mandag den 27. februar 2012

Den nye ateisme: Oplæg


På årets bibelkursus på LMH (www.lmh.dk) holdt jeg et seminar om den nye ateisme. Det er hermed publiceret til inspiration

Baggrund og nedslag i Danmark
Substansen i den nye ateisme
Lars Sandbeck[1] har tre pointer når han skal opsummere hvad den nye ateisme går ud på:
i) Det er kun rationelt (og derfor legitimt) at tro på det der kan bevises, eller i det mindste sandsynliggøres
ii) ’Endetiden’ er ikke en ny verden men mennesket er blevet moden og rationel
iii) Religion får mennesker til at gøre onde ting.

Den nye ateisme i Danmark
Angreb på al offentlig religion (Gudstjenester i fjernsynet, Fadervor i skolen etc.). Personerne der er bannerfører hører ofte til i Dansk ateistisk selskab, eller Humanistisk samfund.
Dansk ateistisk selskab har det ifølge sine vedtægter som formål at:
1. at være en forening for ikke-troende
2. at arbejde for en total adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede.
3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister
4. at opfordre folk til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens
5. at støtte dem, der i en overvejende religiøs verden ønsker at forholde sig til deres tvivl og skepticisme overfor religion og anden overtro
6. at arbejde for udbredelsen af et naturalistisk verdensbillede, der bygger på kritisk tænkning og den videnskabelige metode”[2]
Humanistisk samfund har ikke ligeså tydelig en formålsparagraf, men det fremgår dog klart, at de ønsker at adskille stat og kirke[3].
Blandt enkeltpersoner der har udtalt sig om adskillelsen af stat og kirke, og været kritisk mod religion, er fx Simon Emil Ammitzbøll, med synspunkter om, at der ikke bør være præster i Etik råd, og at den nuværende biskop der sidder der, bør opgive sit sæde til fordel for ”medicinere, filosoffer og andre livskloge”[4]. Ligeledes har tidligere forman for Ateistisk selskab Jonathan Szpirt være ude med kritik af, at præster blev brugt til ekspertudtalelser i medierne i forbindelse med diskussioner af etiske og eksistentiel karakter. Ifølge Szpirt er præster nemlig ikke mere kvalificerede til at tale om den slags end shamaner og heksedoktorere, eller taxichauffører[5].
Dertil kommer kritikken af fadervor i skolen, skolers juleafslutninger i kirken, som nogle har omtalt som et overgreb[6] .  

Klassisk ateisme (Marx, Nietzsche, Feuerbach)
Feuerbach (1804-1872): Kristendom er ikke mere end en fiks ide; Gud er det udvendige billede, af menneskets inderste natur, behov, ønsker og drømme.
Marx (1818 – 1883): Religion som opium, der giver øjeblikkelig lindring for lidelse, en slags virkelighedsflugt
Nietzsche (1844 – 1900): Der findes kun én virkelighed, og fornuften kan ikke vise os bag den. Der fandtes ikke moralske sandheder uden for mennesket. Overmennesket var det menneske, der formåede at leve sit liv uden at være afhængig af Gud eller lignende autoriteter.

’Nye’ ateister
Richard Dawkins: Biolog og hovednavnet i den nye ateisme. Kritiserer religion ud fra et historisk, videnskabeligt, og sociologisk perspektiv. Hovedværket er ”Illusionen om Gud”
Sam Harris: Forfatter og filosof. Skarpt opgør med blandt andet den militante religiøsitet[7].
Christopher Hitchen:, Journalist og stærk tilhænger af sekularisme; Forsvarede blandt andet Jyllandsposten under Mohammedkrisen. 

Kritikpunkter fra den nye ateisme
i) Videnskabeligt: Videnskab forhindres og formørkes af religion[8]
ii) Sociologisk: Religion er med til at forpeste samfundet, mere end at hjælpe det[9].
iii) Etisk: Den etik, der findes i Bibelen er ond og menneskefjendsk.

Hvad svarer vi så den nye ateisme?

