Lohses Bibelguide

Lohse har udgivet bogen "Lohses Bibelguide" skrevet af Mike Beaumont. Bogen er tænkt som en introduktion til Bibelen. Den giver en oversigt over bibelens bøger og begivenheder. På 125 sider kommer man omkring hele Bibelen
Bogen er opdelt tematisk, hvilet giver et godt overblik, hvad der også er meningen med bogen.
Et gennemgående træk ved de enkelte afsnit er at der fokuseres på nøglebegreber i de forskellige bøger; Det giver en "retning" at læse efter.

En stor styrke ved bogen er dens mange kort, hvor der også er mange detaljer; Hvordan er Israels land rent topologisk, Hvor var de forskellige dommere, og mange andre informative kort findes der også i den.

Sammen med egentlig oversigt over bibelen er der også forskellige temasider;  Johannes Døber, Maria  får hver en side, og Jesus får - naturligvis - god plads. Igen får vi een god introduktion til det land Jesus levede i; Penge, Økonomi, Mad på Jesu tid får vi et kort indblik i.
Meget af det har man set før, men der er også kort, som jeg aldrig før har set; Fx kort over hvor Jesus gjorde de forskellige undere;
Paulus introduceres også  både biografisk - hvem hvad han, hvad var hans fortid, osv - men også geografisk - hvor rejste han  og hvad lavede han i de forskellige byer.

Alt i alt er det en fantastisk flot bog, som hermed er meget anbefalet.

Er Markus fri fantasi bygget på Paulus? Ateister på fremmarch

Bibelen.info tager flere steder apostlene under behandling. To af siderne er http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm og http://www.biblen.info/Jesus-apostle.htm . Jeg vil her bruge lidt plads på at se på nogle af deres påstand (Desværre er der gået lidt ged i fontstørrelserne, og jeg kan ikke få blogger.coms editor til at retten dem. To grundtanker skal vi se på: A. Markus har "opfundet" de fleste apostelnavne selv B. Markus er en historie der bygger på Paulus' breve ( I begyndelsen af siden siges det: "Markus har brugt Paulus til at udforme sin Jesus-figur".)

A. Apostle og navne i øvrigt i Markus

Når man læser http://www.biblen.info/Jesus-apostle.htm så tager sitet apostlene under behandling. Udgangspunktet er listen fra Markus 3,16ff.

Hvordan er de opstået ifølge biblen.info?

a) Først har Markus læst Gal 2,9 og fundet navnene Jakob, Kefas og Johannes

b) Dernæst skal vi bruge en forræder – ham har Makus fundet i Amos 2,4-6

c) De otte sidste ved vi ikke rigtig så meget om, ud over at Thomas og Filip spiller en mindre rolle i Johannes evangeliet.

Vel hvad skal vi tænke om det?

a) Altså der er ingen tvivl om, at vi uden for evangelierne – og Apostlenes gerninger – ikke rigtig møder andre fremtrædende apostle
.

b) Men hvis nu at Markus har ’opfundet’ Jakob, Kefas og Johannes ud fra Gal 2,9, hvad er så grunden til at han vælger en anden rækkefølge? Det er selvfølgelig ikke et tvingende argument, men en overvejelse værd. Det må kunne forklares på en eller anden måde.

c) Samtidig medgiver biblen.info at der man er enige om at der er tolv. Her kan det måske undre at man ikke lige bemærker sig, at ”De 12” faktisk er et begreb, Paulus bruger i 1 Kor 15,5.  Det kunne tale for at evangelierne taler om 12 apostle, fordi der rent faktisk var tolv af slagsen.

d) Har forræderen fået sit navn ved en læsning af Amos 2,4-6.  På græsk hedder Judas for  Ἰούδας og det Juda der optales i Amos 2,4 hedder  Ιουδα  så argumentet må set bort fra at de ikke staves præcis ens. Men der er et andet problem jeg undrer mig over. For hvis jeg ellers læser teksten hos Amos rigtigt, er det ikke Juda men Israel – dvs Nordriget – der anklages for at have solgt den fattige for sandaler.  Burde argumentet ikke forudsætte enten at forræderen hed Israel, eller at prisen for Jesus var ’en sandal’? På baggrund af den reflektion synes jeg ikke at argumentet er særligt indlysende.  

