Et svar til nyateisterne (II)

Et af indlæggene i bogen "God is good, God is Great" er skrevet af filosoffen Chad Meister (http://chadmeister.com/about/), og det har titlen "God, Evil and Morality".

Indledningsvis vedgår Meister, at en af de største problemer ved Gudstroen er - og har i mange århundrede været - det ondes problem.  Nyasteisten  Sam Harris mener at have løst det problem, slet og ret ved at erkende at Gud enten ikke findes, eller hvis han findes, enten er afmægtig eller ond. Udgangspunktet for denne kritik er at følgende to udsagn modsiger hinanden:
i) Gud findes som et almægtigt, alvidende, og perfekt væsen
ii) Det onde findes

Meister peger indledningsvis på, at i filosofiske kredse - både teistiske og ateistiske - har denne måde sat tænke på være forkastet ud fra tanken om at en almægtig, alvidende og perfekt Gud kunne have grunde til at tillade det onde at findes.
Dertil kommer at selve spørgsmålet rejser et nyt spørgsmål; nemlig hvor kommer begreberne om det gode og onde fra (Hvis ikke jeg husker meget galt har C.S. Lewis også brugt det argument).

Det fører Meister over i den næste overvejelse; Hvordan er moralen opstået? Ny-astisterne er klar over at ateismen fra kristen hold har været anklaget for at være a-moralsk (ikke! umoralsk).og derfor havner en del ateister i en form for objektivt rigtigt og forkert.

Spørgsmålet er - siger nogle nyatister følge Meister - om ikke at de fleste etiske eller moralske statement, som en troende postulerer, kunne være postuleret af en ateist. Svaret på det tager udgangspunkt i skellet mellem at tro at noget er rigtigt eller forkert, og begrunde at noget er rigtigt eller forkert.
Spørgsmålet er, om man kan skabe en moralteori på ateistisk grundlag.  Umiddelbart synes det at ende enten i relativisme eller i utilitarisme (HVad der er bedst for flest mulige)


Traditionen har det ondes problem været et problem for teister, men burde det - ifølge Meister -ikke også være det for ateister. Hvis det onde findes som "objektiv ondskab", så findes der også nogle nogle "objektive moralske værdier" - sagt på en anden måde, hvad er det der går voldtægt, racisme, totur, mord og folkemord noget der er "truly evil" fremfor simpelt "aktiviteter vi ikke kan lide"?

En ateist har flere etiske modeller at vælge mellem: En konsekvensetik eller en pligtetik - men nyateisterne gør, følge Meister, ingen af delene. Nogle af dem gør ingen ting, mens andre binder etikken op på evolutionen.  Dawkins indfører en etik der er bundet delvis op på etikken. Vi hjælper hinanden fordi det tilsidst er med til at hjælpe os selv - og vores gener, til overlevelse - det er en symbiose, hvor begge sider vinder på handlingen.


Men det gør ikke etikken universel, eller forklarer hvorfor mord, eller voldtægt er forkert - Dawkins mener der er moralteorier der er "besides relativism and absolutism" men han forklarer ikke hvikle...

Meister sammenfatter sin kritik af Ny-ateismens moralteori sådan her: "Forsøgt på at anskye moral på en måde, så godt og ondt på den ene side ikke er fuldstændig illusoriske og på den anden side ikke er grundet i en transcendent realitet er nok det mest forvirrende træk ved Dawkin og andre nyateisters skrifter" (s.117)
 

Et svar til nyateisterne (I)

I 2009 udkom essaysamlingen "God is good, God is Great, Why Believing in God is Reasonable and Responsible"
Baggrunden for bogen er den "nye astisme" der breder sig med bøger som Dawkins The God delusion og Harris Letter to a Christian Nation og en del flere. Skydeskiven for den nye ateisme er ikke kristendommen alene men alle former for gudstro.
Det er ind i denne kamp at bogen God is good, God is great skal ses.
Bogen indeholder 14 indlæg fra forskellige ledende teologer og apologeter. Bogen er opdelt i fire hoveddele:3
1 God is
2 God is Great
3 God is Good
4 Why it matters

Ud over de 14 indlæg er der en indledning, et "postscript" og et "appendix".

Forfatterene er hentet fra en bred kreds af fagområder; Astrofysikere, biologer, teologer og filosoffer. Jeg vil i et par efterfølgende indlæg referere nogle af indlæggene fra bogen.

