Apostlenes Gerninger - Studieudgave

Teologen Kai Kjær-Hansen har udgivet en række studiebøger til flere af NTs skrifter (Apg, 1+2 Kor, Markus og Matthæus).
Bøgerne følger et velgennemtænkt mønster.


Jeg vil her præsenterer udgaven til Apostlens gerninger lidt nærmere. Indledningsvis får man en kort introduktion til skriftes, og så går det ellers løs.

Alle afsnit i bogen findes inden for et "dobbeltopslag", hvor der til hver tekst er "noter" - f.eks får vi at vide, atr den "første bog" (1,1) er Lukasevangeliet og til 2,1 at pinsedagen er den jødiske pinsedag, der blev fejret til minde om lovgivningen på Sinajh.

DErudover er det e afsnit der har et tema, der udspiringer af teksten. I Peteres pinseprædiken ses der nærmere på citaterne fra GT (s.26). I forbindelse med steningen af Stefanus (s.68) er der et tema om menneskesønnen osv.


Derudover finder man altid et form for "Referat" af hovedpointen i teksten, og endelig er der reflektioner der forsøger at binde teksten sammen med vores hverdag.

Alle disse oplysninger og refleksioner er krydret med kort og billeder, som gør bogen læsevenlig og informativ.

Denne bog er en guldgrube for alle der vil dykke ned i Apostlenes gerninger!

Skal vi blive i synden?

I Rom 6,1 stiller Paulus spørgsmålet, om vi skal blive i synden. Dertil svarer Paulus klart og tydeligt nej.

For at forstå det spørgsmål og det svar, Paulus giver, er der to "rammer" vi skal have fat i. Dels baggrunden i kapitel 5, og dels sammenhængen mellem Jesu historie og vores historie.

Baggrunden i kapitel 5 
Baggrunden for spørgsmålet finder vi i kapitel 5. Hvis vi skal forstå pointen i kapitel 6 skal vi først se lidt på hovedpointerne i kapitel 5. Fra 5,12 har Paulus lavet en sammenligning mellem Adam og Kristus. De græske sætninger er meget sammenpresset, men nogle af modsætningerne kan sættes således op:

Adam	Kristus
Synd	Retfærdighed
Død	Liv
Fordømmelse	Retfærdighed
døden herskede	Nåden hersker
synden har hersket	Nåden hersker
Fald	Retfærdig gerning

De to verdner Paulus stiller op; den ene Adam-virkeligheden og den anden Kristus-virkeligheden, og han beskriver, hvad der kendetegner de to forskellige virkeligheder. Udgangspunktet for kapitel 6 er at den troende er flyttet over i Kristus-virkeligheden.

Jesu historie og vores historie.
Det næste element der er væsentligt for at forstå kapitel 6, er at den grundlæggende forkyndelse af Jesu død og opstandelse ligger som fundament for hvad Paulus siger her. I kapitlet finder vi de forskellige dele af lidelseshistorien:

Vers	Historie-del
v.6	Korsfæstet
v.3	Død
v.4	Begravet
v.4	Oprejst

Ud over, at Jesu historie er fundamentet for det han siger, sker der så det, at for Paulus er den troende vævet ind i denne historie. Det fremgår af følgende:

Vers	Jesu historie	Vers	Vores historie
v.6	Korsfæstet	v.6	vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham
v.3	Død	v.3	alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død
v.4	Begravet	v.4	Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden
v.4	Oprejst	v.5	For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans

Det er altså en pointe for Paulus, at det der er sket med Jesus er også sket med den troende. Og Jesus er død bort fra synden, og lever nu for Gud; I vers 11 understreger Paulus, at det er præcis sådan en troende skal se på sig selv: "Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus"

En ny herrer
Når vi er døde og opstået med Kristus, så tilhører vi ikke længere synden, men retfærdigheden. Det kommer frem i ves 11. Det fører til en formaning om ikke længere at lade synden herske (v.11). Tilbage i kapitel 5 var det netop hvad der skete for dem der tilhørte Adam: synden har hersket i og med døden (5,21). Nu er de flyttet fra Adams-virkeligheden over i Kristus-virkeligheden, og derfor skal de ikke længere lade synden herske.
Tilsvaraende hedder det i 6,19 at de skal lade deres lemmer trælle for retfærdigheden. Det svarer til at retfærdigheden kom ind i verden med Kristus (5,16-17), og denne retfærdighed skal de lade deres lemmer leve under.