e) Så er der de øvrige navne, ud over Jakob, Kefas og Johannes. Når man ser på den liste så er der én ting man må undrer sig over. Jeg skal vise nedenfor, at Markus må have haft et temmelig godt kendskab til Israel i det første århundrede, hvis han selv skulle have kreeret denne liste, hvilket Bibelen.info taler imod her: http://www.biblen.info/Matthaeus-joedisk.htm

Hvis nu Markus selv har kreeret denne liste, og ikke har kendt til Israels land, ville den liste så have kommet til at se ud som den gjorde? Dertil mener jeg svaret er nej. Argumentet er som følger

Der er faktisk folk der har samlet og systematiseret navne fra gravstene etc fra Israel i det første
århundrede og ligeledes fra andre steder i den gamle orient. Dvs vi ved faktisk noget om, hvad folk hed forskellige steder – og vi ved noget om hvilke navne der var populære. Og i en numerisk orden er det cirka følgende[1]:

1. Simon

2. Josef

3. Lazarus

4. Judas

5. Johannes

6. Jesus

7. Ananias

8. Jonathan

9. Matthæus

10. Manaen

11. Jakob

Se det er jo interessant, nr. 1,4,5, og 11 er navne vi møder blandt apostlene.  

Ser man derimod på jødiske inskriptioner fra Egypten i samme periode, så er navnelisten cirka[2]:

1. Eleazer

2. Joseph

3. Dositheus

4. Pappus

5. Ptolemaius

6. Samuel

Det illustrer meget godt at navnen og geografien hænger rimelig godt sammen.  Hvert område sine navne.

Hvis vi så ser på kvindenavne i Israel i perioden 300 f.kr til 200 e.kr så ser de sådan her ud[3]:

1. Maria

2. Salome

3. Shelamzion

4. Martha

5. Joanna

6. Sapphira

7. Bernice

Bemærk at de fire af de fem første finder vi faktisk i evangelierne, og de to første faktisk hos Markus.

Hvis Markus selv har kreeret listen, og hvis Markus mangler forståelse for jødiske forhold hvordan kan man så forklare, at han rammer præcis så godt som han gør?

En mulig forklaring kunne være, at havde hentet navnene fra nogle af Paulus breve, eller brevene i øvrigt. Problemet er at hvis man læser dem (Fx Rom 16; 1 Kor 1,1; 3,3 4,17 med mange flere) så møder vi ikke mange navne, der bruges til apostlene.  Det undrer mig, hvis det virkelig er rigtigt, som siden http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm påstår, at ”Især Markus ser ud til at have mange paulinske ideer”  (Præcis dén side tager jeg fat på i næste nedenfor).

Altså: Vi har faktisk grund til at antage, at navnene ikke bare er en kreation, men har rødder i faktiske historiske forhold i det første århundredes Israel.

B. Paulinsk sprogbrug i Markus?

Den næste påstand vi skal se lidt på er, hvorvidt Markus har ”hugget” central teologi fra Paulus, som det hævde her. Det skal jeg medgive er en vanskelig ting enten at "bevise" eller "modbevise" - og det  som http://www.biblen.info/Markus-paulus.htm giver som bevis mener jeg langt fra er tvingende.

Hvis vi ser på de breve, som regnes for typisk Paulusbreve, som ”Markus” så må ”formodes” at have anerkendt og brugt fra (Rom ,Gal, 1 2 Kor 1 2 Thess), så kommer der følgende lille statistik frem: 

Markus			Paulus (Rom, Gal, 1 + 2 Thess) (Ikke voldsom ændring i signifikans hvis vi tager alle breve med der bærer Paulus’ navn)
Nøglebegreb	Antal (Markus)	Antal (Paulus)	Nøglebegreb	Antal (Paulus)	Antal (Markus)
Ἰησοῦς	83	90	Κύριος	144	13
μαθητὰς	46	0	πνεῦμα	109	13
ἀκούω	43	13	ἀδελφός	89	4
γραμματεῖς	20	0	σῶμα	70	4
ἀκολουθέω	18	1	Σάρξ	66	3
σῴζω	14	17	Χάρις	59	0
Πιστεύω	14	33	Φάγω	40	1
Παραβολή	13	0	υἱός	31	30
Διδάσκαλ-	12	5	Σοφία	19	1
Φαρισαῖοι	12	0	Χάρισμα	14	0

