Tofaset kristologi - eller kolaps?

Hvor passer Hebræerbrevet ind i den kristologiske udvikling ifølge biblen.info. Hebærerbrevets forfatter – mener – ifølge biblen.info - ikke at Jesus på noget tidspunkt har været på jorden. Det bruger han 8,4 til at fastslå. Der står[1];

”Hvis han nu var her på jorden, ville han ikke engang være præst, da der allerede er andre, som frembærer gaverne efter loven. ”. Denne oversættelse anker biblen.info imod. Han udlægger verset på følgende måde: ” Hvis han var på jorden, ville han ikke være præst. Men det er han netop ikke. Hele pointen i Hebræerbrevet er, at Jesus er ypperstepræst oppe i himlen i det sande Åbenbaringstelt. Jesus' offer, blod, forløsning, den nye Pagt og så videre og så videre, sker oppe i Himlen. I de 13 kapitler, der svælger i Jesus' offer, er der ikke et ord om det jordiske Jerusalem, Golgata eller påske.”

Han anker imod at man forstå ”nu” som temporalt. Lad os se lidt nærmere på teksten. Den græske tekst læser:

” ei men gar ên epi gês oud an ên iereus ontôn tôn iereôn tôn prospherontôn kata ton nomon ta dôra”

Her vælger de fleste oversættelser at oversætte i retning af ”Hvis han var på jorden ville han ikke….”. Biblen.info skriver så:

”Rent grammatisk kan det betyde, at hvis Jesus var på jorden her og nu, ville han ikke være præst. Og det kan betyde, at hvis Jesus havde været på jorden i en bestemt tidligere situation, ville han dengang ikke have været præst. Begge dele er lige mulige rent grammatisk set” Føj hertil at Hebræerbrevet undertreger, at Jesus bragte et offer ”I himlen”,  og at der en forskel mellem Jesu offer og de jordiske præsters offer, så er konklusionen klar: Jesus har aldrig været på jorden.

Men er det nu så enkelt? Hvis man ser på det første han skriver – altså om det grammatiske, så er vi enige. Begge dele er mulige. Men hoppet fra det andet argument – at Hebr bragte et offer i himlen -  og så til at ”Jesus har aldrig været på jorden” er tvivlsom.  Det taler følgende imod:

En præst og hans kvalifikationer

I Hebr 2,14ff taler forfatteren om, Jesus som præst. Udgangspunktet er i vers 14 at børnene er af ”kød og blod”, og at Jesus derfor ”måtte blive som de”. Det er vanskeligt ikke at forstå ”blive som de” her som at han får del i ”kød og blod”.

I 5,1 hedder det at ”Enhver ypperstepræst tages blandt mennesker” . I lyset af det er det vanskelligt ikke at forstå ” ἐν ταῖς ἡμέραις τῆς σαρκὸς αὐτοῦ” i 5,7 som noget det handler om  hans liv på jorden.

Juda stamme og Levis stamme

I kapitel 7 bruger forfatteren plads på at vise, hvilken slags præst Jesus er. I vers 14 siger forfatteren ”Det er jo en kendt sag, at vor Herre er af Judas stamme, og Moses har ikke sagt noget om præster af denne stamme.” I sammenhængen er det tydeligt at det normale præstedømme kommer fra ”Levis” slægt (7,5ff). Hvordan skal man forstå at Jesus er af Juda stamme, hvis Jesus ikke har været menneske.

Hvornår blev Jesus præst?

Et afgørende spørgsmål for at forstå Hebræerbrevets kristologi er at spørge, hvornår Jesu præstefunktion begyndte? Det kan virke som et mærkeligt spørgsmål, men væsentligt for at forstå brevet. I 5,8-10 hedder det: ”Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis. ”

Rækkefølgen her er vigtig: Søn > Lydighed > Nået målet > Årsag til frelse > Kaldt Præst.

Altså: Først lydig søn, dernæst præst.

Det passer også med tankerækken i 2,14ff. I vers 17 er Hensigten med at han bliver ”som sine brødre” at han kunne blive en ypperstepræst.

Det samme argument findes i kapitel 7. I vers 28 skriver forfatteren: ” For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet.”. Her er det vigtigt lige at få rækkefølgen på plads. ”Nået til målet” i sidste del af sætningen går forud for ”indsætter”. Altså: Først nåede han målet, dernæst blev han indsat som præst.

Foregår det hele i himlen?