A. Den Amerikanske kontekst
Noget af det det som den nye ateisme reagerer meget voldsomt mod er det, man kunne kalde for den amerikanske højrefløj, som nogle gange går under navnet ”American Taleban”, og det er en noget yderligtgående fløj må man sige.  Her følger et par citater:
”Ikke alle Muslimer er terrorister, men alle terrorister er muslimer”
”Jeg ved ikke om ateister skal anses for at være borgere, eller om de er patrioter”[10]
En af de folk der flere gange figurerer i kritikken fra de nye ateister er Pat Robertson, der også tilhører den amerikanske højrefløj; Det er vanskeligt at verificere de citater han er blevet tillagt, men nogle af dem lyder:
“Many of those people involved in Adolf Hitler were Satanists, many were homosexuals - the two things seem to go together”
” now Ariel Sharon who again was a very likeable person, a delightful person to be with, I prayed with him personally, but here he's at the point of death. He was dividing God's land and I would say woe unto any Prime Minister of Israel who takes a similar course to appease the EU, the United Nations, or the United States of America. God says 'this land belongs to me. You'd better leave it alone[11]
Dette er noget af den amerikanske kontekst, en del af den nye ateisme reagerer imod.

B. Moralprobelemt (Etik)
En helt afgørende udfordring er hvor moral kommer fra. Spørgsmålet er om der findes ”objektiv ondskab”; Hvis voldtægt, racisme, totur, mord, folkedrab osv. objektivt set er onde, hvad er det så der gør dem til det[12]?
Det interessante er at ingen af de førende ny-atetister erklærer sig som moral-relativister. De tror på noget objektivt rigtigt og forkert. Sam Harris løser det ved at sige at spørgsmålet om rigtigt og forkert er et spørgsmål om at maksimerer glæde og skønhed – men hvorfor?
Dawkins mener at det handler om at generne er programmeret til at handle selvisk, men at dette nogle gange bedst sker ved at handle altruistisk. Det ender i det han kalder for ”reciprok altruisme”: ”du kør mig på ryggen, så klør jeg dig på ryggen”. – men hvorfor? Og det svares der ikke på.
Harris argumenterer for, at vi skal handle så vi undgår at skabe den værst mulige ulykke for enhver[13], men hvorfor det? Og hvorfor er det en videnskabelig tilgang til etik? Men siger Harris det gør fysikeren også – har nogle udgangspunkter, nogle forudsætninger – og hvordan undgår han at have i det som de fleste ser som et mareridt: Socialbiologi.  Går tilbage til Francis Galton (1822-1911); Fætter til Charles Darwin. Naturalist, darwinist og ateist. Mente at darwinisme kan udtale sig på alle områder.. Galton argumenterer for at fremavle en klog rase ved at opfordrer kloge til at formerer sig, og dumme til ikke at gøre det.
I 1932 var der 32 stater der havde indført tvangsstilliering af evnesvage, og socialdarwinismen blev en central del af den nazistiske ideologi.
Hemulth Nyborg (f. 1937): Der er flere både kloge og dumme mænd, hvorfor der er flere mænd i direktørstolene og mænd der er kriminelle. De kloge skal amineres til at få flere børn, tilhænger af tvangssterilisation. Der findes én for for intelligens – den der kan måles.  For nyborg kan naturvidenskaben skabe både livskvalitet og det meningsfulde liv samt være menneskeheden redning.

Spørgsmålet har to sider; Hvad er moralens indhold, og hvad er moralens begrundelse[14].  Her er der to forskellige ting: For det første er det tydeligt, at vi har rigtig meget indhold i moralen til fælles med mange; også Ateister. Vi kan blive enige om, at vi ikke må slå ihjel etc; men hvorfor?
Problemet er, at vi ikke kan baserer vores etik på, at mennesket er en speciel form for skabning

C. Forholdet mellem religion og samfund (Sociologi)
Her står vi med et problem, som jeg tror, er anderledes i Europa end i USA. I Danmark har vi været præget af Luthers to-regimente-lære, og derfor er sammenvævningen ikke lige så tydelig som i USA. Hvis man ser hvor tit ”Gud” bliver nævnt i valgkampen i USA og i Danmark kan vi se at det er en stor forskel. Nogle af de få gange, hvor religion får plads i vores samfund er det som Kritik; Anders Foghs ”religion ud af det offentlige rum” og Villy Søvndal der talte om at de muslimske ekstremister skulle ”gå ad helvede til”.
Der er i dansk kontekst to begivenheder, der ar været med til at speede den proces op:
i) 11/9/2001 så man – med god ret – som religiøs fanatisme og hvilke forfærdelige ting den medfører.
ii) Mohammedkrisen: Her kom religiøs ekstremisme og ytringsfrihed – et af de vestlige demokratiers grundsten – på kant med hinanden.



