Der findes efterhånden meget god PC-hjælp til bibellæsning, både for "gratister" og dem der gerne vil betale.
I den gratis udgave er det mest udbredte nok "e-sword", som er et ganske udemærket program, der har meget af hvad man behøver til bibellæsning og bibelarbejde. Et andet program af samme type er sword.
Når det handler om betalte programmer findes der to forskellige, som bliver meget brugt. Det ene er bibleworks. Det andet er Logos. Jeg bruger selv Logos. Du kan finde en sammenligning af de to programmer her: http://philgons.com/2007/03/logos-vs-bibleworks-a-brief-comparison/ og en diskussion af dem her: http://www.theologyweb.com/campus/showthread.php?76775-BibleWorks-vs.-Logos (desværre er den ikke voldsomt nuanceret).
Flere af programmerne har mulighed for at downloade ekstra moduler og ressourcer. Så langt jeg kan vurdere er Logos det program der er udviklet flest ressourcer til.
Jeg vil skrive lidt mere om Logos i en senere post.
Bemærkninger og erfaringer må meget gerne deles på denne post
mandag den 26. september 2011
mandag den 19. september 2011
Teser om Jesu død og opstandelse
1. Forkyndelsen af Jesu død og opstandelse må ses i lyset af den bibelske frelseshistorie
Forudsætningen for forkyndelsen af korset er, at mennesket er skabt og elsket af Gud, og at det bærer Guds billede. Ved syndefaldet pådrog mennesket sig skyld, og vil som sådant blive mødt af Guds vrede. På trods her af elsker Gud stadig mennesket, og ønsker at frelse og genoprette det. Den spænding er en drivende kraft en den bibelske frelseshistorie (fx i kongen, templet og præsten), der når et foreløbigt klimaks i Jesu død og opstandelse
2. Udgangspunktet for evangelierne er, at Jesus med sit liv, død og sin opstandelse bragte Guds rige til mennesker.
Markusevangeliet begynder med at berette, hvordan Jesus er Guds konge, der, efter sin dåb, forkyndte at Guds rige er kommet nær (Mark 1). Guds rige har flere vinkler:
Den første er en guddommelig vinkel, hvor mennesket tilgives, og sætte ind i en ny relation til Gud.
Det andet er en menneskelig vinkel, hvor Guds rige medføre genoprettelse af skaberværket. Det kommer til udtryk når Jesus helbreder, og når Jesus helbreder gennem vores tjenester, og når vi, som Jesu hænder i verden driver diakonalt arbejde
Den tredje vinkle er den personlige: At Jesus har bragt Guds rige til mennesker gør at vi må kalde dem til omvendelse, fordi han er konge og dommer, og kalde dem til at leve i frihed, fordi han er vores konge og frelser; Den følelse, som NT beskriver, som den grundlæggende for den der lever i tro og frihed er tillid, glæde og taknemmelighed i modsætning til frygt og bekymring.
3. Forkyndelsen af Jesu død og opstandelse er uløseligt forbundet.
Vi møder i NT ikke det ene uden det andet. I 1 Kor udfolder Paulus både forkyndelsen af Korset (kapitel 1ff) og forkyndelsen af opstandelsen (Kapitel 15). Samlet set omtales de to ting som ”det evangelium, som jeg har forkyndt for jer” (15,1).
4. Jesu død er det fuldkomne menneskes død, og Jesu opstandelse, er det fuldkomne menneskes opstandelse.
Evangelierne viser os, at Jesus er sandt og fuldkomment menneske, og at han er sand og fuldkommen Gud, og som sådan lider og dør han for os (Hebr 2,1-16 udfolder dette perspektiv). Dette kommer også til udtryk i Jesu fristelse i ørkenen, hvor Jesus fristes som Adam og Eva, og siden Israels folk, blev det. At Jesu fristelse skal forstås i den ramme fremgår af de citater fra Israels historie, som bruges i beretningen.
5. Det Nye testamente forkynder, at Jesu død er den handling hvorved der sker et opgør med vores synd.
Johannes Døberen peger på Jesus som den der bærer verdens synd. Jesus siger om sig selv, at han er kommet for at give sit liv som løsesum for mange. Synden forstås som skyld og som magt, og Jesu offer forkyndes i lyset heraf som soning og befrielse.
6. Jesu død og opstandelse er fundamentet for tilgivelse og retfærdiggørelse af det på Jesus troende menneske.
I Rom 5,9 siger Paulus at vi er gjort retfærdige i kraft af hans blod. I kapitlet forinden siger han, at det er Jesu opstandelse der er grundlaget for vores retfærdiggørelse (4,25). Ligeledes sammenholder Paulus Jesu død og opstandelse i første korintherbrev; I 15,3 proklamerer han, at Jesus døde for vores synder, og i 15,17 siger han, at hvis Jesus ikke er opstået, er vi ”stadig i vores synder”.
7. Det nye testamente forkynder, at Jesu opstandelse er en offentlig guddommelig stadfæstelse af, Jesu person og gerning
I Apostlenes gerninger fylder forkyndelsen af opstandelsen statistisk set mere end forkyndelsen af korset. Det er bla fordi opstandelsen er en proklamation af virkeligheden af korsets soning, og at de første kristne kunne slutte fra opstandelsen til korset, og at opstandelsen derfor er et argument for evangeliets troværdighed.
8. Jesu død og opstandelse danner strukturen for NTs tale om den troendes liv og efterfølgelse af Jesus
Jesus udfordrer den troende til at tage sit kors op og følge ham. I galaterbrevet proklamerer Paulus at han selv er korsfæstet med Kristus (2,20), han har iført sig Kristus (2,27 og 28), og at han ved Kristi kors er blevet korsfæstet for verden (6,14). Det der herefter er afgørende er den nye skabelse, som brød frem ved Jesu opstandelse (6,15)
Jesu død og opstandelse danner strukturen hos Paulus’ forkyndelsen af dåben. I Rom 6 beskrives dåben med en korsfæstelse (v.3.4), og som en opstandelse (v.5). Dåben formuleres således i lyset af Kors og opstandelse.
Jesu død og opstandelse danner mønsteret for efterfølgelse af Jesus i hverdagen. Efter at Jesus har fortalt sine disciple at han skal lide, dø og opstå (Mark 8,31-33) kalder han sine disciple til at tage deres kors op og følge ham (Mark 8,34ff). I 2 Kor 11,4 formulerer Paulus sig ens om Jesu lidelse, død og opstandelse, og om sin egen tjeneste.
Forudsætningen for forkyndelsen af korset er, at mennesket er skabt og elsket af Gud, og at det bærer Guds billede. Ved syndefaldet pådrog mennesket sig skyld, og vil som sådant blive mødt af Guds vrede. På trods her af elsker Gud stadig mennesket, og ønsker at frelse og genoprette det. Den spænding er en drivende kraft en den bibelske frelseshistorie (fx i kongen, templet og præsten), der når et foreløbigt klimaks i Jesu død og opstandelse
2. Udgangspunktet for evangelierne er, at Jesus med sit liv, død og sin opstandelse bragte Guds rige til mennesker.
Markusevangeliet begynder med at berette, hvordan Jesus er Guds konge, der, efter sin dåb, forkyndte at Guds rige er kommet nær (Mark 1). Guds rige har flere vinkler:
Den første er en guddommelig vinkel, hvor mennesket tilgives, og sætte ind i en ny relation til Gud.
Det andet er en menneskelig vinkel, hvor Guds rige medføre genoprettelse af skaberværket. Det kommer til udtryk når Jesus helbreder, og når Jesus helbreder gennem vores tjenester, og når vi, som Jesu hænder i verden driver diakonalt arbejde
Den tredje vinkle er den personlige: At Jesus har bragt Guds rige til mennesker gør at vi må kalde dem til omvendelse, fordi han er konge og dommer, og kalde dem til at leve i frihed, fordi han er vores konge og frelser; Den følelse, som NT beskriver, som den grundlæggende for den der lever i tro og frihed er tillid, glæde og taknemmelighed i modsætning til frygt og bekymring.
3. Forkyndelsen af Jesu død og opstandelse er uløseligt forbundet.
Vi møder i NT ikke det ene uden det andet. I 1 Kor udfolder Paulus både forkyndelsen af Korset (kapitel 1ff) og forkyndelsen af opstandelsen (Kapitel 15). Samlet set omtales de to ting som ”det evangelium, som jeg har forkyndt for jer” (15,1).
4. Jesu død er det fuldkomne menneskes død, og Jesu opstandelse, er det fuldkomne menneskes opstandelse.
Evangelierne viser os, at Jesus er sandt og fuldkomment menneske, og at han er sand og fuldkommen Gud, og som sådan lider og dør han for os (Hebr 2,1-16 udfolder dette perspektiv). Dette kommer også til udtryk i Jesu fristelse i ørkenen, hvor Jesus fristes som Adam og Eva, og siden Israels folk, blev det. At Jesu fristelse skal forstås i den ramme fremgår af de citater fra Israels historie, som bruges i beretningen.
5. Det Nye testamente forkynder, at Jesu død er den handling hvorved der sker et opgør med vores synd.
Johannes Døberen peger på Jesus som den der bærer verdens synd. Jesus siger om sig selv, at han er kommet for at give sit liv som løsesum for mange. Synden forstås som skyld og som magt, og Jesu offer forkyndes i lyset heraf som soning og befrielse.
6. Jesu død og opstandelse er fundamentet for tilgivelse og retfærdiggørelse af det på Jesus troende menneske.
I Rom 5,9 siger Paulus at vi er gjort retfærdige i kraft af hans blod. I kapitlet forinden siger han, at det er Jesu opstandelse der er grundlaget for vores retfærdiggørelse (4,25). Ligeledes sammenholder Paulus Jesu død og opstandelse i første korintherbrev; I 15,3 proklamerer han, at Jesus døde for vores synder, og i 15,17 siger han, at hvis Jesus ikke er opstået, er vi ”stadig i vores synder”.
7. Det nye testamente forkynder, at Jesu opstandelse er en offentlig guddommelig stadfæstelse af, Jesu person og gerning
I Apostlenes gerninger fylder forkyndelsen af opstandelsen statistisk set mere end forkyndelsen af korset. Det er bla fordi opstandelsen er en proklamation af virkeligheden af korsets soning, og at de første kristne kunne slutte fra opstandelsen til korset, og at opstandelsen derfor er et argument for evangeliets troværdighed.
8. Jesu død og opstandelse danner strukturen for NTs tale om den troendes liv og efterfølgelse af Jesus
Jesus udfordrer den troende til at tage sit kors op og følge ham. I galaterbrevet proklamerer Paulus at han selv er korsfæstet med Kristus (2,20), han har iført sig Kristus (2,27 og 28), og at han ved Kristi kors er blevet korsfæstet for verden (6,14). Det der herefter er afgørende er den nye skabelse, som brød frem ved Jesu opstandelse (6,15)
Jesu død og opstandelse danner strukturen hos Paulus’ forkyndelsen af dåben. I Rom 6 beskrives dåben med en korsfæstelse (v.3.4), og som en opstandelse (v.5). Dåben formuleres således i lyset af Kors og opstandelse.
Jesu død og opstandelse danner mønsteret for efterfølgelse af Jesus i hverdagen. Efter at Jesus har fortalt sine disciple at han skal lide, dø og opstå (Mark 8,31-33) kalder han sine disciple til at tage deres kors op og følge ham (Mark 8,34ff). I 2 Kor 11,4 formulerer Paulus sig ens om Jesu lidelse, død og opstandelse, og om sin egen tjeneste.
mandag den 12. september 2011
Øl, vand og kolde kristne
I et af menighedsbrevene i Johannes Åbenbaring siger Jesus følgende: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!" (3,15). Traditionelt er det blevet udlagt sådan, at udtrykket "varm" betyder "kristen" og udtrykket "kold" betyder ikke kristen. Tanken findes vi f.eks. i Bibelværk for menigheden hvor Flemming Frøkjær-Jensen i Bind 19 skriver "Lunkenheden har taget overhånd. Og det er farligere end direkte kulde, d.v.s det at være en modstander, der står troen imod" (s.88).
Men er det nu også det der står? I det efterfølgende vers siger Jesus til menigheden: "Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund". Bemærk at ifølge Jesus er problemet ikke at de kolde - men at de er lunkne. Udsagnet må betyde, at hvis de er "kolde" bliver de ikke udspyet af Jesu mund. Altså må kold være en positiv betegnelse.
Det hjælper måske lidt at tænke på øl her. Der er en del der mener at en kold øl passer sig godt på en varm sommerdag. Men de vil næppe have en lunken øl. De fleste der drak en sådan ville sandsynligvis spytte slurken ud igen.Det er faktisk det billede Jesus bruger her . han siger han vil "udspy dig af min mund". Han handler på samme måde som når vi får lunken øl i munden - vi spytter det ud igen.
Varme drikke kan også bruges. Det varme vand kan også bruges til noget fornuftigt. Tøjvask og en del andre ting fungerer godt i vart vand.
Byen Laodikea var i den specielle situation, at de ikke havde vand selv. Derfor fik de transporteret vand udenbys fra. Og den slags vand kunne let bilve lunkent når det blev transporteret hen over landområdet og frem til byen. Og det er nok det der er baggrunden for "kold", "varm" og "lunken". Det kolde og det varme var positivt - men det lunkne var negativt.
Jesus ønsker altså ikke "ikke-kristne" frem for "halv-varme" kristn. Men han foretrækker "kristne" (uanset om de er "kolde" eller "varme" ) frem for lunkne kristne. Men det rejser så et nyt spørgsmål: Hvad vil det sige at være en "lunken" kristen?
Det spørgsmål for vi svar på i resten af skrivelsen til menigheden. Menighedens situation er at den at den er rig og fattig på samme tid. Den er materiel rig (v.17) men åndelig fattig (v.17b). Det er lunkenheden i Laodikea. Tilsyneladende er deres rigdom gået hen og blevet et problem for deres forhold til Jesus...
Men er det nu også det der står? I det efterfølgende vers siger Jesus til menigheden: "Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund". Bemærk at ifølge Jesus er problemet ikke at de kolde - men at de er lunkne. Udsagnet må betyde, at hvis de er "kolde" bliver de ikke udspyet af Jesu mund. Altså må kold være en positiv betegnelse.
Det hjælper måske lidt at tænke på øl her. Der er en del der mener at en kold øl passer sig godt på en varm sommerdag. Men de vil næppe have en lunken øl. De fleste der drak en sådan ville sandsynligvis spytte slurken ud igen.Det er faktisk det billede Jesus bruger her . han siger han vil "udspy dig af min mund". Han handler på samme måde som når vi får lunken øl i munden - vi spytter det ud igen.
Varme drikke kan også bruges. Det varme vand kan også bruges til noget fornuftigt. Tøjvask og en del andre ting fungerer godt i vart vand.
Byen Laodikea var i den specielle situation, at de ikke havde vand selv. Derfor fik de transporteret vand udenbys fra. Og den slags vand kunne let bilve lunkent når det blev transporteret hen over landområdet og frem til byen. Og det er nok det der er baggrunden for "kold", "varm" og "lunken". Det kolde og det varme var positivt - men det lunkne var negativt.
Jesus ønsker altså ikke "ikke-kristne" frem for "halv-varme" kristn. Men han foretrækker "kristne" (uanset om de er "kolde" eller "varme" ) frem for lunkne kristne. Men det rejser så et nyt spørgsmål: Hvad vil det sige at være en "lunken" kristen?
Det spørgsmål for vi svar på i resten af skrivelsen til menigheden. Menighedens situation er at den at den er rig og fattig på samme tid. Den er materiel rig (v.17) men åndelig fattig (v.17b). Det er lunkenheden i Laodikea. Tilsyneladende er deres rigdom gået hen og blevet et problem for deres forhold til Jesus...
torsdag den 8. september 2011
9/11 og bibellæsning
I forbindelse med 10året for det forfærdelige angreb på USA vil jeg overveje et enkelt spørgsmål som mine elever nogle gange har stillet: Er 9/11 forudsagt i Bibelen. Svaret er for mig at se nej, og de forsøg jeg har set på en sammenkobling er fantasifulde. Lad os se på et par af dem:
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
1 Kongebog 9
I 1 Kong 9:8 siger Gud: "Dette hus skal lægges i ruiner". Eftersom 1 Kongebog er den 11. bog og vi er i det 9. kapitel, og det skete klokken 8 om morgenen så er der jo 100% match.
