor Juhu udryddede Akabs hus (2 Kong 9,7-10,28). Hele den slægt der regerede nu var Jehu slægt. Denne slægt får sit endeligt da Zakarias, søn af Jeroboam II bliver slået ihjel (2 Kong 15,10) og hele riget går under, jf sidste linje i vers 4.

v.6-7 Fødslen af Ikke-fundet barmhjertighed

Gomer føder Hoseas endnu et barn.  Igen er der en befaling (Kald hende…) og en begrundelse (for jeg viser ikke længere…)

Der er ikke nogen grund til barmhjertighed for folket, hvilket kommer tydeligt frem i vers 6b. Bemærk kontrasten mellem vers 6a og 6b.

Hvordan skal vers 6b forstås: Judas hus vises barmhjertighed?Judas hus gik jo under senere.

 En mulighed er at han tænker på den konkrete situation; Nordriget vil gå under snart, men i den pågældende situation vil det ikke gå ud over Juda. Det kan være en forudsigelse af hændelserne i 701 f.kr. hvor sydriget stod med en udfordring fra Sennacheib (2 Kong 19,32-37).

Formuleringen i anden linje af vers 7 kan virke lidt påfaldende: Jeg frelser dem ved Herren deres Gud.  Muligvis er det for at understrege navnet på den Gud som de har glemt i nordriget i deres forfald til afgudsdyrkelse.

v.8-9 Fødslen af ikke-mit-folk

Det tredje barn skal kaldes ”ikke-mit-folk”, og begrundelsen for det kommer i vers 9b: I er ikke mit folk, og jeg vil ikke være med jer.  Dette ord skal ses i lyset af løftet til Abraham helt tilbage i 1 Mos 17,7-8. Derefter kommer der et tilsvarende udsagn i en lang række tekster: 2 Mos 6,7 3 Mos 26,12 Jer 24,7 30,22 31,33 Ez 36,28.