Livet i lyset af Evangeliet

I Rom 12,1ff kalder Paulus menigheden til at leve et praktisk kristenliv. Det kald skal vi se lidt nærmere på. Paulus skriver i de tre første vers:

"Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne."

Denne formaning skal ses i nøje sammenhæng med, hvad Paulus har skrevet i de først elleve kapitler, hvilket jeg vil give nogle eksempler på:

1)
Paulus formaner brevets læsere ved Guds barmhjertighed. I det umiddelbart forestående afsnit har Paulus beskrevet hvordan Gud frelser, og det er beskrevet netop ved at mennesker vises eller finder barmhjertighed (11,31-32). Det er på den baggrund - at menigheden har fundet Guds barmhjertighed - at disse formaninger skal ses.

2)
I kapitel 6 beskrev Paulus, hvordan den troende er flyttet fra at være syndens slave til at være retfærdighedens slave. I 6,13 siger Paulus så: "Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende". Af den danske bibel fremgår det ikke, at det er samme formulering der ligger bag ved at "bringe" i 12,1 som det er at "stille til rådighed" i 6,13.4

3)
Når de stiller deres legemer til rådighed for Gud, så gør de det modsatte af de mennesker, Paulus beskriver i 1,24: "de indbyrdes vanærede deres legemer". I 6,12 formaner han læserne til ikke at lade synden herske i deres dødelige legemer, og i 8,13 skal de ved Åndens hjælp dræbe legemes gerninger.

Dermed tegner Paulus et billede af to verdner i kontrast: Én verden hvor man vanærer sine legemer, og en verden, hvor man - fordi man har fundet barmhjertighed - stiller sit legeme til rådig for Gud.
Det er på den baggrund romerne nu skal bringe deres legemer som et helligt offer.

Romerbrevet: Intro

Et af mine ynglingeskrifter i NT er Romerbrevet. Jeg er i den heldige situation, at jeg har det som fag på mit arbejde, så jeg forsøger at føre eleverne ind i tankerne i dette fantastiske skrift. Jeg vil forsøge at lave et par blogindlæg der handler om romerbrevet. I første blogpost skal vi se lidt på opbygningen af brevet.
Så langt jeg kan se falder brevet i fire hoveddele (ud over indledning og afslutning)


1,1-15 Indledning
1,16-4,25 Guds retfærdighed ved tro
5,1-8,39   livet i lyset af Guds retfærdighed
9,1-11,36 Israels plads i Guds frelseshistorie
12,1-15,13 Livet i lyset af Guds frelse
15,14-16,27 Afslutning


De danske kommentarer opdeler det typisk lidt anderledes, men der er gode grunde til at se et brud mellem 4,25 og 5,1. For det første står 5,1 som en formulering, der skal til at trække konsekvenser af det forudstående. For det andet vil en nærmere analyse af teksterne afsløre at nøglebegreberne skiftes ud, og for det tredje fremstår 5,1-8,39 som en enhed, der begyder og slutter med samme tema (livet i lyset af herliggørelsen).


Ud over at Paulus har struktureret brevet meget tydeligt, er det også klart, at der er nogle "tråde" der går igennem brevet, og dem skal jeg forsøge at pege på i de næste blogindlæg. 

Hvordan skal man læse brevet? I lutherske sammenhænge har det ofte været læst som en form for minidogmatik.  Men er det den nødvendigvis den måde man får mest ud af brevet? I den teologiske forskning har der været forsøgt en del andre læsemåder, og der er ingen tvivl om, at nogle af dem forekommer helt ”skæve”, mens andre faktisk giver et udbytte når det gælder læsningen af brevet. Der kan peges på i hvert fald følgende tilgange til brevet[1]:

Socialvidenskablig læsning

Udgangspunktet hér er at finde og forstå den socialhistoriske baggrund for brevet[2]. Udgangspunktet er, at romerbrevet ikke er en tidløs traktat, men har rødder i den samtid det er skrevet i. En mulighed er at tage udgangspunkt i de konflikter som man anser for et universelt element i menneskelige samfund.  For romerbrevets vedkommende handler det fx om en etnisk spænding, der giver sig udtryk i modsætningen mellem jøder og hedninger. Denne læsning er på mange måder en diametral modsætning til dogmatiske læsninger, der ikke tager højde for temporaliteten[3]. En af de helt store vanskeligheder for læsningen er, hvis den bliver til en totalitetsforklaring.