Vel er der ej! Alene af den grund at "dette hus" der tales om i verset forinden omtales af Gud som "det hus, jeg har helliget til mit navn" - og så spørger jeg bare: Hvornår blev WTC indviet til at være et tempel for Israels Gud? og hvorfor vælge 9/11? Hvorfor ikke som vi skriver i Europa: 11/9 og så er vi jo i 1 Samuelbog....
Mark 13:2 og Joel 2:
Et andet forsøg på at koble WTC-katastrofen sammen med Bibelen finder vi Her.
Henvisningerne i Bibelen handler om Mark 13,2 og Joel 2,30. (I den danske bibel er det Joel 3,3). Markus 13,2 handler om templet i Jerusalem. I ves 2 siger Jesus til den discipel han taler med: "Ser DU disse mægtige bygninger". Og eftersom vi er i Jerusalem i det første århundrede tvivler jeg på at det er andet en templet i Jerusalem denne discipel har set. Joel 3,3 efterfølges af at "solen forvandles til mørke, og månen til blod" - og det passer vanskeligt på 11/9.
Daniel 7
En anden sammenkobling mellem WTC og Bibelen er Daniel 7. Se fx her. Løven med ørnevinger (v.4) identificeres med USA, og de vinger der rives af er - WTC. Det kobles så sammen med Es 46,9 om at Gud har "Fra begyndelsen har jeg forkyndt det fremtiden".
Men hvorfor er Løven i Daniels bog USA? Og hvorfor er vingerne lige netop WTC? Og konteksten i Es 46 handler om Judas eksil (se vers 11). Hvad i alt verden har det med WTC at gøre?
Åb 17-18
På facebook fandt jeg et diskussionsforum hvor man kunne finde ikke mindre end 36 reflektioner over WTC og Joh Åb 17-18. Jeg citerer en del af punkterne (der betår af spørgsmål og sva)
"Did the nation of the world share in her wealth?
" Did every shipmaster that traveled by sea see her burn?
"Did the ten kings not have a kingdom?
"Did the ten terrorists have power as kings for one hour?
Dette er tre eksempler på at man forsøger at sammenkoble WTC med Bibelen. Der findes flere; Jeg har det dobbelt med at man gør det. På den ene side synes jeg det forvrøvlet og fantasifuldt, og kræver en masse mystiske mellemregninger. På den anden side er det et forsøg på at gøre bibelen relevant - men skal det ske via en masse mystiske mellemregninger?
Bibelen er ikke gives os til at lave mærkelige mellemregninger - den er givet os for at fører os selv og andre til Kristus! - og det skal ikke ødelægges af mystisk bibellæsning....
mandag den 5. september 2011
Theopedia
Websiden www.theopedia.com giver et godt overblik over mange personer og begreber i den teologiske verden. Siden er skrevet ud fra et "5-point-calvinistisk" synspunkt, hvilket fremgå af deres "Statement of Faith". (De kategoriserer dog det calvinistiske udgangspunkt som "sekundært").
Der er både teologisk og historisk materiale.
Under "Biografier" (http://www.theopedia.com/Category:Biographies) kan man finde både klassike og moderne personer).
Under "Kødets Opstandelse" (http://www.theopedia.com/Resurrection_of_the_body) finder man en kort gennemgang af troen på kødets opstandelse.
Der er ligeledes en kort introduktion til alle GTs (http://www.theopedia.com/Old_Testament ) og NTs (http://www.theopedia.com/New_Testament) skrifter.
Der er både teologisk og historisk materiale.
Under "Biografier" (http://www.theopedia.com/Category:Biographies) kan man finde både klassike og moderne personer).
Under "Kødets Opstandelse" (http://www.theopedia.com/Resurrection_of_the_body) finder man en kort gennemgang af troen på kødets opstandelse.
Der er ligeledes en kort introduktion til alle GTs (http://www.theopedia.com/Old_Testament ) og NTs (http://www.theopedia.com/New_Testament) skrifter.
Ud over en genenmgang af de forskellige begreber er der også henvisninger til forskellige materialer (typisk MP3 filer). Theopedia er ikke teologisk dybdeborende, men giver ofte en kort introduktion til forskellige bibelske emner.
Abonner på:
Opslag (Atom)