Hvis vi nu forestiller os, at Markus har hugget centrale dele fra Paulus, hvad er det så for centrale dele?  Hvor er brødrene? Hvor er nåden? Hvor er Visdommen og nådegaverne?, og hvis Markus skulle afspejle Paulus hvorfor er det så stort set kun ”Jesus” der sprogligt er sammenfaldende? Hvor kommer farisæerne fra (i flertal), Hvor kommer lignelserne fra? Hvor bruges udtrykket "skriftklog" så meget hos Markus, når det ikke findes hos Paulus?  Hvorfor neddrosler Markus brugen af ordene "Bror, legeme, lød, nåde, Søn, Visdom?"

C. Paulinske problemstillinger hos Markus?

Bibelen.info peger på en række temaer, som er ens for Paulus og Markus, som dokumentation for den påståede sammenhæng.  Men hvor hvad med alle de temaer de ikke har ens? Og hvad med de påståede sammenhænge, som hviler på temmelig tynd læsning af teksterne? Det sidste vil jeg sige lidt om først. Lad os se på et par af dem?

”Markus 2,15-17: »han spiste sammen med syndere og toldere […] De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere«. Jesus er kommet for at omvende synderne.
Dette er helt i tråd med Paulus: »mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. […] Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere« (Romerne 5,6-8) »og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen« (2 Korintherne 5,18-20). Derimod er det i modsætning til Gud i Det Gamle Testamente, der kort og godt nedslagtede syndere.
Men hvis en historisk Jesus havde sagt sådan, ville Paulus kunne have brugt citatet overfor Peter i Antiokia (skænderiet citeret foroven i kapitlet om disciplene). Når Paulus ikke bare kunne henvise til, at Jesus også spiste sammen med ikke-jøder, er det et tegn på, at Markusevangeliet bygger på Paulus' epistler, og ikke omvendt. ”
Her er der en mærkelig slutning. Den hviler nemlig på at Markus beskriver at Jesus spiste med hedninger. Men hvordan når man til den slutning? I Gal 2 er der en sammenhæng mellem ”syndere” og ”hendninger” (v.15) hvordan er forbindelsen mellem de to tekster?

Markus 6,3: »Er det ikke tømreren«. Jesus er "tømrer" i den danske oversættelse. Det græske ord er "tektôn", der betyder håndværker. Paulus kalder sig selv en bygmester, "ærke-håndværker" "architektôn": »Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den« (1 Korintherne 3,10). I Matthæusevangeliet er Jesus i stedet søn af en tømrer; Lukas nævner ikke noget arbejde.

Hvis Markus virkelig ville lave denne forbindelse, hvorfor valgte han så ikke at bruge det ord, som Paulus bruger? Hvordan forklarer tesen at Markus vælger at bruge et andet ord?

Markus 8,15: »Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes' surdej«. Advarsel mod fjendens "surdej". Paulus advarer også imod den onde surdej i Galaterne 5,9 og 1 Korintherne 5,6-8: »ikke med en slet og ond surdej«.

Hvis man læser om surdejsteamet i 1 Kor 5 så handler det det om utugt – det står der ikke noget om i den tekst fra Mark 8.  Enten må man sige, at forbindelsen er grebet ud af den blå luft, eller også må man vise hvad forbindelsen er.

Markus 10,35-37: Jakob og Johannes ønsker at sidde på Jesus' højre og venstre side og »få sæde i din herlighed«. Måske en reference til Paulus bemærkning om, at disciplene skal dømme: »ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? […] ved I ikke, at vi skal dømme engle« (1 Korintherne 6,2-3).

Hvis det virkeligt er korrekt, hvordan skal man så forklare den afvisning af ønsket, som Jesus kommer med i vers 40?

D. De manglende temaer

Dette er nogle af de påståede sammenhænge mellem Markus og Paulus. Men man glemmer at der faktisk er temmelig mange temaer som er centrale i de breve Paulus skriver, som vi slet ikke finder hos Markus.

Hvor er fx Omskærelsestemaet (Jf Gal 2, Fill 3, Rom 2). Udtrykket findes 36x hos Paulus, men bruges ikke hos Markus overhoved. Har han virkelig ”overset” et så vægtigt tema hos Paulus? Se i øvrigt sammenligningen i skemaet ovenfor.