Biblen.info forudsætter, at når Jesu offer skete i himlen så har hele hans liv også været der. Hvis det er sandt, så faldet hele t i hebræerbrevet til gulvet. Forudsætningen for at kunne være præst er at man er menneske – det fremgår både i kapitel 2 og 5 – og hvis det hele forgår i himlen, må man komme med en forklaring på, hvordan man så forstår den tofasede kristologi som forfatteren arbejder med. 

---

[1] http://www.biblen.info/Bibelen-hebraerne-8-4.htm

Kors og Tjeneste - 2 Korintherbrev (i)

Her kommer endnu en lille note om 2 Korintherbrev. Denne gang om at være ”I Kristi triumftog”

Den første pointe vi skal se lidt på opstår ved en sammenligning af en passage fra hhv første og andet korintherbrev. I 1 Kor 1,18 taler Paulus om ”ordet om Korset” og i 2 Kor 2,14-16 taler han om at være i Kristi triumftog. Sat op ved siden af hinanden ser det sådan ud:

2 Kor 2,14-16	1 Kor 1,18
Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft. For vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses, og blandt dem, der fortabes for dem, der fortabes, en duft af død til død for dem, der frelses, en duft af liv til liv. Og hvem duer til det?	For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft

Der er flere interessante paralleller mellem de to tekster[1]; For det første opdeles verden i to grupper: ”Dem, der frelses” og ”dem der fortabes”. Dernæst er der den pointe at Prædiken i 1 Kor 1 og Paulus’ liv i 2 Kor svarer til Kristi kors. Endelig tjener ”ordet om korset” og ”Vi er Kristi vellugt” samme funktion.  Hovedpointen er, at Paulus’ tjeneste formes af hans budskab.

Kristi triumftog

I 2 Kor 2 beskriver Paulus hvordan han føres i Kristi triumftog. Baggrunden for billedet er det romerske sejrsoptog[2].  Forrrest gik Senatet efterfulgt af musikfolk og noget af krigsbyttet. Så kom fløjtespillere og en vid okse der skulle ofres i templet. Derefter kom nogle fanger fra det erobrede område. Forrest gik generalen. Formålet med en sådan procession var dobbelt; Dels skulle det udtrykke tak til den gud som havde givet dem sejr, og for det andet skulle det forherlige den general der havde opnået sejren.

I det lys rejser der sig to spørgsmål ud fra 2 Kor 2; Den kamp, hvor soldaterne har tabt og er blevet taget til fange, går forud for triumftoget[3]; Hvad er det for en kamp som billedet refererer til? Hvor i sejrsoptoget befinder Paulus sig?

Pladsen i optoget

Sagen er den at normalt når man taler om at ”blive ledt i triumftog” så er det den sporbrug der bruges om de overvundne soldater.  Det har skabt en del forvirring i forskningen. For kan man forestille sig, at Paulus placerer sig selv blandt de besejrede fanger, frem for blandt de sejrende krigere[4]. Umiddelbart virker det besynderligt, men hvis man begynder at se lidt nærmere på Paulus’ beskrivelse af mennesker før de kommer ti tro, så er et grundtræk at de er Guds fjender[5].

Paulus rolle i optoget

Samtidig med at Paulus er en fange i optoget, har han også en aktiv rolle. Gud lader kundskaben om Kristus blive spredt som en duft gennem ham[6]. Guds fanger er samtidig Guds evangelister.  Dette sker altid og alle steder.

Kampen der førte til optoget

Hvad er det for en kamp, som der er gået forud for optoget? Det mest oplagte er, at det er hans egen omvendelse, som Paulus i givet fald beskriver som at Gud har overvundet ham. I andre af hans breve taler han om, at der før omvendelsen findes en krigs-lignende tilstand mellem Gud og mennesker (Rom 5,10 11,28), hvor Gud og mennesker er fjender. Det er måske denne tilstand, som Gud har nedkæmpet da Paulus kom til tro.

Litteratur

Hafemann, Scott J. Suffering and ministry in the spirit: Paul’s defense of his ministry in II Corinthians 2:14-3:3. Grand Rapids, Mich: W.B. Eerdmans, 1990.

Harris, Murray J. The Second Epistle to the Corinthians: a commentary on the Greek text. The new international Greek Testament commentary. Grand Rapids, Mich. : Milton Keynes, UK: W.B. Eerdmans Pub. Co. ; Paternoster Press, 2005.

---

[1] jf. Hafemann, Suffering and ministry in the spirit, 51.

[2] Harris, The Second Epistle to the Corinthians, 243; Hafemann, Suffering and ministry in the spirit, 19–34.