Intertekstuel læsning

Udgangspunktet for denne type læsninger er, at Paulus som jøde, havde sine tanker dybt rodfæstet i den jødiske bibel. Da Paulus skrev, har han haft flere ”ekkoer” af bibeltekster i hoved, som har påvirket hans måde at skrive på. En af udfordringerne for denne metode er, at det kan være vanskeligt at bestemme, om der er et ”ekko” i en given tekst[4]. Samtidig kan man vanskeligt lade denne læsestil stå alene, da det ikke er alle tekster hos Paulus der har ”ekkoer” af GT[5]. 

Narrativ læsning

Udgangspunktet for denne type læsning af romerbrevet er, at Paulus har en ”større historie” i hoved, når han skriver, som er med til at kontrollerer hvad han skriver. Denne ”historie” hører sammen med et ”verdensbillede” som kan ”hentes ud” af de forskellige tekster. En af fortalerne for denne læsemåde findes hos N.T. Wright[6]. En af udfordringerne til denne læsning er at spørge, om Paulus tankerækker først og fremmest er logiske argumenter eller det er en logisk historie[7].

Retorisk læsning

Udgangspunktet for denne type af læsning er, at den fokuserer på Paulus strategier til at overbevise sine læsere om sandheden af det han siger[8].

Diskuranalytisk læsning

De diskursanalytiske læsninger er forholdsvis nye. De forsøger at forstå hele kommunikationssituationen. Diskursanalyse handler om at forstå hvordan en given forfater argumenterer.

Dogmatiske læsninger

De dogmatiske læsninger ser langt på vej brevet som en traktat. Der findes flere ældre kommentarer der har denne tilgang. Her forsøger man at få brevet til at passe med det dogmatiske system, man mener Paulus skrev inden for[9].

Jeg tror der er nogle af læsningerne der er mere frugtbare end andre. I de jeg skriver om brevet vil jeg se på brevet ud fra dogmatiske og delvis også narrative vinkler. Nogle få af de andre vil også blivet indraget.

Litteratur

Barton, S.C. «Social-Scientific Approaches to Paul». I Dictionary of Paul and His Letters, redigeret af Gerald F Hawthorne, Ralph P Martin, og Daniel G Reid, 1038. Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 1993.

Jacobsen, Frank. Romerbrevet. Credokemmentaren. København: Credo Forlag, 1991.

Lee, Jae Hyun. Paul’s Gospel in Romans: A Discourse Analysis of Rom 1:16-8:39. BRILL, 2010.

Lenski, R. C. H. The Interpretation of St. Paul’s Epistle to the Romans. Columbus, Ohio: Lutheran Book Concern, 1936.

Moxnes, Halvor. Theology in Conflict: Studies in Paul’s Understanding of God in Romans. Supplements to Novum Testamentum v. 53. Leiden: E. J. Brill, 1980.

Wright, N. T., og N.T. Wright. The New Testament and the People of God. 1. udg. Augsburg Fortress Publishers, 1992.

---

[1] Jae Hyun Lee, Paul’s Gospel in Romans: A Discourse Analysis of Rom 1:16-8:39 (BRILL, 2010), 3–23.

[2] For en introduktion til metoden og eksempler på dens brug se: Barton, S.C., «Social-Scientific Approaches to Paul», i Dictionary of Paul and His Letters, red. Gerald F Hawthorne, Ralph P Martin, og Daniel G Reid (Downers Grove, Ill: InterVarsity Press, 1993), 892–900.

[3] Halvor Moxnes, Theology in Conflict: Studies in Paul’s Understanding of God in Romans, Supplements to Novum Testamentum v. 53 (Leiden: E. J. Brill, 1980), 286.

[4] Lee, Paul’s Gospel in Romans, 9.

[5] Ibid., 11.

[6] se fx: N. T. Wright og N.T. Wright, The New Testament and the People of God, 1. udg. (Augsburg Fortress Publishers, 1992).

[7] Lee, Paul’s Gospel in Romans, 15.

[8] Ibid.

[9] R. C. H Lenski, The Interpretation of St. Paul’s Epistle to the Romans (Columbus, Ohio: Lutheran Book Concern, 1936); Frank Jacobsen, Romerbrevet, Credokommentaren (København: Credo Forlag, 1991).