Udtrykket ”åndelighed” er ligeledes et centralt begreb os Paulus  - hvor er det henne hos Markus?

E. Paulus syn på de kristne jøder i Jerusalem

Ifølge bibelen.info er det et fast tema hos Paulus – og Markus –

-          ”at de skriftkloge i Jerusalem er onde og uvidende”

-          ” Fast tema i Markus/Paulus: Disciplene i Jerusalem er dumme og upålidelige”

Det hviler – gætter jeg på – på tre tekster:  Gal 1-2.4; 1 kor 1-2 og måske også 2 Kor 8-9. Men er det ikke et lidt for unuanceret billede?

• Paulus nævner Peter som en Jesus viste sig for i 1 Kor 15,5
• Da Paulus skriver 1 Kor er han i gang med en indsamling til de hellige i Jerusalem (1 Kor 16,3)
• Paulus skelner imellem ”De ansete” i Jerusalem (Gal 2,2) og de ”falske brødre” (Gal 2,4).
• Han skriver direkte at det er Gud der har givet Peter kraft til at være apostel (Gal 2,8)

Hvordan passer det med et så gennemført negativt syn som bibelen.info påstår at Paulus havde på apostlene i Jerusalem?

F. Konklusioner 

Der er klart nok ligheder mellem Markus og Paulus, men en del af dem er overfladiske og tager ikke hensyn til en vurdering af skriftet som helhed, og Paulus produktion som helhed.

Hvordan vil Bibelen.info forklare, de to forhold om dels navnesammenfald med 1 Årh. geografiske Israel frem for med navne i diasporaen (eller stort set hos Paulus for den sags skyld)?


Hvordan vil Bibelen.info forklare det manglende begrebssammenfald mellem Paulus og Markus?

Hvorfor dropper Markus så mange centrale problemer som Paulus bakser med? Hvorfor lader han ikke Jesus udtale sig om afgudsofferkød (så var problemet i 1 Kor 8-10 løst) eller nådegaver (Jf 1 Kor 12-14), eller om indsamling (Jf 2 Kor 8-9).

Noter

[1] Bauckham, Jesus and the Eyewitnesses., 85 Listen kan ses her: http://books.google.dk/books?id=zcVVp_YD4w4C&printsec=frontcover&dq=richard+bauckham&hl=da&sa=X&ei=A4OQT9DfM8fOtAab4NSoBA&sqi=2&ved=0CD4Q6AEwAg#v=onepage&q=richard%20bauckham&f=false.

[2] Ibid., 73.

[3] Ibid., 89.

Er Matthæus dum? Ateister på fremmarch

På siden http://www.biblen.info/Matthaeus-dum.htm udstiller man forfatteren af Matthæusevangeliet som dum, med overskiften "Den dummeste af de fire evangelister". Lad os se på et par eksempler:

A. Johannes Døber

Om Johannes Døber i Matthæusevangeliet skriver biblen.info: 

"Matthæus tilføjer en episode, hvor Johannes Døberen sender sine folk til Jesus for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« (Matthæus 11,3).

Denne tilføjelse virker ekstra dum, fordi det netop er i Matthæusevangeliet, at der er så mange ydre tegn på Jesus' guddommelighed: Herrens Engel, jomfrufødslen, betlehemsstjernen, de Hellige Tre Konger og barnemordet.

Har Johannes glemt, at han (netop i Matthæusevangeliet) nægtede at døbe Jesus, fordi han fornemmede, hvem Jesus er? Har Johannes glemt, at han (netop i Matthæusevangeliet) ville hindre ham og sagde: »Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?«. Og har han allerede glemt miraklerne ved dåben med Helligånden, der dalede ned i skikkelse af en due, og Guds røst, der (netop i Matthæusevangeliet) proklamerede: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«."

Dette er argumentet - lad os se lidt nærere på det:

a) Der er en væsentlig ting, som man overser her, hvilket undrer mig en del. Det er jo ikke kun Matthæus der har denne beretning. Lukas har den samme beretning. 

