Her kommer endnu en
lille note om 2 Korintherbrev. Denne gang om at være ”I Kristi triumftog”
Den første pointe vi skal se lidt på opstår ved en
sammenligning af en passage fra hhv første og andet korintherbrev. I 1 Kor 1,18
taler Paulus om ”ordet om Korset” og i 2 Kor 2,14-16 taler han om at være i Kristi
triumftog. Sat op ved siden af hinanden ser det sådan ud:
|
2 Kor 2,14-16
|
1 Kor 1,18
|
|
Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt
lader os udsprede kundskaben om ham som en duft.
For vi er Kristi vellugt for Gud
blandt dem, der frelses, og
blandt dem, der fortabes
for dem, der fortabes, en duft af død til død
for dem, der frelses, en duft af liv til liv.
Og hvem duer til det?
|
For vel er ordet om korset
en dårskab for dem, der fortabes,
men for os, der frelses, er det Guds kraft
|
Der er flere interessante paralleller mellem de to tekster[1];
For det første opdeles verden i to grupper: ”Dem, der frelses” og ”dem der
fortabes”. Dernæst er der den pointe at Prædiken i 1 Kor 1 og Paulus’ liv i 2
Kor svarer til Kristi kors. Endelig tjener ”ordet om korset” og ”Vi er Kristi
vellugt” samme funktion. Hovedpointen er, at Paulus’ tjeneste formes
af hans budskab.
Kristi triumftog
I 2 Kor 2 beskriver Paulus hvordan han føres i Kristi
triumftog. Baggrunden for billedet er det romerske sejrsoptog[2].
Forrrest gik Senatet efterfulgt af
musikfolk og noget af krigsbyttet. Så kom fløjtespillere og en vid okse der
skulle ofres i templet. Derefter kom nogle fanger fra det erobrede område.
Forrest gik generalen. Formålet med en sådan procession var dobbelt; Dels
skulle det udtrykke tak til den gud som havde givet dem sejr, og for det andet
skulle det forherlige den general der havde opnået sejren.
I det lys rejser der sig to spørgsmål ud fra 2 Kor 2; Den
kamp, hvor soldaterne har tabt og er blevet taget til fange, går forud for triumftoget[3];
Hvad er det for en kamp som billedet refererer til? Hvor i sejrsoptoget befinder
Paulus sig?
Pladsen i optoget
Sagen er den at normalt når man taler om at ”blive ledt i
triumftog” så er det den sporbrug der bruges om de overvundne soldater. Det har skabt en del forvirring i forskningen.
For kan man forestille sig, at Paulus placerer sig selv blandt de besejrede
fanger, frem for blandt de sejrende krigere[4].
Umiddelbart virker det besynderligt, men hvis man begynder at se lidt nærmere
på Paulus’ beskrivelse af mennesker før de kommer ti tro, så er et grundtræk at
de er Guds fjender[5].
Paulus rolle i optoget
Samtidig med at Paulus er en fange i optoget, har han også
en aktiv rolle. Gud lader kundskaben om Kristus blive spredt som en duft gennem ham[6].
Guds fanger er samtidig Guds evangelister.
Dette sker altid og alle steder.
Kampen der førte til
optoget
Hvad er det for en kamp, som der er gået forud for optoget?
Det mest oplagte er, at det er hans egen omvendelse, som Paulus i givet fald
beskriver som at Gud har overvundet ham. I andre af hans breve taler han om, at
der før omvendelsen findes en krigs-lignende tilstand mellem Gud og mennesker (Rom 5,10
11,28), hvor Gud og mennesker er fjender. Det er måske denne
tilstand, som Gud har nedkæmpet da Paulus kom til tro.
Litteratur
Hafemann, Scott J. Suffering and ministry in the
spirit: Paul’s defense of his ministry in II Corinthians 2:14-3:3. Grand
Rapids, Mich: W.B. Eerdmans, 1990.
Harris, Murray J. The
Second Epistle to the Corinthians: a commentary on the Greek text. The new
international Greek Testament commentary. Grand Rapids, Mich. : Milton Keynes,
UK: W.B. Eerdmans Pub. Co. ; Paternoster Press, 2005.
[2] Harris, The Second Epistle to the Corinthians,
243; Hafemann, Suffering and ministry in the spirit, 19–34.
[3] Dette
temporale skel mellem sejren og triumftoget finder vi fx i beskrivelsen i Koll
2,15.
[4] Se de forskellige forslag i:
Hafemann, Suffering and ministry in the spirit, 18f.
[5] Ibid., 32 peger på: Rom 5,10
11,28 Fill 3,18.
[6] Den græske
formulering viser at Paulus er den der handler her: Gud udspreder duften gennem dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar