Paul the Missionary (2)

Jeg har i et tidligere indlæg set på et afsnit af bogen Paul the Missionary af Eckhard J. Schnabel. I dette indlæg skal vi se på endnu et. I kapitel 4 i bogen (s.209-255) peger han på Paulus' mål med hans mission.

Prædike evangeliet

For Paulus er det at prædike evangeliet et mål i sig selv. Ordet evangelium havde på Paulus’ tid flere forskellige undertoner.  I samtid brugte man udtrykket i forbindelse med kejserkulten. Augustus var med til at bringe ”godt budskab” til verden, og man brugte også udtrykket i forbindelse med fødslen af efterkommere af en hersker.

I GT er det knyttet sammen med Guds herredømme. Es 40,9ff og 52,7 er eksempler på dette.  I 61,1f beskriver Esajas en peron der skal bruge godt budskab til undertrykte.  Paulus bruger uudtrykket Guds evangelium (Rom 1,1) og ”Kristi evangelium” (Rom 15,19). Paulus konstante fokus var på, hvad Gud havde gjort med og gennem Kristus, hvor centrum var den korsfæstede og opstandne Guds søn[1].

Et andet udtryk Paulus også bruger til at beskrive denne virksomhed er at proklamere evangeliet. Det er at ”gøre klart i offentlighed, med implikationer af en bred formidling”.  Udtrykket indeholder billedet af en herod, der udråber et budskab, som han er blevet fortalt af en hersker eller en leder.

Prædike for Jøder og hedninger

Paulus prædikede for både jøder og hednigner.  Jøderne er Guds pagtsfolk, men det i sig selv er utilstrækkeligt for at undgå Guds vrede. Hedningerne har på samme måde brug for evangeliet. Disse to gruppers problem tydeliggøres i Rom 1,18-3,20.

Geografisk bevægelse

Paulus var meget mobil rent geografisk. Der har været forskellige forsøg på at forklare, hvorfor Paulus valgte de steder han gjorde, flere af dem er ifølge Schnable ikke overbevisende. Det er vanskeligt at få et entydigt billede af hvad der lå bag Paulus’ geografiske valg.

Individuel omvendelse

Paulus havde omvendelse som mål. Ordet omvendelse oversætter flere forskellige begreber på græsk. Det ene er epistrefå, der udtrykker i udgangspunktet en fysiske bevægelse, og når det er brugt om noget ikke-fysisk beskriver det ”to change belief or course of conduct…”. Det bruges både positivt om at vende sig til Gud (1 Thess 1,9) og negativt om at vende sig bort fra Gud (Gal 4,9).

Det andet er metanoia som beskriver at ”ændre ens tanke”, eller ”ændre ens mening”.  I den græske oversættes bruges det også til at oversætte niham – at være ked af noget, og sub at vende sig bort fra noget. Denne tanke ligger i Johannes ord i Mark 1,4f.  Paulus ser menneskers omvendelse som demonstration af Guds magt (1 Kor 2,4). Samtidig er der i denne omvendelse et ”før” og ”efter”, hvilket kommer frem i 1 Kor 6,9ff.

Fællesskaber af Jesus-efterfølgere

Paulus’ mission endte ikke med omvendelse af mennesker. Han etablerede menigheder som kom sammen for at studere skrifterne for at blive oplært i Guds råd, for at lære og huske hvad Jesus havde gjort. For at opdage Guds vilje med deres liv, og for at lovprise Gud for hans frelse i Jesus Kristus.  Disse fællesskaber tilhører Gud, og er Kristi legeme.  Udtrykket ”Opbygge” bruges ofte til at beskrive, hvad der sker ved menighedens samling.

Oplæring af nye troende

Denne oplæring af nye har tre aspekter: teologisk oplæring, Etisk oplæring og evangelisering.

I  1 Thess 1,8 går oret fra menigheden og ud i Makedonien og Akaia. I 1 Thess 3,12 beder han om at menighedens kærlighed må vokse internt og eksternt. Ved menighedens samlinger har der været ikke-troende tilstede (1 Kor 14,23f).  Menigheden i Filippi har taget del i evangeliseringen dels ved at støtte Paulus økonomisk (4,15f), dels ved bøn (1,19) og ved at viderebringe evangeliet om Jesus (1,12).

I Ef 6,10ff beskriver Pauls den troendes kamp mod de onde magter. Der peger Paulus på to reaktioner; Den første er at modstå angrebet – ved at ifører sig Guds fulde rustning. Den anden er at gå med fredens evangelium (Ef 6,15)[2].

Træning af nye missionærer

Endnu et mål for Paulus har været træning af nye missionærer. Her pegere Schnable på de mange forskellige medarbejdere som Paulus havde. Denne gruppe har bestået af både mænd og kvinder[3]. Timotheus står som eksempel på hvordan Paulus brugte sine medarbejdere, og det samme gælder Titus.

Litteratur

Schnabel, Eckhard J. Paul the Missionary: Realities, Strategies and Methods. Downers Grove, Ill: IVP Academic, 2008.

---

[1] Schnabel, Paul the Missionary, 214.

[2] Det er omdiskuteret om det er et «forsvars» billede eller et «angrebs» billede, Paulus tegner med rustningen ibid., 246 peger på at ordet for sværd peger på et angrebsvåben, og ender i et det ikke er en enten-eller.

[3] Ibid., 251 peger på analyser der tyder på at omkring 18% af Paulus’ medarbejdere var kvinder.