Commentary on the New Testament Use of the Old Testament

Har du nogensinde undret dig over hvordan NTs forfattere bruger GT? Det er der flere igennem kirkens historie der har gjort. Et af de større nyere bidrag til den refleksion er bogen Commentary on the New Testament Use of the Old Testament

Denne bog er en guldgrube for alle der vil have mere ud af deres læsning af NT. Bogen er bygget op efter NTs bøger, og hver enkelt bogs brug af GT. Den er ikke skrevet af én person, men af flere forskellige personer med speciale inden for det pågældende skrift. Fremgangsmåden kan illustreres ved et eksempel:
I Matt 1,23 citeres Es 7,14 (Se Jomfruen skal blive med barn osv). Det analyseres ud fra følgende vinkler

A) Hvad er det for en kontekst citatet indgår i hos Matthæus
B) Hvad er den oprindelige kontekst citatet hører hjemme i.
C) Hvor meget ved vi om, hvordan jøderne forstod det pågældende sted
D) Hvilken version citeres der fra?
E) Hvordan er forfatteren (Her Matthæus) kommet fra det oprindelige citat til at bruge det på den måde han gør?
F) Hvilke teologiske refleksioner ligger der til grund for brugen af teksten?

Der er meget spændende stof at hente i disse overvejelser. Den eneste anke jeg har er, at metoden (Altså pkt A > F) ikke er fuldt helt konsekvent. Det havde givet opslagsværket det sidste løft.
Men uanset det, så er her til mange timers læsning - og mange mange aha-oplevelser. 

Af det som høres....

På nettet findes der faktisk flere gode sider med mp3 prædikener og undervisning. På dansk findes

http://lysetoglivet.dk/


På engelsk findes blandt andet:

http://www.biblicaltraining.org/

BiblicalTraining er et spændende sted, der ser det som sin mission at udruste troende gennem bibelundervisning. Deres mission er formuleret her: http://www.biblicaltraining.org/info/what-we-do. De har bibelundervisning inden for mange bibelske områder; Bibelgennemgange, Troslærer, Kirkehistorie (En luthergennemgang fx), er blandt deres områder. Der er mange times oplæring her!

http://thegospelcoalition.org/resources/category/sermons/audio/#ByName

På The Gospel Coalition kan man blandt andet finde folk som Tim Keller ( Klik her ) og D.A. Carson (Klik her). En af de Carson prædikener jeg selv har fået meget ud af "The Ironies of the Cross" (hør her).

Blandt enkeltkirker kan nævnes:

http://www.marshillchurch.org

Forskellen på undervisnngen fra MarsHill og fx
biblicaltraining.org er at Marshill har en mere prædikende tilgange, hvor
biblicaltraining.org er mere stringent bibelundervisning.


Næsten uanset hvad man skal arbejde med eller lytte til er der noget at hente på et af de fire steder.

Korset i Centrum (II): Markus

Evangelierne er blevet kaldt for lidelseshistorier med lange indledninger. Det er meget rammende. Markus er et evangelium med korset i centrum. Det afslører sig på flere måder, og gælder blandt andet:

i) Selve strukturen i evangeliet
ii) Lidelsesforudsigelserne
iii) Jesu undervisning om discipelskab

iv) Sandsynligvis også i det meget omdiskuterede tema "Messiashemmeligheden".

i) Strukturen i evangeliet

Strukturen i Markusevangeliet understreger også centrealiteten af korset. De sidste 6 kapitler har tydeligvis korset i centrum. En undersøgelse af selve opbygningen fra kapitel 11 til kapitel 16 viser at Markus bruger mere og mere plads og bliver mere og mere kronologisk præcis jo tættere han kommer på korsfæstelsen:

11,12: "Næste dag"
11,19: "Om aftenen"
11,20: "Næste Morgen"
14,1: "Det var to dage før påske"
14,12: "Den første dag under de usyrede brøds fest"
14,17: "Da det var blevet aften"
15,1: "Straks om morgenen"
15,25: "Det var den tredje time, da de korfæstede ham"
15,33: "Og da den sjette time kom, faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time"

15,34: "Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst"

De mest præcise tidsangivelser finder vi altså ved selve korsfæstelsen.