Matt 11,2-3	Lukas 7,20
Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«	Johannes fik alt dette at vide af sine disciple. Han kaldte to af dem til sig og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?«

Samtidig lægger bibelen.info op til, at det er netop i Matthæusevangeliet at Guds røst proklamerer at Jesus er Guds søn. Det er det også. Men det sker også i Lukas:

Matt 3,16-17	Luk 3,21-22
Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;og der lød en røst fra himlene: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«	Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«

Altså: Først del af argumentet - at det er specifikt Matthæus der har den historie - falder klart bort. 

b) Det spørgsmål, som bibelen.info ikke seriøst rejser er: Hvorfor kommer Johannes i tvivl? Det gives der muligvis en forklaring på i Matt 11*: Det var fordi han hørte om Kristi Gerninger. Denne formulering giver god mening; I det første århundredes jødedom var der nogle politiske og nationale forestillinger knyttet til messiasbegrebet; Den tvivl om Johannes giver udtryk for passer perfekt ind i den ramme - Johannes er kommet i tvivl, fordi Jesus ikke umiddelbart levede op til de forventninger Johannes havde til ham. Denne historiske ramme ser bibelen.info bort fra, hvilket gør argumentet svagt.

B. Det mindste frø

I Matt 13,32 fortælles følgende:  "Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.«"

Det kritiserer biblen.info på følgende to måder:

1) Dette [At sennepsføret er mindre end alle andre frø] er faktuelt forkert, da orkidefrø er langt mindre. Dette vrøvl har Matthæus overtaget fra Markus, og skyldes det simple faktum, at forfatterne af evangelierne ikke er guddommeligt inspirerede, men er ligeså uvidende som alle andre gedehyrder var i jernalderen.

2) Men Matthæus gør beskrivelsen af sennepsplanten endnu mere besynderlig, så selv den mest uvidende jernalder-gedehyrde må korse sig: »når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene« (Matthæus 13,32). 

Lad os se på disse to kritikpunkter

1) Det er fuldstændig rigtigt at et orkidefrø er mindre. Men hvad bibelen.info ikke gør opmærksom på er at der her gøres brug af et ordsprog som faktisk var kendt på den tid[1]

Det er et ordsprog på samme måde som forfatteren af biblen.info bruger udtrykket "at korse sig" - forfatteren opfordrer næppe til at man slår korsets tegn for sit bryst, selv om det er den bogstavlige mening i det.

2) Det er korrekt at billedet bliver besynderligt - men der er faktisk en pointe i det. Lige præcis det billede om træet der bliver så stort, at fuglene kommer og bygger redde i det finder vi brugt i GT. 

 Der bliver et andet rige - Assyrien - beskrevet på følgende måde:

"Derfor blev dens stamme højere end alle markens træer; den fik mange kviste, dens grene blev lange af det strømmende vand, den fik.I dens sidegrene byggede alle himlens fugle, under dens grene ynglede alle  jordens dyr, i dens skygge boede alle store folkeslag.(Ez 31,5-6)

Et andet sted bliver Babylons konge beskrevet på følgende måde: 

"Træet, du så, som blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen, og som kunne ses over hele jorden, hvis løv var smukt, og hvis frugter var mange, som gav føde til alle, og som jordens dyr boede under, og hvis grene himlens fugle holdt til i" 

Derfor handler det ikke om at forfatteren ikke ved noget om træer og frø. Det handler derimod om at han spiller på tekster fra GT.

C. Du skal hade din fjende

I forbindelse med bjergprædiken har bibelen.info følgende kritik:

"I sin Bjergprædiken siger Jesus: »I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.'« (Matthæus 5,27 NB: Det er vers 43(!)). Desværre fortæller Matthæus ikke tilhørerne, hvor henne de skulle have hørt, at man skal hade sin fjende. Bibelselskabet har i al fald ikke hørt det. Deres krydsreference peger på 3 Mosebog 19,18, der bare siger »du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!« "

Altså Jesus refererer noget der ikke er sagt i GT. Der har man faktisk ret i. MEN udtrykket "I har hørt at der er sagt" læser bibelen.info uden videre reflektion som en reference til GT. Men det behøver det faktisk ikke at være. Hvis man kaster et blik på Qumran-skrifterne, så kan man se at der bliver det faktisk befalet. Man skal nære et evigt had mod undergangens mænd (1QS 9,22) - og i 1QS 1,4 siges det at menigheden skal "Hade alt det som han [dvs Gud] har forkastet". 