Det rejser et spørgsmål, som er et helt grundlæggende spørgsmål; Findes der sandheder i Religion? Findes der sandheder uden for religion? og hvordan forholder de to sig til hinanden? Det kan sættes op på følgende måde:



Sandhed i videnskab
Sandhed i Religion

Ja
Nej
Ja
Forsøget på at fastholde Bibelen og videnskaben.
Fideisme
Nej
Den nye ateisme
Den gamle ateisme
Total afvisning af alle former for sandheder

Refleksionen kan bruges inden for mange forskellige fag; Hvordan forholder moderne videnskab (Dawkins) sig til Bibelen? Hvordan forholder moderne psykologi (Fx Aron T Beck populære kognitive psykologi) sig til Bibelen? Har Bibelen noget at komme med i moderne diskussion af samfundsvidenskab etc.
D. Religionskritik i Bibelen
Se fx: Jer 10, Es 46, Hab 2,18ff, Rom 1

E. Verdens oprindelse
Her er jeg selv ikke på hjemmebane; Når det handler om tro og videnskab og kritikken af udviklingslære og verdens oprindelse er jeg amatør; Men den kritik som der ofte rettes af fagfolk mod en ateistisk darwinisme er:
-          Er det biokemisk sandsynligt, at verden og livet er opstået uden design?
o   Universet som vi kender det er fintunet til det liv vi finder i det[15]
-          Er mutationer generelt skadelige eller forbedrende?
Design argumentet opsummerer Dawkins Sådan: ”Nogle naturfænomener er for statistisk usandsynlige, for komplicerede, for smukke og for ærefrygtindgydende til at kunne være opstået ved en tilfældighed. Derfor må der stå en designer bag”[16]. Svaret er ifølge Dawkins er akkumulerings styrke.
Ikke-reducerbar kompleksistet: Dette er udfoldet af Bohme i bogen Darwins black box, og bliver kritiseret for ikke bruge muligheden for at forstille sig hvordan det kunne være sket[17]; Dawkins har et længere afsnit om det;
”Jackpot eller intet” kalder Dawkins argumentet. Enten ser øjet eller også gør det ikke; enten flyver vingen eller også gør den ikke; svaret her er ifølge Dawkins mellemstadier, som der skulle findes massere af. Og en halv vinge, eller et halvt øje er ifølge Dawkins bedre end ingenting [18]. Samtidig vedgår Dawkins, at ”Kreationisterne har ret i, at hvis man kunne påvise en ægte irreduktiv kompleksitet definitiv, ville den være ødelæggende for Darwins teori”[19]

Litteratur
Dawkins, Richard. Illusionen om Gud. 1. udg. Kbh.: Thaning & Appel, 2007.
«Den nye ateisme I | Lars Sandbecks Blog», udateret. http://sandbeck.eftertanke.dk/2010/01/08/den-nye-ateisme-i/ .
Harris, Sam. Troens fallit. Kbh.: Akademisk Forlag, 2007.
Lennox, John. Gunning for God: A Critique of the New Atheism. Lion UK, 2011.
Meister, Chad. «God, Evil and Morality». I God is Good, God is Great. IVP books, udateret.
Polkinghorne,, John. «God af Physics». I God is Good, God is Great. IVP books, udateret.
«Review of DARWIN’S BLACK BOX», udateret. http://www.infidels.org/library/modern/peter_atkins/behe.html.
Sandbeck, Lars. Gudløse hjerner. 1. udg. Debat. Kbh.: Information, 2009.
«The Raw Story | Robertson ‘said Sharon being punished by God’», udateret.http://rawstory.com/news/2005/Robertson_said_Sharon_being_punished_by_0105.html.