ii) Lidelsesforudsigelserne
Tre gange i evangeliet forudsiger Jesus sin lidelse, død og opstandelse: 8,31ff,  9,30ff og 10,32ff. Den første gang siger Jesus at ....Menneskesønnen skulle lide meget.... Bag dette "skulle" gemmer der sig en guddommelig nødvendighed; Det svarer til hvad Jesus siger i Gethsemane: "Ikke min, men din vilje ske" (14,36).
I den tredje forudsigelse siger Jesus at menneskesønnen skal overgives til hedningerne. I GT var det udtryk for Guds dom, når Israel blev overgivet til hedningerne. Det kan være baggrund for at det er den udtryksmåde Jesus vælger at bruge her.Jesus bliver udleveret til hedningerne som tegn på han er under Guds dom.
Uanset om det sidste er en korrekt læsning så sker der i lidelsesforudsigelserne en klar fokusering på Jesu lidelse, død og opstandelse.

iii) Jesu undervisning om discipelskab
De tre lidelsesforudsigelser efterfølges hver gang af undervisning om tjeneste:

Forudsigelse	Tjenste
Mark 8,31-33	Mark 8,34-38
Mark 9,30-32	Mark 9,33-37
Mark 10,32-34	Mark 10,35-45

Dette er ikke tilfældigt. Ved at knytte disciplenes tjeneste direkte til Jesu død og opstandelse formes der er en forståelse af tjenesten, som en tjeneste der sker i lyset af korset.

iv) Messiashemmeligheden

Udtrykket "Messiashemmeligheden" stammer fra den teologiske verden. Udtrykket dækker over de ejendommelige, at hver gang der er mennesker (eller dæmoner) der opdager hvem Jesus er får de besked på at tie stille. For en uddybende præsentation af problemstillingen se http://en.wikipedia.org/wiki/Messianic_secret. En mulighed er at messiashemligheden skal ses i lyset af Jesu død op opstandelse. Tanken er følgende: Jesus vil forhindre at der spredes et billede af ham som messias, der er uafhængigt af hans lidelse, død og opstandelse. Det der blandt andet taler for det er Markus' bemærkning efter forklarelsen på bjerget hvor det hedder at "Mens de gik ned fra bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde." (9,9).

Det er fire eksempler på, at Markusevangeliet har korset  centrum.

Til videre læsning:

http://da.wikipedia.org/wiki/Markusevangeliet
http://www.theopedia.com/Gospel_of_Mark

Korset i Centrum (I)

Da jeg gik i Gymnasiet og var aktiv i KFS var der en landsleder der formulerede KFSs vision som "En horisont på 360 grader med korset i centrum" (sådan tror jeg nok formuleringen var). Den sætning har brændt sig fast i mit sind, og her 17-18 år efter lever den endnu - Nogle af de spørgsmål jeg stiller mig selv er: hvad betyder det? Hvad betyder det for vores Tækning? Hvad betyder det for vores tro? Hvad betyder det for vores tjeneste?

Udtrykket "Korset i centrum" betyder ikke, at det eneste der skal tales om i menigheden er korset, forstået på den måde, at vi ikke skal tale om tjeneste, nådegaver, osv. Men det betyder at talen om tjenester, nådegaver, osv skal ses i lyset af, og sammenhæng med korset. Hvad jeg mener med det bliver forhåbentligt tydeligere i senere indlæg.

Det er gået op for mig, at Ny testamentes forfattere udfolder "Korset i Centrum" ud fra lidt forskellige vinkler, og skal i tre kommende indlæg (hen ad vejen) vise hvordan Korset er i centrum hos hhv Paulu, og hos Markus. Jeg vil dog begynde med Markus. Det findes her

Kristusfornægtelse for fuld udblæsning (II)

Et af de substantielle indlæg i bogen The empty tomb - Jesus beyond the Grave - er Richard C. Carriers "The Spiritual Body of Christ and the Legend of the Empty Tomb". Carrier er historiker og er fortaler for den nye ateisme.

Udgangspunktet for Carrier (RC) er at den ide om opstandelse, som kristendommen begyndte med var en anden end hvad vi mener med opstandelse i dag. De første Kristne mente, at Jesu "sjæl" blev taget op til himlen og iklædt en ny krop, og at hans gamle krop forblev i graven for altid.

Dette udviklede sig så med en metaforisk brug af den "tomme grav" hos Makus. Dette blev så sidenhen misforstået af de kristne så det kom til at betyde "fysisk opstandelse".