Nuvel Bibelselskabets reference er ikke heldig, det medgiver jeg. Og jeg medgiver at Matthæus ikke fortæller hvor de skulle have hørt det. Men det kunne altså være blandt jøderne fra Qumran, der faktisk fortolkede GT på præcis den måde Jesus her refererer til.

D. Gal reference? 

I Matt 27,9ff møder vi endnu et af de mange citater fra GT hos Matthæus. Det kommer efter, at Judas har leveret de penge tilbage han har fået for at forråde Jesus (v.3). Historien ender med at Judas hænger sig, og ypperstepræsterne køber en mark for pengene. Det kommenterer Matthæus på følgende måde: "Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias, som siger: »Og de tog de tredive sølvpenge, den pris, han blev vurderet til, han der blev vurderet, af Israels børn,og de gav dem for Pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig."  Hertil siger Biblen.info: " Desværre kommer han (forfatteren) til at rode rundt i de to profeter Zakarias og Jeremias."

Der er flere udfordringer knyttet til dette citat.  Det første problem er, hvorfra det kommer? Her tænker man først på Zak 11,12-13, hvilket også syntes at være Biblen.infos forslag. Men er det nu også det? Zak 11,12ff siger følgende: "Jeg sagde til dem: »Hvis I synes, så giv mig min løn, og hvis ikke, kan I lade være!« De afvejede da min løn, tredive sekel sølv." 

Problemet er her, at vi ikke i den tekst - i nogle kendte tekster overhoved - har en tekst fra Zakarias der taler om en mark. Derfor er det vanskeligt at forestille sig, at det er den tekst, Matthæus tænker på. Det gør, at man har ledt andre steder. En stor del af teksten tematik hentes fra Jer 19,1ff[2] hvorfor det næppe er en fejl. 

E. Hos 6,2 og Matt 16,21

I Matt 16,21 siger Jesus: "slås ihjel og opstå på den tredje dag". Dette er en formulering Matthæus ifølge biblen.info 'opfinder' for at tilpasse den til Hos 6,2, for at vride en tredje-dags-profeti ud af GT. I teksten står der: 

"Han giver os liv efter to dage,rejser os på den tredje dag, og vi skal leve for Guds ansigt". måske har han ret. Der er andre end bibelen.info der peger på den sammenhæng - men der er et par ting der undrer mig - og her bliver det lige lidt teknisk - vi sætter Matt 16,21 op overfor Hos 6,2 i  Septuaginta:

Matt 16,21	Hos 6,2
τῇ τρίτῃ ἡμέρᾳ ἐγερθῆναι	ὑγιάσει ἡμᾶς μετὰ δύο ἡμέρας, ἐν τῇ ἡμέρᾳ τῇ τρίτῃ ἀναστησόμεθα

Det første vi bemærker er at de to verber (markeret med lilla) er forskellige - ikke bare i form, men det er to forskellige rødder.

Det næste vi bemærker os er, at konstruktionen "På tredje dag" (markeret med grøn) er konstrueret forskelligt

Matt:            artikel + talord + substantiv 

Hoseas:       præposition + artikel + substantiv + artikel + talord 

Hvis Matthæus ville refererer til denne tekst, hvorfor er den så ikke formuleret mere klart? 

Det er nogle af de indvendingen man kan komme med mod nogle af de vilde påstande, som man kommer med på bibelen.info


Note

* Det kommer an på hvordan man skal oversætte det græske ord akoúsas. Det kan oversættes temporalt: Da Johannes hørte - i så fald gives der ingen forklaring. Det kan også oversættes kausalt: Fordi han hørte om Kristi gerninger 

Litteratur

Carson, D.A. Matthew. Grand Rapids, Michigan: Zondervan Publishing House, 1995.

Morris, Leon. The Gospel according to Matthew. Wm. B. Eerdmans Publishing Company, 1992.

---

[1] Morris, The Gospel according to Matthew, ad.loc.

[2] Carson, Matthew, 563.

Ateister på fremmarch...