[3] Dette temporale skel mellem sejren og triumftoget finder vi fx i beskrivelsen i Koll 2,15.

[4] Se de forskellige forslag i: Hafemann, Suffering and ministry in the spirit, 18f.

[5] Ibid., 32 peger på: Rom 5,10 11,28 Fill 3,18.

[6] Den græske formulering viser at Paulus er den der handler her: Gud udspreder duften gennem dem.

Kors og Tjeneste - 2 Korintherbrev

Baggrunden

Andet Korintherbrev er blevet kaldt for et vindue ind til Paulus’ hjerte. Det er ikke uden grund, for i det får vi i højere grad indblik i Paulus tanker og følelser i forbindelse med sin tjeneste, end i flere af hans andre breve.

Brevet er blevet til på baggrund af en konflikt Paulus har haft med dele af menigheden. Da brevet blev skrevet er konflikten overstået, men i brevet reflekterer Paulus en del over sin tjeneste.

I slutningen af første korinterbrev fortæller Paulus, at han vil besøge menigheden når han er rejst gennem Makkedonien (16,5), og så vil han blive i Korinth vinteren over.  Samtidig har han sendt Timotheus til menigheden (16,10f).

Efter afsendelsen af brevet ændrer Paulus sin rejseplan. Han vil besøge menigheden to gange: En gang på vej til Makedonien og en gang på vej fra Makedonien til Judæa . Det fremgår af 2 Kor 1,15ff.  Men noget sker, og Paulus vælger at rejse direkte til menigheden. Dette møde bliver en fiasko, hvor Paulus bliver modsagt af folk i menigheden (2 Kor 2,5ff). Derefter sender han et brev til dem, som vi ikke længere har (1 Kor 2,4), som Titus har overbragt.

Parallelt med denne konflikt har Paulus oplevet en situation i Asien, der var livstruende, hvilket fremgår af 2 Kor 1,8ff. Han rejser så videre til Troas for at mødes med Titus, og få besked om situationen i menigheden, men han oplever det katastrofale, at Titus ikke kom (2,13). Ham finder han først på et senere tidspunkt, da han rejser videre til Makkedonien (7,5ff), og han bringer godt nyt om menigheden.  Disse gode nyheder danner baggrund for den glæde man mærker der ligger i de første syv kapitler i brevet.

Det er noget af baggrunden for dette brev, og brevet emmer af to ting: For det første en grundlæggende glæde over at relationen mellem Paulus og menigheden er genoprettet. For det andet en frygt for, at der er nye  konflikter. På den baggrund skal vi se brevet; Det første tema, vi skal se på er forholdet mellem lidelse og herlighed.

Kristi lidelser – Kristi trøst

Trøsten fylder en del i dette brev. I indledningen skriver Paulus: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud.”

Paulus oplever ”trængsel” og samtidig priser han Gud for at være ”al trøsts Gud”. Den trængsel Paulus taler om er den der var ved at koste ham livet (v.8f).  Konsekvensen af, at Paulus har mødt denne trøst er at han kan trøste andre.

Det han har erfaret kalder han for ”Kristi lidelser” (1,5). Disse lidelser har flere funktioner i Paulus’ liv.

1)  For det første lærer de ham at have tillid til Gud frem for til ham selv.  Den pointe kommer frem i 1,9.

2)      For det andet ser han dem, som udtryk for at han har et lidelsesfællesskab med Kristus.

3)      Dernæst giver det ham mulighed for at nå længere ud med Kristi trøst (v.6)

Denne erfaring af lidelser er ikke unik for brevet. Den findes også i andre af Paulus' breve

Galaterbrevet: Kristi sårmærker

I Gal 6,17 siger han at han bærer ”Kristi sårmærker” på hans krop. Det er noget omdiskuteret hvad det betyder. Nogle har udlagt det som at han har båret et fysisk brændemærke som viste at han tilhøre Jesus, men det kender vi ikke fra andre tekster. En mere oplagt mulighed er at forstå det inden for rammen af Kristi lidelse som han skriver om i 2 Kor.

Filiperbrevet: Lidelsesfællesskab med Kristus

I Fill 3 beskriver han et lidelsesfællesskab med Kristus. Han taler om at kende ”hans opstandelseskraft og lidelsesfællesskabet med ham”. Videre taler han om at han ”får skikkelse af hans død” for at nå frem til ”opstandelsen fra de døde”.Dermed udtrykkes også et mønster af lidelse og herlighed som vi finder i 2 Korintherbrev.