Baggrunden er så jøderne - og dermed også de første kristne - havde en "to-legeme" tanke, hvor det første legeme forblev i graven, og menneskets sjæl blev iført et nyt legeme. Carrier opsummere det således: "the earliest Christians would have believd Christ had really been raised, and raised bodily, even as his earthly body continued to rot in its tomb" (s.106).

1) RC's første argument er der i jødedommen fandtes en "to-legeme-tanke", hvor der blev lagt ét legeme i graven og et andet blev ført til himlen. Her henviser han til Jøden Filon der faktisk havde en to legeme tanke - og slutter så "We see here that one prominent Jewish intellectual, who lived at the very same time as Jesus and Paul, belived in a purely spiritual salvation" (s.111). Det samme finder han i Jusefus' beskrivelse af Qumran menigheden.

2) Det næste argument er, at når nu Paulus opererer med en krop-sjæl modsætnig, og vi ikke skal leve "kødeligt", så må det betyder at Paulus fornægter det kropslige, og hylder det åndelige (s.118).

3) Dette argument videreføres, så at udtrykket "Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme (1 Kor 15,44) skal oversættes "A Biological body is sown, a spiritual body is raised" (p.127), og underbygges med modsætningen mellem et sjælelig og åndeligt menneske i 1 Kor 2,1ff.

Denne læsning viderefører han så til 2 Korintherbrev hvor han mener at finde samme to-legeme tanke i kapitel 5.

4) Der er - ifølge Carrier - to tekster hos Paulus der -tilsyneladende - modsiger ham. I Rom 8,11 siger Paulus at "Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer." og Rom 8,23 som siger "Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning". Men det løser sig på følgende måde:

Rom 8,11 handler slet ikke om opstandelsen i fremtiden, men om levendegøreslse her og nu (149). Og Rom 8,23 skal læses i lyset af to-legeme-tanken. legemets forløsning er forløsning fra legement, så vi kan komme i en splinter nyt legeme. Muligvis er det ikke sagssvarende - vedgår Carrier - og skriver så i en note (n. 220): "Or Perhaps not: Romans was not actually written by Paul, but Tertius (Rom. 16:22), and we cannot be entirely certain whether Tertius took dictation of every single word or merely wrote in Paul's name from notes or oral instruction"

Den næste del af Carriers indlæg handler så om hvordan troen på den fysiske opstandelse opstod - men det lader jeg i første omgang ligge, og ser på spørgsmålet: Troede Paulus på der var en sammenhæng mellem det legeme der blev lagt i jorden og det legeme der opstod?

Et Modsvar

1) Romerbrevsteksterne

Jeg skal her forsøge at kritiserer Carriers indlæg, og jeg vil begynde bagfra i argumenterne, og se på Romerbrevet. Min forudsætning for det følgende er at Paulus rent faktisk mener det han skriver i brevet, og at der er en indre konsistens i brevet, som er vigtig at få med. Før vi ser lidt nærmere på kapitel 8, så vil jeg gerne pege på nogle sammenhænge med hvad Paulus tidligere i brevet har skrevet, og hvad han umiddelbart efter skriver.

Det første man skal bemærke sig er at Paulus skriver i en skabelsesteologisk ramme. Gud har skabt verden og den er faldet, men stadig Guds verden. Begrebet verden har hele vejen igennem brevet et positivt indhold (Se Rom 1,19-25). Det samme gælder begrebet "skabning" der i 1,25 tydeligvis er Guds skabning, selv om den er kommet på en gal plads.

I 4,13f bestemmes de troendes arv som "Verden". Disse positive bestemmelser klinger klart med i kapitel 8.

I 8,21 taler han om en befriet skabning, og det modsvarer den forvrede skabning i kapitel 1 -og her er det værd at bemærke sig at der er tale om befrielse af skaberværket, fra den forgængelighed det var blevet underlagt.

Der er en parallelitet her mellem befrielsen af legemet, og befrielsen af skaberværket, og hvis befrielsen af legemet fører til et nyt legeme, hvad fører befrielsen af skaberværket så til? Og Hvorfor sætter Paulus det ind i konteksten af den første skabelse og det efterfølgende syndefald (8,21). Dermed ender argumentet i det absurde: Det fysiske skaberværk skal befries - men til hvad? Det svarer Carrier ikke på.

En anden tekst som Carrier - set fra min synsvinkel - kommer meget let omkring er Fill 3,21. Der står "Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt". Her er det ikke noget at rafle om: "det" i verset peger tilbage på "legeme". Det skal få skikkelse....