Jeg er blevet gjort opmærksom på siden http://www.biblen.info. Her pilles bibelen fra hinanden på kryds og tværs. Og man må tilstå at de har knoklet en del med det. Jeg er ikke enig med dem (hvilket måske ikke kommer som en overraskelse), og jeg vil bruge nogle blogindlæg på at forsvare det nye testamente som en historisk troværdig kilde til vidnesbyrd om Jesus. Der ligger enormt meget materiele, og derfor tager jeg stilling til det jeg finder mest vigtigt - er der nogle der har spørgsmål til andre af deres sider, så smid en kommentar til denne side, så ser vi lidt på det.

Matthæus og Paulus

Jeg har tænkt mig at begynde med den her

http://www.biblen.info/Matthaeus-paulus.htm

Matthæus skiver op i mod Paulus. Hvis ellers jeg forstår www ret, så er tanken den, at Matthæus er skrevet som en mod-reaktion på Paulus forkyndelse. 

Argumentet er kontrasten mellem en "lovfri" Paulus og en "lovisk matthæus". 

Loven og Kærligheden

Paulus skriver i Rom 13,10, at "Kærligheden er altså lovens fylde". Det svarer temmelig godt til Jesu ord i Matt 22,40, hvor Jesus om ordene om at elske Gud og sin næste siger "På de to bud hviler hele loven og profeterne". Det svarer faktisk også til Gal 

Hvis Matthæus er anti-paulinsk, hvorfor lader matthæus så opfinde en Jesus der har samme grundsyn på lovens indhold (Elsk din næste), og nogen af de samme udmyndninger? 

Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told  (Rom 13,7)	Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! (Matt 22,21)
De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand  (1 Kor 7:10)	Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Matt 19,6)
så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden (Fill 2,15)	Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.(Matt 5,16)
Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.«(Rom 13,8-9)	»Mester, hvad er det største bud i loven?« . Han sagde til ham: » ‹Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.› (Matt 22,36-37)
Vi gør lovende gældende (Rom 3,31)	Kommet for at opfylde loven (Matt 5,17)
Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, (Rom 13:14)	Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. (Matt 7,1)

Eskatologi

Man kan også overveje, hvorfor der er paralleller i deres eskatologiske belæring    

For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. (1 Thess 5,2)

Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. (Matt 24:43)

Ville det ikke være smartere, hvis Paulus virkelig var antipaulinsk at kreerer en fortælling der ikke var substantiel enige i den etiske belæring.

Paulus og Dåben

Ifølge http://www.biblen.info/Matthaeus-paulus.htm  er der en modsætning mellem Missionsbefalingen og Paulus praksis. Det bruges som et led i argumentet for at Matthæus er skrevet som en modreaktion mod Paulus. Op i modet der holdes ordet i 1 Kor om at Paulus ikke har døbt nogle. Han glemmer derimod at gøre opmærksom på at netop i den del af citatet som han ikke skriver om, der siger Paulus at han rent faktisk døbte nogle af menighedens medlemmer (1 Kor 1,6), og han glemmer også at sige at menigheden som helhed er blevet døbt med en ånd (1 Kor 12,13). Ligeledes bruger han dåben som et helt centralt argument i Rom 6. 

Samtidig er hans reservation mod dåben i 1 Kor 1 ikke en principiel reservation, men en der er født ud af frygten for splid i menigheden (1,14).

Paulus og Nadveren

Siden hævder at Matthæus skriver imod Paulus. Samtidig hævdes det  (http://www.biblen.info/Paulus-nadver.htm) at det er Paulus der har opfundet nadveren. Hvis det er Paulus der har opfundet nadveren, og hvis Matthæus skriver imod Paulus og hans disciple, hvad er så sandsynligheden for at Matthæus ville tage Paulus' opfundne nadverhistorie med i sit evangelium. Burde han ikke, for at lægge yderligere afstand til Jesus faktisk undlade at tage nadveren med? Det - sammen med synet på loven, og synet på dåben - gør det vanskeligt at se Matthæus som anti-Paulinsk.

Jødiske indvendinger mod Jesus

Den Messiansk jøde Michael L. Brown har været meget optaget af at bringe evangeliet til jøder, med de forskellige udfordringer det giver. De udfordringer har ført til en bogserie på fire bøger.

Jeg vil ikke give en detaljeret beskrivelse af alle fire bøger, men i første omgang koncentrerer mig omkring det tredje bind, der handler om hvorvidt de jesustroende jøder har misforstået profetierne i GT.

