Hvor var Jesus? – et indspil fra Hebræerbrevet

Jeg har brugt lidt krudt på at diskutere sprog og kristologi med biblen.info – men på en eller anden måde skal vi have hævet os op over hvad småord betyder. Spørgsmålet er, om vi kan komme ud over dette sproglige halløj, for vi kan komme til at kaste med grammatiske sten, hvilket som bekendt er en udfordring, hvis man selv bor i et glashus (om det så er biblen.info eller mig, der bor i glashuset skal jeg lade være usagt). Derfor skal vi nu se lidt på Hebr 10,4-5. Den danske tekst hedder:

”Derfor siger han, da han træder ind i verden: Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have, men et legeme har du beredt mig;”. Der er to interessante spørgsmål her: 1) Hvad betyder "verden" 2) Hvad betyder "træde ind i"?

1) Hvad betyder "verden"?

Det interessante i denne sammenhæng er ordet at han træder ”ind i verden”. Forfatteren bruger ordet verden fem gange i sit skrift: 4,3 og 9,26 hvor han taler om tiden fra verdens grundlæggelse. I 11,7 taler han om, at Noa dømte verden. Denne tekst er interessant, fordi den vanskeliggør at verden er det samme som ”den kommende verden”, som forfatteren taler om i fx 2,5. Det samme gælder 11,38. Derfor synes sproget i skriftet som helhed at tale for at det er ”verden” normalt forstået der tales om her.

En oversigt ser sådan her ud:

4,3	fra verden blev grundlagt.
9,26	for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt
10,5	Derfor siger han, da han træder ind i verden
11,7	ved denne tro bragte han (Noa) dom over verden
11,38	de var for gode til denne verden

Det peger rimeligvis på, at med ”verden” tænker forfatteren på denne fysiske verden, og at det er den Jesus i 10,4 træder ind i.

 

2) Hvad betyder ”Træde ind i ” (εἰσέρχομαι)?

Hebr 10 taler om at Kristus ”trådte ind i” verden. Udtrykket ”trådte ind i” bruges lidt forskelligt i brevet, og vi skal se lidt på de forskellige steder her;

Tekst	Hvem	Hvor træder han/det/de hen?
6,19	Håbet	Ind bag forhænget
6,20	Jesus	Bag forhænget (ὅπου peger tilbage)
9,12	Jesus	Ind i det allerhelligste
9,24	Jesus	Ind i helligdommen
9,25	Ypperstepræsten	Ind i helligdommen
10,5	Jesus	Ind i verden

På den måde kommer Jesus til at ”træde ind” to steder:

A. Verden (10,5)

B. Himlen helligdommen/Det allerhelligste (6,20 9,12.24)

Hvordan hænger de to bevægelser sammen? Først har vi en bevægelse der hedder: Himlen -> Verden (10,5). Derefter har vi en bevægelse der hedder -> helligdommen. Det underbygger den tofasede kristologi, jeg tidligere har argumenteret for findes i brevet[1]. Ellers bør man komme op med en anden forklaring på hvad det vil sige at “træde ind i verden”

3) Hvornår trådte han ind i verden? 

Men der er så en ting mere vi skal have styr på; Er denne ”indtræden i verden” fortid eller fremtid i forhold til forfatteren? Hvis den er fremtid, så hjælper det ikke ret meget, for så er det ikke en støttet til mit synspunkt.  Her mener jeg, at logikken i vers 8 til 10, der er en udlægning af citatet i vers 4-7 taler klart for en handling, ligger i fortid i forhold til læseren. I forlængelse af forfatteres understregning af forskellen mellem ofringer, og at gøre Guds vilje (v.6 og v.7) siger han så

”efter hans vilje er vi blevet helliget ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret en gang for alle” (10,10). Dermed ligger ofringen af legemet forud for helligelsen, og dermed er den indtrædelse i verden, der er talt om i vers 5 sket forud for den helligelse der er tale om i vers 10. Så det kan ikke være “genkomst” han refererer til her.

Så Jesus trådte først ind i verden, dernæst ind i himlen. Disse to begivenheder ligger forud i tid for forfatterens erklæring af, at være blevet helliget 

---

[1] http://blog.maymann.net/2013/11/tofaset-kristologi-eller-kolaps.html

Betyder ”Igen” ”Igen”?

Betyder ”Igen” ”Igen”?

I Hebr 9,28 hedder det at Kristus ” vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld”.

Hvis man, som Biblen.info hævder, at Hebræerbrevet ikke mener at Jesus har været menneske, så kan han jo ikke komme anden gang. – Og det siger teksten så heller ikke, hvis man skal tro biblen.info. Sagen er nemlig den, ifølge biblen.info så kan det ord der er oversæt med ”igen” nemlig også betyde ”følgende”. Argumentet er følgende[1]:

”I dette tilfælde er oversættelsen ganske vist i overensstemmelse med de fleste andre Bibeloversættelser, men sagen er, at selvom "ex deuterou" (og "to deuterou") kan betyde "anden gang", kan det også betyde "derefter". Det ser vi i Judas 1,5: »hvorledes Herren først frelste sit folk ud af Egypten, men senere (to deuterou) udryddede dem«. Her kunne Bibelselskabet ikke drømme om at skrive, at Gud dræbte hele sit folk igen.”