[1] «Den nye ateisme I | Lars Sandbecks Blog», udateret, http://sandbeck.eftertanke.dk/2010/01/08/den-nye-ateisme-i/.
[2] http://www.ateist.dk/vedtaegter/
[3] «Værdigrundlag 2011», udateret, http://www.humanistisksamfund.dk/vaerdier/vaerdigrundlag.html.
[4] Her citeret efter Lars Sandbeck, Gudløse hjerner, 1. udg., Debat (Kbh.: Information, 2009), 22.
[5] Ibid.
[6] Ibid., 34.
[7] jf indledningen til Sam Harris, Troens fallit (Kbh.: Akademisk Forlag, 2007) der begynder med beskrivelsen af en selvmordsterrorist.
[8] «Som videnskabsmand stiller jeg min fjendtligt overfor fundamentalistisk religion, fordi denne aktivt korrumperer selve det videnskabelige forehavende» Richard Dawkins, Illusionen om Gud, 1. udg. (Kbh.: Thaning & Appel, 2007), 313.
[9] Her nævner Dawkins de muslimske lande hvor konvertering straffes med døden; og kritiserer den britiske lovgivning for stadig at have en blasfemiparagraf. Ibid., 316f.
[11] «The Raw Story | Robertson ‘said Sharon being punished by God’», udateret,http://rawstory.com/news/2005/Robertson_said_Sharon_being_punished_by_0105.html.
[12] Chad Meister, «God, Evil and Morality», i God is Good, God is Great (IVP books, udateret), 109.
[13] Her refereret fra John Lennox, Gunning for God: A Critique of the New Atheism (Lion UK, 2011), 102.
[14] "At tro at noget er rigtigt eller forkert og at retfærdiggøre at noget er rigtigt eller forkert er to forskellige ting Meister, «God, Evil and Morality», 110.
[15] John Polkinghorne,, «God af Physics», i God is Good, God is Great (IVP books, udateret), 69.
[16] Dawkins, Illusionen om Gud, 145.
[17] «Review of DARWIN’S BLACK BOX», udateret, http://www.infidels.org/library/modern/peter_atkins/behe.html.
[18] Ibid., 148.
[19] Ibid., 149.

mandag den 20. februar 2012

Den nye ateisme

Den nye ateisme bliver diskuteret forskellige steder. En af debatterne fandt sted mellem Richard Dawkins og Alister McGrath. Den kan du se på de 7 nedenstående klip. Debatten er holdt i Oxford 23 Marts 2007.


Richard Dawkins & Alister McGrath debat 1/7

Richard Dawkins & Alister McGrath debat 2/7

Richard Dawkins & Alister McGrath debat 3/7

Richard Dawkins & Alister McGrath debat 4/7

Richard Dawkins & Alister McGrath debat 5/7

Richard Dawkins & Alister McGrath debat 6/7

Richard Dawkins & Alister McGrath debat 7/7

mandag den 6. februar 2012

Biblos.com

Der findes en del programmer af mere professionel karakter til bibelstudie (Logos, Bibelworks). De er gode, men de koster desværre en bondegård - eller noget der ligner. Men mindre kan faktisk også gøre det. Der findes en del gratis sider og programmer, som man kan komme langt med. Jeg skal pege på en af dem her:
Biblos.com


Biblos.com
Biblos.com er intet mindre end en guldgrube for den der vil i gang med noget bibelstudie. Her findes så mange ressourcer, så det kan være vanskeligt at overskue; Jeg skal nævne et par af de vigtigste:

i) Der er mulighed for at lave parallel-opslag; Altså: Hvordan er fx Joh 3,16 oversat i de forskellige bibler? Det kan du finde hér.

ii) Der er mulighed for at lave tekstopslag med kort etc. Prøv fx at se dette opslag om Markus 12. Bemærk de forskellige kort og billeder i venstre side.

iii) Der er interlineare opslag; På dette opslag kan du se hvordan den græske tekst er til Matt 1, og der er angivet oversættelse af den neden under.

iv) Der er kort. På dette opslag findes Jerusalem på et kort.

v) En sammenstillig af Evangelierne, der hvor de fortæller de samme beretninger findes her.

vi) Der er forskellilge leksika muligheder hér
.
vii) En rent græsk udgave af NT findes hér.

Dette er bare nogle af de ting man kan finde der; God jagt på spændende ressourcer.