Dette vedgår Carrier mener siger at det kan se ud som om det er transformation af legemet, frem for udskiftning af legemet, men "when Paul clarifies exactly what he means in 1 Corinthians 15,we find a much more precise doctrine". (s.119).

2) Det sjælelige og åndelige legeme i 1 Kor 15.

Carries stærkeste kort er for mig at se formuleringerne i 1 Kor 15 om det sjælelige og åndelige legeme. 15,44 siger: " Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme". Hvis disse begreber først og fremmest er materiale udtryk, så kan Carrier have ret. I det efterfølgende citerer Paulus fra 1 Mos 2,7 om Adam der blev en levende sjæl. Bemærk at det ikke siger noget om hans "materiale" eftersom det er et udtryk der siger noget om at Gud blæste liv i noget allerede eksisterende.

I lyset af 2,14 udtrykker de to udtryk "sjælelig" "åndelig" ikke materiale størrelse med udtrykker en åndelig kvalitet ved mennesket.

I lyset af vers 15,53ff er det for mig at se også vanskeligt efter som forvandlingen (v.52) betyder at det dødelige iklædes udødelighed og forgængelige iklædes uforængelighed.

Endelig: Hvis det ikke er vores dødelige legemer der iklædes udødelighed, i hvilken forstand kan Paulus så proklamere at døden opsluges til sejr? Døden er der i princippet stadig - for vort gamle legeme?

3) Der er en konsekvent forveksling af kødelig og kropslig i Carriers indlæg.

Kropslig og kødelig er ikke det samme for Paulus. Det Kropslige er kun et "problem" for så vidt synden for lov til at regere i det. i Rom 6,12 siger Paulus at "Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så i adlyder dens lyster". Bemærk her: det er synden - ikke kroppen - der er problemet!

Disse overvejelser gør for mig at se at det er vanskeligt at hævde, at Paulus ikke ser en sammenhæng mellem vores nuværende legeme og opstandelseslegemet.

Kristusfornægtelse for fuld udblæsning (I)

Bogen "The Empty Tomb, Jesus beyound the Grave", der er redigeret af Robert M. Price og Jefferay J. Lowder er kristusfornægtelse for fuld udblæsning.

Den er en samling af artikler skrevet over en årrække på cirka ti år, der alle har det til fælles at de vil lade Jesus ligge hvor han ligger - nemlig i en grav i Jerusalem.

Bogen tager en række indvendinger op imod tanken om Jesu opstandelse. Nogle af indlæggene er temmelig seriøse, og fortjener et modspil - det kommer der i et par efterfølgende indlæg.

Johannes Åbenbaring: Opbygning

Skal man forstå Johannes Åbenbaring er det nødvendigt at have en forståelse af hvordan skriftet er bygget op. Men at forstå det er en vanskelig opgave, og der er stort set ikke nogen enighed om skriftets struktur.
Skriftet er ment til oplæsning (Jf 1,1-3) og det gør at man må forvente at man kan identificere nogle til der strukturerer skriftet. En af de formuleringer der er prægnante er udtrykket "i Ånden":

i 1,10 siges det: "På Herrens dag blev jeg grebet af Ånden"
i 4,2 siges det "Straks blev jeg grebet af Ånden"
i 17,3 sige det "Og den (Englen) førte mig i Ånden"
i 21,10 siges det "Og englen første mig i Ånden"

At denne inddeling ikke er helt til hest fremgår også af at den passer godt ind i konteksten. I 1,10 kommer den efter den indledende del af bogen, der slutter med en nådeshilsen. I 4,2 kommer den efter at de syv menighedsbreve er afsluttet. I 17,3 kommer den efter afslutningen af de syv skåle, og i 21,10 kommer den efter afslutningen af en række udsagn der er bundet sammen af "og jeg så". Det giver indledningsvis følgende opdeling:

1,1-8 Indledning
1,10-3,21: Første hoveddel: Menighedsbrevene
4,1-16,21: Anden hoveddel: Sejl, tegn og skålsyner
17,1-21,8: Tredie hoveddel: Dommen over Babylon, derefter nyskabelse
21,9-22,5 Fjerde hoveddel: Det nye Jerusalem
22,6-21: Afslutning

Den nærmere opdeling af første hoveddel giver sig selv, eftersom den stort set følger de syv menighedsbreve. Men hvad med anden hoveddel?