Altså ordet deterou kan både betyde ”anden gang”, men det kan også betyde ”derefter”. Og det er sådan set næsten rigtigt. Oversættelsen i Judas 1,5 er jeg enig i. Det giver ikke mening at oversætte Judas 1 med ”igen”. 

Men der er en afgørende forskel mellem Judas 1 og Hebræerbrevet, og den forholder biblen.info sig ikke til.

 Godt nok lægger Biblen.info op til, at der står ”to deuterou”. Men det gør der rent faktisk ikke. Der står ikke u til sidst, men n. Det er en akkusativ og ikke en genitiv. Her er første problem. For på græsk er det sådan at ord der står i akkusativ ofte handler om tid, og derfor er det korrekt at oversætte Judas med ”senere”.

Når det har en anden form her (genitiv), så er det fordi det står sammen med en præposition foran (ex). Og så kan man ikke uden videre antage, at det betyder det samme. Biblen.info kan forstås sådan at brugen med præpositionen er lige meget – men det en udokumenteret påstand.

Anden gang?

Her vil biblen.info sandsynligvis sige at jeg leger med sproget, og for at undgå den anklage, så lad os se på, hvordan ”ek deterou” bliver brugt i NT; Her er det vanskeligt at nogle af stederne skal oversættes med ”senere”;

			Hvis Biblen.info har ret
Apg 11,9	ἀπεκρίθη δὲ φωνὴ ἐκ δευτέρου ἐκ τοῦ οὐρανοῦ	For anden gang talte røsten fra himlen	Derefter/senere talte røsten fra himlen
Joh 9,24	Ἐφώνησαν οὖν τὸν ἄνθρωπον ἐκ δευτέρου	De tilkaldte så for anden gang manden,	De tilkaldte så manden derefter
Apg 10,15	φωνὴ πάλιν ἐκ δευτέρου	Så lød røsten igen til ham, for anden gang	igen lød derefter
Mark 14,72	εὐθὺς ἐκ δευτέρου ἀλέκτωρ ἐφώνησεν	I det samme galede hanen anden gang.	Staks  derefter lød røsten (!)
Matt 26,42	πάλιν ἐκ δευτέρου ἀπελθὼν προσηύξατο λέγων	Atter, for anden gang, gik han bort og bad	Igen, følgende, gik han bort og bad.

Det er vanskeligt ikke at forstå disse som ”anden gang”. 

Ser man Liddel-Scotts store ordbog over det græske sprog, så angiver den også ”for the second time” for ” ek deterou”, med henvisning til Mark 14,72 og Dioscorides. 

BDAG angiver også at det betyder ”for the second time” med henvisning til ”Diosc. 5, 41; Galen, CMG VII 159, 15 al.; PTebt 297, 19; PHolm 1, 32; Jon 3:1; Jer 1:13; 1 Macc 9:1; JosAs 14:6; 4 [6] Esdr [POxy 1010]; Jos., Ant. 6, 94; TestAbr A 7 p. 84, 9f [Stone p. 16]; Ath. 32, 3 [Resch, Agrapha 137]“

Sprogligt er den mest sandsynlige oversættelse “anden gang”.

Konteksten

Biblen.infos stærkeste kort er for mig at se konteksten. Han skriver

Hebræerne 9,27Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes,
Hebræerne 9,28sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.

Stillet sådan op, er det vanskeligt at se, hvorfor ”anden gang” ikke skal oversættes ”derefter”. Men der er lige et par ting, som i givet fald skal forklares.

I vers 27 er jeg helt enig i, at det skal oversættes ”derefter”. Men det er også et helt andet ord der ligger bag den græske tekst. Det er formuleringen ”meta tauta”. Hvis forfatteren ønskede at understrege den sammenhæng så havde han sandsynligvis fastholdt ”meta tauta” til at angive rækkefølge. Det er i hvert fald sådan han gør andre steder i skriftet (4,7.8 10,15.22, 10,26). 

Hvis han havde ønsket at angive rækkefølge havde han sandsynligvis brugt den formulering, han normalt anvender for at angive tidsrækkefølge. Det betyder, at biblen.info skal komme med et godt bud på, hvorfor hebræerbrevet ikke bare fastholder ”meta tauta” men går over til ”ek deterou”, når ”meta tauta” er den normale måde, hvorpå han angiver rækkefølge i skriftet? Det kunne jo være fordi, det netop ikke var rækkefølge han ville angive.

---

[1] http://www.biblen.info/Indre-mission-nt.htm