Det følgende er nogle skitser til at forstå lidt af Paulus’
måde at tænke mission på. De to første ting vi ser på er hans tale om hans
kald, og hans tale om ordet.
1) Kaldet, Forpligtet & Aldrig færdig
Det første der er væsentligt omkring Paulus og hans mission
er at han er kaldet og forpligtet. Det kommer frem flere steder i hans
skrifter. I Galaterbrevet (1,1) introducerer han sig som udsendt af Jesus
Kristus og Gud fader. Han omtaler sig
selv om Jesu Kristi tjener (1,10). Det nævner han som kontrast til at forsøge
at være mennesker til behag. Derefter nævner han, at Gud har ”udset” ham og Gud
har åbenbaret Jesus for ham (1,16). I
2,8 beskriver han som ”Gud der har givet ham kraft til at være missionær
blandt hedninger”.
Det er helt tydeligt, at Paulus fokusområde var hedninger.
Det betyder ikke, at han slet ikke gik til jøder (Jf Apg + 2 Kor), men
hovedvægten kom til at ligge på at nå hedninger med evangeliet. Det var ikke
noget han havde valgt. Som nævnt
havde Gud ”Udset” ham, og går vi til 1 Kor 9 får vi noget af det samme billede.
I vers 16 siger Paulus at ” At jeg forkynder evangeliet,
giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det. ”. Der
ligger en tvang i det. Ser man sammenhængen så skelner man mellem tvang og frivillighed. Det er et hverv der er pålagt ham (v.17).
Hvornår blev Paulus så færdig? Det er meget enkelt. Det blev
han aldrig. Når man læser brevet til Romerne, så er det tydeligt der, at han
har forkyndt i Lilleasien, og nu vender han sig mod Spanien. Igen er
udgangspunktet, at han er forpligtet (1,14).
2) Sendt med ordet om korset og med Ånden
Paulus blev sendt med evangeliet. Selve ordet betyder ”godt
budskab”. Vi har et brev fra de første kristnes tid hvor det hedder ”Du fyldte
os med glæde, da du annoncerede det glædelige budskab om Sarapions bryllup”[1].
I GT bliver det brugt om det gode budskab om Guds herredømme (Es 52,7)[2];
Dette evangelium blev proklameret.
Det udtryk bruger han flere gange om sin mission (1 Kor 2,1 9,14 11,26). Selve
ordet betyder at gøre offentligt kendt.
Paulus’ mission var en ordmission.
Et af de breve hvor det fremgår tydeligt er første brev til Thessaloniki. I 1,5
siger han at ” for vort evangelium kom ikke til jer blot med ord, men også med
kraft og med Helligånd og med fuld vished”. Ordet står som det første og
Helligånden bekræftede ordet for dem.
Dette fokus fortsætter i 2,13 hvor Paulus siger at
”For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som
menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som
tror”.
Ånden og ordet
Umiddelbart kunne 1 Thess 1,5
godt læses som en problematisering af ordet. Paulus siger at ”vort evangelium
kom ikke til jer blot med ord, men også med kraft og med Helligånd og med fuld
vished”. Hvad er forholdet mellem ”ordet” og ”Helligånden” her? I den større
sammenhæng reserverer Paulus sig overfor folk der taler med smigrende ord
(2,5). Det er ind i denne sammenhæng at dette forhold skal forstås[3].
Ordet er båret af Helligånden, og som sådan adskiller det sig fra de ”smigrende
ord”.
Den samme sammenhæng mellem Ord
og Ånd finder vi i 1 Kor 2,1-4. I 1 Thess sættes det i kontrast til dem der
taler ”Smigrende ord” (2,5) og i 1 Kor står det i kontrast til ” fremragende
talekunst” (2,1), ” talekunstens visdom” (1,17) og ” min tale og min prædiken
blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis,”
(2,4).
Det første vi kan se, er at
brugen af ”talekunstens visdom” fører til at Kristi kors bliver ”tom tale”
(1,17b). I 2,4 bruges udtrykket ”overtalende visdomsord”. Kontrasten til dette
er ”Ånd og kraft som bevis”.
Hvad referer det ”bevis” til? Det
er vanskeligt ud fra konteksten at forstå det som tegn og undere. Det
vanskeliggøres af kontrasten mellem tegnsøgende jøder og forkyndelsen af
Kristus som Paulus opstiller i 1,22. Beviset er snarere selve eksistensen af
menigheden i Korinth. Selve det at den overhoved blev til i den kontekst er et
bevis på Åndens gerninger.
Litteratur
Fee, Gordon D. To what end exegesis?: essays
textual, exegetical, and theological. Grand Rapids, Mich. ; Vancouver,
British Columbia: W.B. Eerdmans ; Regent College Pub, 2001.
Schnabel, Eckhard J. Paul
the Missionary: Realities, Strategies and Methods. Downers Grove, Ill: IVP
Academic, 2008.