I 6,1 begynder åbningen af "de syv segl", og i 8,6 begynder basunerne at lyde. I 12,1 fortælles hvordan "et stort tegn viste sig på himlen". I 15,1 fortæller Johannes at han ser "et andet stort forunderligt tegn". Det tyder samlet set på en opdeling af det andet syn der ser sådan ud:

4-5 Tronsynet
6-8,5 De syv segl åbnes
8,6-11,9 De syv basuner lyder
12,1-14,20 Et stort tegnsyn
15,1-16,21 Et stort tegnsyn


Det næste syn løber fra 17,1-21,8, Det kan opdeles i to store dele:

17,1-19,10 Dommen over den store skøge
19,11-21,8 Jesu genkomst, krigen, 1000årsriget, dommen og nyskabelse

Det sidste store syn løber fra 21,9-22,5. Det indeholder en "rundvisning" i det nye Jerusalem, der begynder med at Johannes ser byens mur, porte, materialer og størrelse (v.11-21), og derefter (v.22-22,5) ser noget af det der er (og ikke er) i byen. Opdelingen er således:

21,9-21: Byens form og materialer
22,22 - 22,5 Byens indhold

I 22,6 begynder afslutningen på skriftet der varer frem til 22,21.

Johannes Åbenbaring: Hvad er pointen?

Skriftet "Johannes Åbenbaring" har været - og er - et gådefuldt skrift, og alene det gør, at mange kristne har et ambivalent forhold til skriftet. Jeg vil skrive et par indlæg, hvor jeg reflekterer lidt over, hvordan vi finder meningen med dette skrift. Det første kommer til at handle om skriftets opbygning.

Paulus' tjenste - og vores.

I bogen "Paul the missionary" sætter Schanabel fokus på Paulus som missionær. I et af bogens afsnit (s.155-208) isolerer han fire aspekter af Paulus' tjeneste for evangeliet.

a) Ideologisk konfrontation
b) Kulturel konfrontation
c) Pastoral trøst
d) Apologetisk konfrontation

Den ideologiske konfrontation består grundlæggende i en proklamation af Jesus som Messias og Herre.
At Jesus er messias har vi "vænnet" os til i den kristne menighed. Vi har næppe mulighed for at forstå hvor meget sprængstof der har været i den proklamation for jøderne. Som messias bragte han Guds rige, og menighedens proklamation er, at en dag vil Jesus vende tilbage som konge over alle.
At Jesus er Herre har for ikke-jøder været en proklamation med et tilsvarende sprængstof. Kejserdyrkelsen i romerriget havde et stort omfang - vi har dokumenteret kejserdyrkelse i mindst 200 byer i lilleasien, og i de store byer var der årligt en festival for kejseren - og proklamationen af Jesus som Herre brage i den grad de kristne på kollisionskurs med den tradition.
Dertil kommer at tanken om "tro på og troskab mod en korsfæstet messias og en jødisk frelser af verden var skandaløs" (189).

Den kulturelle konfrontation opstår i mødet med evangeliets konsekvenser. I 1 Kor 1-4 vender Paulus i lyset af evangeliet op og ned på alle værdier, og i 1 Kor 5 fordrer evangeliet et opgør med hedonistisk livsstil, og i 2 Kor fører det til omsorg for de fattige.

Det pastorale aspekt består i opmuntringen til Jesu efterfølgere. Vi møder det fx i 1 Thess 2,17ff hvor Paulus længes tilbage til menigheden. Om dette arbejder skriver forfatteren: "Det er meget interessant at der er ikke noget eksplicit bevis på at Paulus afsluttede et arbejde i en by på sit eget initiativ" (s.197 min kursivering). Han hjælper menighederne til at forstå deres rolle som "concrete representation fo the "words of live" that they offered to the world (Phil 2:14-16)" (s.200)

Det sidste aspekt er det apologetiske aspekt. Her bruger forfatteren udtrykket apologetisk lidt bredere end vi traditionelt gør. Udgangspunktet er at "Paul reformulated the gospel of Jesus Christ, showing its relevance for the questions that was raised" (200). Det handler fx om: Israels plads i frelseshistorien, Kampen med judaisterne i Galaterbrevet (og noget tilsvarende i Filipperbrevet).

Disse aspekter tror jeg er rigtig gode pejlemærker når vi skal vurdere hvad der er en god ramme for menighedens tjeneste.