Bogen tager fat i nogle af den tekster i GT, som både Jesustroende i det første århundrede og i dag tager fat i, og bruger som argument for at Jesus er Messias. Det gælder blandt andet væsentlige Esajastekster, Danielstekster, salmetekster og andre tekster fra GT.

Som eksempel kan nævnes hans behandling at det udbredte synspunkt blandt religiøse jøder, at Esajas 53 handler om Israel og ikke om Jesus eller om nogen anden Messias. Når jeg trækker den frem, er det fordi det er en af de mere kendte tekster også blandt ikke-jødiske kristne.

Her peger Brown først på, at de klassiske jødiske læsninger af denne tekst - med nogle få undtagelser - forstår den som om den handler om en person (s.49), og det gælder rabbinere helt op i det 16. århundrede.
Samtidig peger kirkefaderen Origenes på, at der på hans tid (dvs. 2 årh) fandtes jøder der ikke forstod teksten messiansk.

Brown peger på fire grunde til at Esajas 53 ikke kan handle om folket:

i) Igennem hele teksten er Tjeneren beskrevet som fuldstændig retfærdig. Det kan ikke handle om folket - for hvis folket som helhed var retfærdigt, ville det blive velsignet og ikke forbandet, som teksten beskriver (Jf 3 Mos 26 og 5 Mos 28).

ii) Es 52,12-13 peger på at Herrens Tjener ikke kun vil opleve lidelse men også vil opleve ophøjelse og beundring - og mens det passer perfekt på Jesus kan det ikke siges om folket Israel.

iii) Herrens Tjener bærer andres synd, men synder ikke selv (v.12) - det Passer ikke på Israel, men passer perfekt på Jesus.

iv) Gennem Herrens Tjeneres lidelse bringes der helbredelse til folket (v.4-6 & 12). De lidelser, som hedningefolk har bragt over Israel har ikke først til disse folks frelse, men til deres dom.

Dette peger på, at Esajas 53 ikke kan handle om folket som helhed, men må handle om "en retfærdig enkeltperson, der repræsenterer folket - Jeshua, vores messias og konge" (s.52)

Dette er ikke hele argumentationen, men en del af den, og jeg har udfoldet den, for at vise hvordan Brown argumenterer i dette bind.

Sidst i bogen er der et "appendiks" om der giver nogle generelle overvejelser over hvordan man skal læse profetierne i GT. Her er der nogle spændende overvejelser om, hvordan profetierne i GT udviklede sig , og hvordan de skal forstås. Her er der nogle gode tommelfingerregler om læsning af profetier, omend jeg synes at enkelte af dem bliver lige lovlig postulerende - men det skal ikke fjerne indtrykket af en meget spændende og lærerrig bog.

Biblia.com

Jeg har tidligere skrevet om Bibelprogrammer til computeren, og om bibelhjælp på nettet (se hér og hér).
http://evangelietogtjenesten.blogspot.com/search/label/Bibelprogrammer

http://evangelietogtjenesten.blogspot.com/2012/02/bibloscom.html


Der er en anden mulighed som jeg også gerne vil pege på; Logos har udviklet en online tjeneste, som faktisk er temmelig genial. Den hedder Biblia.com. Første gang man logger ind på den ser den således ud:

Som udgangspunkt får man en række grundlæggende Bibeloversættelser stillet til rådighed. Det gælder for eksempel: ESV, Græsk NT, Youngs' oversættelse. Man kan så tilkøbe de forskellige ressourcer som der findes på logos.com's hjemmeside. Her er det et udklip fra Logos kortserie, der er klippet ind;

På den måde kan man selv sammensætte sit bibliotek, alt efter hvad man har brug for. På logos.com finders der over 8000 produkter man kan tilkøbe inden for de forskellige teologiske fag; Det spænder fra opbyggelig litteratur (som f.eks. for the love of God) til kommentarværker (fx: Word Biblical Commentary eller Lenski's klassiske lutherske kommentar til hele NT.

Biblia.com er ifølge Logos selv stadigvæk i Beta udgave så der udvikles stadig på det. Med den erfaring jeg har med logos efterhånden kan det kun betyde at det bliver endnu bedre.