Paulus' tjenste - og vores.

I bogen "Paul the missionary" sætter Schanabel fokus på Paulus som missionær. I et af bogens afsnit (s.155-208) isolerer han fire aspekter af Paulus' tjeneste for evangeliet.

a) Ideologisk konfrontation
b) Kulturel konfrontation
c) Pastoral trøst
d) Apologetisk konfrontation

Den ideologiske konfrontation består grundlæggende i en proklamation af Jesus som Messias og Herre.
At Jesus er messias har vi "vænnet" os til i den kristne menighed. Vi har næppe mulighed for at forstå hvor meget sprængstof der har været i den proklamation for jøderne. Som messias bragte han Guds rige, og menighedens proklamation er, at en dag vil Jesus vende tilbage som konge over alle.
At Jesus er Herre har for ikke-jøder været en proklamation med et tilsvarende sprængstof. Kejserdyrkelsen i romerriget havde et stort omfang - vi har dokumenteret kejserdyrkelse i mindst 200 byer i lilleasien, og i de store byer var der årligt en festival for kejseren - og proklamationen af Jesus som Herre brage i den grad de kristne på kollisionskurs med den tradition.
Dertil kommer at tanken om "tro på og troskab mod en korsfæstet messias og en jødisk frelser af verden var skandaløs" (189).

Den kulturelle konfrontation opstår i mødet med evangeliets konsekvenser. I 1 Kor 1-4 vender Paulus i lyset af evangeliet op og ned på alle værdier, og i 1 Kor 5 fordrer evangeliet et opgør med hedonistisk livsstil, og i 2 Kor fører det til omsorg for de fattige.

Det pastorale aspekt består i opmuntringen til Jesu efterfølgere. Vi møder det fx i 1 Thess 2,17ff hvor Paulus længes tilbage til menigheden. Om dette arbejder skriver forfatteren: "Det er meget interessant at der er ikke noget eksplicit bevis på at Paulus afsluttede et arbejde i en by på sit eget initiativ" (s.197 min kursivering). Han hjælper menighederne til at forstå deres rolle som "concrete representation fo the "words of live" that they offered to the world (Phil 2:14-16)" (s.200)

Det sidste aspekt er det apologetiske aspekt. Her bruger forfatteren udtrykket apologetisk lidt bredere end vi traditionelt gør. Udgangspunktet er at "Paul reformulated the gospel of Jesus Christ, showing its relevance for the questions that was raised" (200). Det handler fx om: Israels plads i frelseshistorien, Kampen med judaisterne i Galaterbrevet (og noget tilsvarende i Filipperbrevet).

Disse aspekter tror jeg er rigtig gode pejlemærker når vi skal vurdere hvad der er en god ramme for menighedens tjeneste.