15,36-41: Striden
mellem Barnabas og Paulus
15,36-16,5 er en form for bro mellem apostelmødet og anden
missionsrejse. Udtrykket ”Noget tid efter” begynder nye afsnit i denne del af
skriftet[1]
Markus kaldes i kol 4,10 for Barnabas’ fætter. Det at Johannes har forladt dem
refererer tilbage til 13,13. Det er sidste gang Barnabas nævnes i skriftet.
Silas beskrives i 15,22 som en ”ledende mand blandt
brødrene”.
Syrien og Killikien ligger nord(vest) for Israel. Disse to
områder blev specifikt nævnt ved apostelmødet (15,23).
16,1-5 Derbe og
Lystra
Derbe og Lystra ligger vest for Killikien. Vi var der på
første missionsrejse (14,6-20). På vejen møder Paulus Timotheus, som
efterfølgende kommer til at spille en central rolle i Paulus liv og tjeneste. I
lyset af kapitel 15, kan omskærelsen virke lidt underlig (v.3). Det skal ses i
lyset af den praksis som Paulus beskriver i 1 Kor 9,20. Vers fire skal ses i lyset af 15,23.
16,6-10
Frygien og det galatiske landskab; Tidligere riger i lilleasien
blev en del af romerriget. Frygien blev det i 116 f.kr, og resten af området
blev absorberet i 25 f.kr.
De forsøger at rejse nordpå til Bitynien der var en nordlig
provins. Derefter rejser de vest på gennem Mysien og kommer til havnebyen
Troas.
Den næste del fortæller om et syn Paulus har. En mand fra Makedonien
kalder på hjælp. Makedonien blev fra 149 f.kr en provins i det romerske rige
efter den tredje store krig med romerne.
16,11-40 Paulus og
Silas i fængsel i Filippi
Paulus og Silas (og forfatteren) sejler ud fra Troas. Troas
liger på den vestlige kyst af Lilleasien, og de sejler mod Samothrake. Den vej de følger er den gamle vej Via
Egnatia, der løb fra Byzantium i øst og til Apollonia i vest. Den vej blev grundlagt af romerne i det 2
århundrede f.kr.
De kommer til Filipi, der er den første by i Makedoniens
første distrikt. Byen blev en romersk koloni og havde selvstyre.
Bedehuset
Da de kommer til byen opsøger Paulus først bedehuset – altså
det sted, hvor Jøderne samlede sig.
Her møder de blandt andet Lydia. Det interessante ved hende
er de møde hvorpå Lukas beskriver hendes omvendelse. Hun lytter (v.14b), og
”Herren åbnede hende hjerte”
Uddrivelsen og
reaktionen
Derefter møder de en kvinde med en ånd de uddriver. Det
skaber ballade, fordi kvinden var en indtægtskilde for andre i byen, og derfor
fører de Paulus og Silas for myndighederne. Bemærk at det økonomiske aspekt
glider i baggrunden i anklagen mens det er ”skikke, det ikke er tilladt os
romere antage og følge” (v.21). Derefter
får Paulus pisk – og det er nok det han ser tilbage på i fx 2 Kor 11,25.
Fængslet
Staffen afsluttes med at Paulus sættes i forvaring, og i den
situation sidder de og beder til Gud, og Gud befrier dem ved jordskælvet. Fangevogteren
stod i fare for dødsstraf, men Paulus peger på at de er her endnu.
Reaktionen
Alt dette fører til det store spørgsmål: ”Hvad skal jeg gøre
for at blive frelst?” Umiddelbart virker det som et spørgsmål, der ikke giver
mening, for hvorfra ved fangevogteren at han bør spørge dem om det?
Det mest oplagte er at det det sammen med det, der er sket
tilbage i vers 17, hvor denne spådomspige råber efter Paulus at ”De forkynder
jer vejen til frelse”. Derfra han fangevogteren vidst det, og derfor opstår
spørgsmålet nu.
Svaret er: Tro på Herren Jesus Jf Rom 10 ,9 Hvorfor Herre her frem for
frelser?
Dagen efter (v.35)
Paulus ønsker en offentlig undskyldning, og vender tilbage
til Lydia.
